Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 24. august, Byrådet, Randers

Forslag til administrationsgrundlag for arrangementer, samt ændringer af Midtbyregulativ

Det tidligere miljø- og teknikudvalg besluttede på et møde den 3. juni 2025, at forvaltningen skulle arbejde videre med et administrationsgrundlag for arrangementer på offentligt vejareal.

Kort fortalt

Forslaget
  • Midtbyregulativet sendes i offentlig høring
  • Midtbyregulativet ”Veje og pladser for alle, Midtbyregulativ” efter offentlig høring
  • Det foreslåede administrationsgrundlag for arrangementer på offentlige veje

Og 2 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Byrådet, Randers Kommune
Hvornår
Mandag 24. august 2026
Status
Besluttet. At blev godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget
1. at Midtbyregulativet sendes i offentlig høring
2. at Midtbyregulativet ”Veje og pladser for alle, Midtbyregulativ” efter offentlig høring
fremsendes til fornyet behandling i udvalg, økonomiudvalg og byråd.
3. at det foreslåede administrationsgrundlag for arrangementer på offentlige veje
vedtages, og at forvaltningen pr. 1. januar 2027 administrerer ansøgninger om
arrangementer efter det,
4. at miljø- og teknikudvalget træffer beslutning om det ændringsforslag,
Socialdemokratiet, Venstre og Det Radikale Venstre har fremlagt.
Beslutning fra Miljø- og teknikudvalget, den 4. august 2026, punkt 127:
At 1 indstilles godkendt.
At 2 indstilles godkendt.
At 3 indstilles godkendt.

At 4 indstiller udvalget at ændringsforslag vedr.
Ny organisering af torvehandlen undersøges nærmere af forvaltningen, som
afsøger mulighed for potentielle aktører
Justering af gebyrstruktur afventer senere afklaring
Adgang til strøm undersøges nærmere af forvaltningen med henblik på vurdering af
økonomi og øvrige forhold
Permanent eventstrøm undersøges nærmere af forvaltningen med henblik på
vurdering af økonomi og øvrige forhold
Etablering af vandudtag undersøges nærmere af forvaltningen med henblik på
vurdering af økonomi og øvrige forhold
Adgang til toiletter undersøges ikke nærmere
Ændringsforslaget vedr. at 4 sendes i særskilt høring sammen med midtbyregulativet.
Anders Henrik Jensen deltog som stedfortræder for Tommy Bødker Jensen.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 17. august 2026, punkt 154:
1.-3. at indstilles godkendt.
4. at indstilles godkendt med tilføjelse om, at alene delen om torvehandlen sendes i
særskilt høring.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til administrationsgrundlag for brug af offentlige
vejarealer til arrangementer samt en opdateret version af Midtbyregulativet.
De to forslag har været behandlet i miljø- og teknikudvalget 25. november 2025, i
økonomiudvalget 19. januar 2026, i byrådet 26. januar 2026, i miljø- og teknikudvalget 5. maj
2026, i økonomiudvalget 18. maj 2026, i byrådet 26. maj 2026 samt i miljø- og teknikudvalget
I forbindelse med økonomiudvalgets behandling den 19. januar 2026 blev der stillet et
ændringsforslag, og sagen blev tilbagesendt til forvaltningen med henblik på at belyse
forslagene nærmere.
I forbindelse med miljø- og teknikudvalgets møde 2. juni 2026 blev det besluttet at sende
sagen tilbage til forvaltningen med henblik på at fremlægge en ny sag med en anden

opsætning og en anden struktur for notatet med forvaltningens belysning af ændringsforslaget.
Forvaltningen har nu udarbejdet en ny sag, hvor det opdaterede forslag til midtbyregulativ og
det udarbejdede forslag til administrationsgrundlag fremlægges til godkendelse. Desuden
fremlægges det ændringsforslag til administrationsgrundlaget, som Socialdemokratiet, Venstre
og Det Radikale Venstre har udarbejdet, samt forvaltningens vurdering af ændringsforslaget.
Midtbyregulativet

I maj 2021 blev det nugældende Midtbyregulativ vedtaget af byrådet. På baggrund af de
erfaringer forvaltningen har haft med regulativet, er der fundet behov for nogle mindre
præciseringer af nogle af reglerne.
Som følge af det foreslåede administrationsgrundlag for arrangementer skal der ske en
tilretning af regulativet. Herunder skal arealerne for torvehandlen ændres, som følge af
ændrede fysiske forhold på torvet.
Udeservering

Ved udvalgsmødet den 3. juni 2025 besluttede udvalget at meddele dispensation fra det
gældende Midtbyregulativ til udeservering for restauranter, cafeer og lignende der har åbent før
Forvaltningen foreslår at ændre udeserveringstidspunkterne i regulativet til følgende:
Veje uden for Storegade

