Spørgsmål til byrådets åbne spørgetid vedrørende PFAS ved Nordic Waste

Indstilling

Sagen forelægges byrådet

Sagsfremstilling

Jan Gripping har den 11. august 2026 sendt følgende spørgsmål til byrådets åbne spørgetid.
Spørgsmål til byrådsmødet den 24. august 2026 vedr PFAS ved Nordic Waste
Nordic Waste indkapslede som bekendt det PFAS-holdige slam i et betonkar, som man, kort
inden skreddet tog fart, også forsynede med et låg af beton.
Det fremgår af en artikel i Amtsavisen/Randers den 14. februar 2024, at direktør David York i
oktober 2021 udtalte, at det store betonkar var en gave, som man fik med i handlen.
David York fortalte også, at man kunne forestille sig, at karret skulle bruges til meget forurenet
jord, f.eks. jord med cyanid.
Det rejser nogle spørgsmål:
1. Det helt grundlæggende spørgsmål er, om der er sikkerhed for betonkarrets placering.
Gætter man kun på, at karret fortsat ligger, hvor den nedrevne bygning lå, eller foreligger der
faktiske data? Hvad bygger man på, at bygningens fundamenter ikke er blevet ført med
skreddet længere ned ad bakken?
2. Hvordan har man fastslået positionen? Der bliver hele tiden talt om, at karret ligger 9 meter
nede i lerjorden, hvilket naturligvis vanskeliggør en opgravning, men i allerhøjeste grad også
stedfæstelse. Jordradar, som ofte bruges til at undersøge jord i dybden, har en meget dårlig
virkningsgrad i lerjord og i særdeleshed i våd lerjord, hvor rækkevidden sjældent kommer over
5 meter, så er den oplyste dybde baseret på faktuelle målinger eller blot gætterier og
antagelser?
3. Hvordan er man sikker på, at det er betonkarret man har fundet og ikke andre
bygningsdele? Der er af indlysende årsager ikke sket en visuel identifikation.
4. Vil kommunen fremlægge undersøgelsen og dens resultater på hjemmesiden sammen med
det øvrige materiale i sagen?
5. Har man data for betonkarrets konstruktion? Dimensioner, styrkeberegninger, betontype og
betontypens modstandsevne overfor kemikalier? Hvor stærkt er betonkarret og har det været i
stand til at modstå de store kræfter i skreddet? Der er tale om et meget stort kar – bassin er
nok den rette betegnelse – og det forekommer ikke sandsynligt, at der ikke er opstået revner

og brud under en glidetur ned ad bakken, hvor kræfterne ikke kun har påvirket konstruktionen,
som den er dimensioneret til. Beton er meget modstandsdygtigt overfor tryk, men går meget let
i stykker ved træk, hvis det ikke er armeret med jern.
6. Hvordan er det betonlåg, som karret skulle være udstyret med, fastgjort til selve karret? Har
man blot hældt beton ud over indholdet, eller har man støbt en betonplade ovenpå karret, og
hvordan har man sikret sig, at den sidder fast? Er man sikker på, at låget ikke er blevet revet,
faldet eller løftet af, hvis karret under sin glidetur er rullet rundt? Hvornår blev karret lukket og
fik betonlåget tid til at hærde?
7. Er karret kun blevet brugt til PFAS-holdigt slam eller er der også hældt andre spændende
affaldsfraktioner i ”suppegryden”
8. David York nævnte selv muligheden for at opbevare cyanidholdig jord i karret. Hvor store
mængde cyanidholdig jord har Nordic Waste gennem årene modtaget? Og hvor landede de?
Link til artiklen i Amtsavisen: https://amtsavisen.dk/randers/kommunen-regner-med-at-derligger-pfos-jord-indkapslet-under-jordskreddet-det-skal-undersoeges-naermere-naarjordskreddet-tillader-det

Beslutning

Spørgsmål besvaret.