Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 30. september, Erhvervs- og planudvalget, Randers

Status over igangværende lokalplaner og kommuneplantillæg

Erhvervs- og planudvalget forelægges hvert halve år en aktuel status på igangværende og afventende lokalplaner og kommuneplantillæg i Randers Kommune.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Forslaget
  • Status på igangværende og afventende lokalplaner og kommuneplantillæg tages til
Hvem
Erhvervs- og planudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til erhvervs- og planudvalget,
1. at status på igangværende og afventende lokalplaner og kommuneplantillæg tages til
efterretning.

Sagsfremstilling

Randers Kommune modtager løbende forespørgsler og ansøgninger om nye lokalplaner og
kommuneplantillæg.
Planerne prioriteres efter de politiske beslutninger og kriterier for prioritering af ansøgninger om
ny planlægning, der er vedtaget af erhvervs- og planudvalget den 9. april 2026.
Kriterier for prioritering af ansøgninger om ny planlægning:
1. Planlægning med lovbunden frist efter planloven eller som følge af lovændringer
2. Planlægning i Flodbyen Randers, Randers Midtby og øvrige byrådsbesluttede projekter
(f.eks. institutioner), der medfører ny planlægning
3. Planlægning for forsyning, erhverv, detailhandel og tekniske anlæg
4. Planlægning for private boligudstykninger, institutioner, kulturelle formål og rekreative
formål
5. Planlægning for kommunale boligudstykninger og rekreative formål
6. Planlægning for udvikling i landdistrikterne
7. Planlægning for øvrige projekter, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen,
men understøtter udviklingsstrategier i Randers by og kommunens lokalsamfund
8. Planlægning for øvrige projekter, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen.
9. Planlægning for ændring af eksisterende lokalplaner i overensstemmelse med
kommuneplanen.
10. Planlægning for ændring af eksisterende lokalplaner der ikke er i overensstemmelse med
kommuneplanen.
I bilaget ses en aktuel liste med igangværende og afventende lokalplaner og
kommuneplantillæg. Der er 32 igangværende planer og 61 planer på venteliste. Forvaltningen

igangsætter arbejdet med nye planer efter prioriteringskriterierne, kapacitet og
medarbejderressourcer.
Ifølge Planloven har kommunen pligt til snarest at udarbejde en lokalplan, når et ansøgt projekt
er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke har en allerede gældende lokalplan.
Denne frist er i øjeblikket ikke mulig at overholde for alle ansøgte projekter pga. antallet af
igangværende plansager. Hvis udarbejdelsen af lokalplanen også kræver et
kommuneplantillæg, har kommunen ikke pligt til at udarbejde en lokalplan.
Ansøgninger, hvor ejer ikke har ret til at få udarbejdet en lokalplan, fordi det strider mod
kommuneplanen, henvises til næste kommuneplanrevision eller tematillæg til kommuneplanen
jf. byrådets beslutning for at øge produktionen af lokalplaner. På baggrund af samme
beslutning afvises også ansøgninger for områder, hvor der er en gældende lokalplan, som ikke
vurderes forældet.
På den offentlige lokalplanportal på kommunens hjemmeside kan alle aktuelle lokalplaner i
forslag, forslag under udarbejdelse og vedtagne lokalplaner ses på kort, oversigt over status og
lokalplanen downloades.
De seneste igangsatte initiativer i forhold til forenkling af kommune- og lokalplanlægning
arbejdes der fortsat med og der vil som det blev besluttet april 2026 blive fremlagt en
evalueringssag efter 1 års arbejde. Denne sag forventes behandlet maj 2027.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.

Beslutning

Taget til efterretning.
Claus Berggren deltog ikke i sagens behandling.

Kilde: Randers Kommune, Erhvervs- og planudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.