Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 24. august, Byrådet, Randers

Godkendelse af endeligt byggeregnskab for helhedsplan i almen boligorganisation

Administrationsorganisationen RandersBolig har på vegne af den almene boligorganisation, Møllevænget & Storgaarden, afdeling 42, sendt endeligt byggeregnskab og oplysninger om endelig anskaffelsessum for helhedsplanen i afdelingen (skema C).

BoligerBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Det endelige byggeregnskab (skema C) godkendes
  • Det godkendes, at kommunen stiller 100 pct. garanti for stigningen i det støttede
  • Indstilles godkendt

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Byrådet, Randers Kommune
Hvornår
Mandag 24. august 2026
Status
Besluttet. 1. at godkendt. 2. at godkendt med 30 stemmer for A (7), B (1), C (2), E (1), F (5), O (3), Q (2), V (5), Æ (3), Ø (1) og 1 stemme imod I (1).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via erhvervs- og planudvalget og økonomiudvalget,
1. at det endelige byggeregnskab (skema C) godkendes
2. at det godkendes, at kommunen stiller 100 pct. garanti for stigningen i det støttede
lån på 8.317.000 kr.
Beslutning fra Erhvervs- og planudvalget, den 6. august 2026, punkt 119:
1. at indstilles godkendt
2. at indstilles godkendt med 6 stemmer for. Imod stemte Henning Munkholm Eriksen
med følgende bemærkning: Liberal Alliance stemmer imod garantistillelsen da den
reelle omkostning for kommunen ikke er oplyst i sagen. Det er således ikke selve
garantistillelsen der er problemet, men derimod den manglende værdiansættelse for
den risiko kommunen påtager sig.
Frank Nørgaard deltog som stedfortræder for Nicolai Estrup.
Beslutning fra Økonomiudvalget, den 17. august 2026, punkt 148:
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationsorganisationen RandersBolig har på vegne af den almene boligorganisation,
Møllevænget & Storgaarden, afdeling 42, sendt endeligt byggeregnskab og oplysninger om
endelig anskaffelsessum for helhedsplanen i afdelingen (skema C).
Beskrivelse af projektet

Afdelingen bestod af 81 boliger, og helhedsplanen har indebåret renovering, omdannelse og
sammenlægning af boliger, så der efter renoveringen nu er 71 boliger i afdelingen. Afdelingen
er beliggende på Anemonevej 16-42, 8930 Randers NØ.
Helhedsplanen har fået støttet fra Landsbyggefonden som følge af en tidligere regerings ekstra
bevilling til renovering af almene boliger. Byrådet godkendte skema A den 7. december 2020
og skema B den 10. oktober 2022.
Projektøkonomi

Byrådet godkendte skema B med en samlet anskaffelsessum på 101,3 mio. kr. Fra skema A til
skema B var der sket en overskridelse på 10,2 mio. kr., hvoraf en del af dette kunne
finansieres af midler fra Landsbyggefonden, mens en anden del af de ustøttede arbejder
vedrørte ekstraordinære, uforudsete udgifter til blandt andet renovering af kælderen.
Henset til den ekstraordinære renoveringsudgift krævede realkreditinstituttet kommunal
garantistillelse på 100 pct. for den del af de ustøttede lån, der vedrørte renoveringen af
kælderen, svarende til 7.340.000 kr. Da almenboligloven giver mulighed for, at kommunen i
ekstraordinære situationer kan stille garanti for lån til ustøttede arbejder, og da der var tale om
en helt særlig situation, besluttede byrådet den 10. oktober 2022, at der skulle gives 100 pct.
garanti for det ene ustøttede lån på 7.340.000 kr.
Af det endelige byggeregnskab (skema C) fremgår det, at den endelige samlede
anskaffelsessum er 109.990.025 kr. Der har således været merudgifter på 8.683.180 kr. fordelt
med 8.317.592 kr. på de støttede arbejder og 365.588 kr. på de ustøttede arbejder.
Den samlede anlægsøkonomi fordeler sig således:
Støttede arbejder: 55.142.624 kr. fordelt på:
Opretning af byggeskader: 20.623.341 kr.
Miljøarbejder: 1.819.707 kr.
Ombygning/sammenlægning: 32.699.576 kr.
Ustøttede arbejder: 54.847.401 kr. fordelt på:
Modernisering og vedligeholdelse: 10.000.000 kr.
Ekstraordinære moderniserings- og vedligeholdelsesarbejder: 44.847.401 kr.

Samlet anlægssum inkl. moms og omkostninger 109.990.025 kr.
Kommunen skal stille kommunal garanti for de støttede arbejder. Da der er sket en stigning i
anskaffelsessummen hertil på 8.317.592 kr., søges der om forhøjelse af lånet, der stilles
kommunal garanti for på 8.317.000 kr.

Økonomi

Når kommunen garanterer for et realkreditlån, sikres det, at boligorganisationen kan
optage lån i et realkreditinstitut til forskel fra et banklån. Det er herudover en
forudsætning for Landsbyggefondens støtte til renoveringen, at kommunen stiller garanti
for lånet.
Garantien medfører ikke bevillingsmæssige konsekvenser for Randers Kommune.

Beslutning

1. at godkendt.
2. at godkendt med 30 stemmer for A (7), B (1), C (2), E (1), F (5), O (3), Q (2), V (5), Æ
(3), Ø (1) og 1 stemme imod I (1).

Kilde: Randers Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.