Besluttet 9. september, Landdistriktsudvalget, Randers
Fastlæggelse af arbejdsopgaver og politisk repræsentation i Klimapartnerskabet
For at kunne tilgodese Landbruget ønske om at det lokale samarbejde med landbruget omkring udrulningen af de 3 omlægningsplanerne i den grønne trepart forankres i det eksisterende klimapartnerskab med landbruget, anbefales det at den politiske repræsentation og opgave i klimapartnerskabet opdateres som beskrevet i sagen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Byrådet repræsenteres i Klimapartnerskabet af 1-2 repræsentanter fra LDU samt
- Klimapartnerskabet inviteres til at indgå i tæt samarbejde med fondene og
- Klimapartnerskabet informerer landdistriktsudvalget og byrådet halvårligt om status
Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Landdistriktsudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. 1. Byrådet repræsenteres i Klimapartnerskabet af René Skaarup fra LDU samt af byrådets repræsentanter Niels Jørgen Thomsen og Karen Lagoni. 2. Godkendt. 3. Klimapartnerskabet informerer landdistriktsudvalget og byrådet hvert kvartal. 4. Godkendt. Jesper Gade deltog som stedfortræder for Anne Hjortshøj.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet, via landdistriktsudvalget og økonomiudvalget
1. at byrådet repræsenteres i Klimapartnerskabet af 1-2 repræsentanter fra LDU samt
byrådets repræsentanter i den grønne trepart,
2. at Klimapartnerskabet inviteres til at indgå i tæt samarbejde med fondene og
borgerne i oplandet omkring Gudenåen i forhold til udrulningen af den grønne trepart
for Randers Fjord,
3. at Klimapartnerskabet informerer landdistriktsudvalget og byrådet halvårligt om status
på udrulningen.
4. at byrådet udpeger byrådets repræsentanter i klimapartnerskabet.
Sagsfremstilling
Landdistriksudvalget besluttede på sit møde den 13 august 2026, at forvaltningen skulle
udarbejde en uddybende sagsfremstilling for at begrunde, hvorfor forvaltningen anbefaler
tilpasninger af de tidligere beslutninger omkring organisering af Grøn Trepart opgaverne.
Som præsenteret for udvalget på mødet den 13 august 2026 i forvaltningens gennemgang af
de forestående opgaver i den grønne trepart, kan de forestående opgaver inddeles i 2
hovedsøjler.
1. hovedsøjle omfatter opgaver, som er målrettet gennemførelse af de enkelte grøn trepart
projekter
2. hovedsøjle omfatter opgaver, som er målrettet planlægning og koordinering med de
andre kommuner og landbruget
Som præsenteret for udvalget på mødet den 13 august omfatter hovedsøjle 1. følgende
opgaver:
1) Forundersøgelse ( ca. 35 stk.)
•Teknisk undersøgelse
•Lodsejer tilslutning
•Lodsejer dialogmøder
2) Projektgennemførsel (ca. 22 stk.)
•Projektering
•Udbud
•Tilsyn med projekt
•Lodsejerinvolvering i projektdesign
•Ændret jordfordeling / jord bytte (STATEN LØSER OPGAVEN)
•Ejerskab efter projekt gennemførsel
3) Myndighedstilladelser
•Vandløbslov
•Naturbeskyttelseslov
•VVM vurdering.
Hovedsøjle 2. omfatter følgende opgaver:
1) planlægning som grundlag for lodsejerprojekterne omfattende:
Omlægningsplan (tvær kommunal)
Årlig opdatering af omlægningsplan (tværkommunal)
Kommuneplan opdatering i relation til omlægningsplanen
Klimaplan samklang
Energiplan samklang
Udarbejdelse af udrulningsplaner for de 3 oplande (tværkommunal)
Gudenåplan implementering
Udrulningsplan og styregruppe for udrulningsplan i Hjarbæk Fjord (tværkommunal)
Udrulningsplan for Mariagerfjord (tværkommunal)
Solidaritet mellem kommunerne for at kunne efterleve de nationale mål.
(tværkommunal)
På mødet den 16. april 2026 besluttede udvalget i sag nr. 42, at lodsejerdialogen forankres
omkring lodsejermøder, hvor LDU (og MTU vedr. Randers Fjord oplandet) sidder for
bordenden og i sag nr. 43, også på mødet den 16 april 2026, at i relation til implementeringen
af Gudenåplanen, så forankres dette arbejde i klimapartnerskabet.
Sammenholdes disse beslutninger med ovenstående 2 hovedsøjler for arbejdet i den grønne
trepart, så betyder de nuværende beslutninger i sag nr. 42 og 43 og byrådets beslutning vedr.
repræsentation af byrådet i de 3 grønne treparter, at arbejdet i hovedsøjle 1 er forankret i LDU,
hvor LDU sidder for bordenden. I forhold til hovedsøjle 2, så er de tværkommunale opgaver
forankret i byrådet repræsenteret af Niels Jørgen Thomsen og Karen Lagoni og arbejdet med
at sikre samklang med kommuneplan, klimaplan og energiplan forankret i LDU, hvorimod
implementeringen af gudenåplanen herunder koordinering med MTU er forankret i
klimapartnerskabet, hvor byrådet er repræsenteret af LDU medlemmerne Niels Jørgen
Thomsen og René Skaarup
Som oplyst på mødet den 13 august 2026 i sag nr. 87, har forvaltningen nu haft dialog med
Landboforeningen Kronjylland vedrørende grøn trepart. De ønsker at forankre samarbejdet
omkring den grønne trepart i Klimapartnerskabet, uanset hvilket fjordopland, der arbejdes i.
Dette ønske betyder, at samarbejdet med landbruget udvides til at omfatte opgaver indenfor
såvel hovedsøjle 1 som hovedsøjle 2 og ikke bare som tidligere besluttet af LDU arbejdet med
implementering af gudenåplanen. Det betyder, at også de tværkommunale opgaver vil kunne
blive koordineret i klimapartnerskabet eftersom Landboforeningen Kronjylland også er
selvstændig deltager og repræsentant for landbruget i den grønne trepart for Randers Fjord og
del af landbruget i den grønne trepart for Limfjorden og Mariagerfjord.
For at kunne imødekomme Landbrugets ønske om at kunne indgå i dialog og koordinering af
opgaver og indsatser i regi af klimapartnerskabet i såvel hovedsøjle 1 som hovedsøjle 2, er det
derfor forvaltningens anbefaling, at beslutningerne i sag nr. 42 og sag nr. 43 vedr. den politiske
styring og repræsentation i relation til opgaverne i den grønne trepart opdateres så de politiske
repræsentanter i klimapartnerskabet er bemyndiget til at repræsentere byrådet i begge
hovedsøjler.
Dette foreslås sikret ved at følgende politiske repræsentanter til klimapartnerskabet udpeges.
1-2 repræsentanter fra LDU, hvoraf den ene repræsentant er formanden for LDU
Niels Jørgen Thomsen og Karen Lagoni.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved sagen.
Beslutning
1. Byrådet repræsenteres i Klimapartnerskabet af René Skaarup fra LDU samt af
byrådets repræsentanter Niels Jørgen Thomsen og Karen Lagoni.
2. Godkendt.
3. Klimapartnerskabet informerer landdistriktsudvalget og byrådet hvert kvartal.
4. Godkendt.
Jesper Gade deltog som stedfortræder for Anne Hjortshøj.
Kilde: Randers Kommune, Landdistriktsudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.