Spring til indholdet
Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnOdsherredAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, Odsherred

Orientering - Status og evaluering af Lysningen 12 måneder efter genåbning

Direktøren indstiller til Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, at: 1. tage orientering om status og evaluering af Lysningen 12 måneder efter genåbning til efterretning.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, Odsherred Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på odsherred.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Lysningen genåbnede den 1. september 2025. Evalueringen efter seks måneder blev
gennemført som et fælles evalueringsmøde med deltagelse af en større del af
medarbejdergruppen.
12-måneders-evalueringen er gennemført med en anden metode og i mindre skala end den
første evaluering. Medarbejderne har givet udtryk for, at de ikke ønskede at deltage i et
tilsvarende større evalueringsmøde. Deres fokus har i højere grad været rettet mod den
kommende overgang til sundheds- og omsorgspladser og afklaringen af, hvad den nye
organisering kommer til at betyde for Lysningen og medarbejderne. Samtidig har forløbet
omkring påbuddet fra Styrelsen for Patientsikkerhed fyldt i hverdagen.
Da Lysningens pladser overgår til sundheds- og omsorgspladser fra 1. januar 2027, er det på
baggrund af medarbejdernes ønske vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende
samme omfattende ressourcer på evalueringen som den sidste evaluering.
Evalueringen er derfor gennemført som et interview med repræsentanter for den nuværende
medarbejdergruppe samt en samtale med den nuværende ledelse. Medarbejderne havde på
forhånd mulighed for at indhente input fra kolleger, som ikke selv deltog. Evalueringen skal
læses som en kvalitativ opsamling på medarbejdernes og ledelsens oplevelser og vurderinger.
Aktuel status og evaluering
Evalueringen peger samlet på, at der fortsat er udfordringer på Lysningen, men også at der er
iværksat tiltag til at skabe større struktur og tydelighed.
De væsentligste opmærksomhedspunkter er:

Dokumentation og faglige arbejdsgange: Der er fortsat behov for tydeligere fælles faglig
retning, koordinering af faglig vejledning og mere praksisnær oplæring. Opfølgningen på
påbuddet fra Styrelsen for Patientsikkerhed har været præget af flere involverede aktører
og behov for bedre samordning.
Arbejdsmiljø og trivsel: Medarbejderne oplever et sårbart arbejdsmiljø, blandt andet i
forbindelse med bemanding, brug af vikarer, vagtplanlægning og kommunikation.
Belægningen har samtidig været under den samlede kapacitet på otte pladser, og
bemandingsudfordringerne kan derfor ikke forklares med antallet af borgere alene.
Overgangen til sundheds- og omsorgspladser: Der er fortsat behov for tydelig information
om den kommende organisering, opgaver og målgrupper. Både medarbejdere og ledelse
peger på, at erfaringerne fra Lysningen bør anvendes aktivt i etableringen af sundhedsog omsorgspladserne og bredt i resten af driften.
Evalueringen peger på behov for fortsat opmærksomhed på dokumentation, arbejdsgange,
ledelse og arbejdsmiljø frem mod overgangen den 1. januar 2027.
De uddybende resultater fremgår af bilag 1.

Lovgrundlag

Økonomiske konsekvenser

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser

Udtalelser og høring
Der har været afviklet møder med fire medarbejdere og ledere med tilknytning til Lysningen
efter genåbningen. Formålet med mødet var at afdække deres oplevelser og erfaringer.
Medarbejdernes vurdering er, at deres udtalelser repræsenterer den samlede gruppe af
medarbejdere.
Herudover har Visitationen haft mulighed for at nuancere bilagets indhold.

Indstilling

Direktøren indstiller til Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, at:
1. tage orientering om status og evaluering af Lysningen 12 måneder efter genåbning til
efterretning.

Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.