Udeservering må kun finde sted i tidsrummet 7.00 – 24.00.
Storegade

Udeservering må kun finde sted i tidsrummet kl. 7.00 – 24.00 på hverdage.
Udeservering må kun finde sted i tidsrummet kl. 7.00 – 02.00 fredage og lørdage, samt nætter
op til helligdage.
I Randers Festuge må udeservering finde sted i tidsrummet kl. 7.00 - 04.00 torsdag, fredag og
lørdag til morgenen efter og de øvrige dage til kl. 02.00 morgenen efter.
Udeservering i tidsrummet kl. 7.00 – 10.00 vil blive betinget at nogle særlige vilkår vedrørende
renholdelse, og adgang for varelevering og lignende.
Et notat om udeserveringstidspunkterne er vedlagt sagen.
Torvehandel

I forbindelse med administrationsgrundlag for arrangementer har forvaltningen ligeledes

gennemgået kortet over torvepladser. Kortet er utidssvarende, da der er etableret bænke og
anden forskønnelse af området, så der flere steder ikke er mulighed for at have torveplads.
Kortet er derfor blevet opdateret så det er i overensstemmelse med pladsens nuværende
udseende og samtidig tilpasset muligheden for arrangementer i området.
Øvrige præciseringer

I forbindelse med den daglige administration er der fundet behov for mindre præciseringer i
regulativet.
Ændringernes betydning for "Forskrift for udeservering"

Udvalget har i maj 2021 vedtaget Forskrift for udeservering for at begrænse støjgener i
forbindelse med udeservering ved restaurationer i Randers Kommune. Forskriften er
udarbejdet i medfør af miljøbeskyttelseslovgivningen. En ændring af
udeserveringstidspunkterne vil indebære, at denne forskrift skal ændres.
Høring af midtbyregulativ

Forvaltningen foreslår, at regulativet sendes i offentlig høring i 4 uger. Ændringer i forhold til
det nugældende regulativ er markeret med gult i udkastet.
Administrationsgrundlag for arrangementer

Randers Kommune ønsker at være en attraktiv kommune med et varieret kultur- og handelsliv.
Derfor er det vigtigt, at offentlige vejarealer er åbne for aktiviteter og oplevelser til glæde og
gavn for kommunens borgere og turister. Det skal være nemmere for arrangørerne at
gennemføre aktiviteter på vejarealer, og ikke mindst at få tilladelse til at afvikle et arrangement.
Samtidig med ønsket om, at der gives bedre muligheder for at afholde arrangementer på
offentlige torve og pladser, er det vigtigt for kommunen, at det kan ske uden for store gener i
form af støj, besværliggjorte adgangsforhold og lignende for de omkringliggende naboer
herunder boliger, kontorer, butikker, undervisningssteder m.m.
Kommunen har flere torve og pladser, som er velegnede til større eller mindre arrangementer,
og antallet af ansøgninger er stigende, hvilket er positivt. Derudover bruges de øvrige
vejarealer også i større eller mindre grad.
Forvaltningen finder det derfor nødvendigt at få vedtaget et administrationsgrundlag, så
sagsbehandlere kan træffe en afgørelse på et tidssvarende grundlag, hvor der i vid
udstrækning både er taget hensyn til arrangørerne og til de berørte naboer.
Vejarealerne er meget forskellige af karakter, både i forhold til om der er beboelse i nærheden
eller om der er adgangsforhold som besværliggøres. Administrationsgrundlagets generelle
retningslinjer gælder alle offentlige vejarealer. Derudover er der specifikke lokationer, hvor der
er særlige forhold, der derudover skal tages hensyn til. For hver enkelt af disse er der taget
stilling til forskellige former for arrangementer, ud fra hvad stedet er vurderet egnet til.

Randers Festuge har særstatus. Der accepteres flere gener i form af støj og indskrænkning i
forhold til beboere og erhverv i midtbyen i denne uge.
Administrationsgrundlaget vil gælde for alle arrangementer på offentlige vejarealer.
Et arrangement kan være marked, koncert, festivalaktivitet, storskærmsarrangement,
filmfremvisning og lignende.
Det udarbejdede forslag til administrationsgrundlag er vedlagt sagen.
Godkendelse hos øvrige myndigheder

Administrationsgrundlaget har været sendt i høring hos politi og beredskab, og der skal ikke
forhandles yderligere med politiet i forhold til regulativet.
Ændringsforslag til administrationsgrundlaget

Socialdemokratiet, Venstre og det Radikale Venstre har i forbindelse med behandlingen i
økonomiudvalget 19. januar 2026 fremlagt et ændringsforslag til administrationsgrundlaget.
Ændringsforslaget og forvaltningens bemærkninger til ændringsforslaget er vedlagt i
henholdsvis bilag 4 og bilag 5 til drøftelse.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling i 1.-4. at blev godkendt.

Kilde: Randers Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.