Besluttet 9. september, Landdistriktsudvalget, Randers
LAG projekt 2026 - Bæredygtige rammer til Ådalen Retræte
Bestyrelsen i LAG Randers-Favrskov har behandlet en ansøgning fra Randers Kommune om tilskud til projektet "Bæredygtige rammer til Ådalen Retræte”. LAG Randers-Favrskov har indstillet projektet til finansiering på 150.000 kr. fra LAGs kommunale pulje til medfinansiering af LAG-projekter.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der bevilliges 150.000 kr. til projektet "Bæredygtige rammer til Ådalen Retræte” fra
- Hvem
- Landdistriktsudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt Jesper Gade deltog som stedfortræder for Anne Hjortshøj.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til landdistriktsudvalget
1. at der bevilliges 150.000 kr. til projektet "Bæredygtige rammer til Ådalen Retræte” fra
den kommunale pulje til medfinansiering af LAG-projekter.
Sagsfremstilling
Bestyrelsen i LAG Randers-Favrskov har behandlet en ansøgning fra Randers Kommune om
tilskud til projektet "Bæredygtige rammer til Ådalen Retræte".
LAG Randers-Favrskov indstiller projektet til finansiering fra LAGs kommunale pulje i Randers
Kommune, for derved at reservere de fleste EU-midler til erhvervsprojekter. Projektet indstilles
derfor til finansiering på 150.000 kr. fra den kommunale pulje til medfinansiering af LAGprojekter.
Da der ikke indgår EU LAG-midler i projektet i Ålum, vil legalitetskontrollen blive varetaget af
LAG Randers-Favrskov fremfor Erhvervsstyrelsen.
Projektets indhold
Projektet omfatter udskiftning af et eksisterende pillefyr til varmepumper samt udskiftning af de
resterende ældre vinduer og terrassedøre i sydfacaden på Ådalen Retræte.
Projektet har til formål at understøtte en mere bæredygtig drift af Ådalen Retræte gennem
energirenovering af bygningsmassen.
LAG bestyrelsen har besluttet udelukkende at tildele støtte til varmepumperne.
LAG-temaer og udviklingsstrategi
Projektet passer i LAGs lokale udviklingsstrategi under følgende indsatsområde: Aktive
mødesteder
Aktive mødesteder skal opfattes bredt. Det er altid spændende med innovation og nye tiltag
der kan bidrage til involvering af lokalområdet. Indsatsområdet omfatter også social inklusion i
sociale fællesskaber. Aktive mødesteder for alle er med til at skabe tryghed, oparbejde tillid og
modvirke ensomhed. Det er også muligt at fokusere på sundhed, som en del af fællesskaber.
En del af denne brede indsats er desuden at støtte grøn omstilling og bæredygtig udvikling i
lokalområderne.
Økonomi
Projektet har en samlet sum på 719.692 kr.
LAG Randers-Favrskov indstiller projektet til støtte på 150.000 kr. fra Randers
Kommunes pulje til medfinansiering af LAG-projekter.
Der resterer ultimo januar cirka 1,6 mio. kr. af Randers Kommunes pulje til
medfinansiering af LAG-projekter.
Beslutning
Godkendt
Jesper Gade deltog som stedfortræder for Anne Hjortshøj.
Kilde: Randers Kommune, Landdistriktsudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.