Spring til indholdet
Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Omsorgsudvalget, Randers

Forslag til anvendelse af Sundhedsråd Kronjyllands midler til kommunale sundhedsindsatser

Byrådet skal i denne sag tage stilling til forslag til anvendelse af Sundhedsråd Kronjyllands midler for 2027 og 2028 til kommunale sundhedsindsatser i Randers Kommune med henblik på at præsentere dem for Sundhedsrådet.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Det godkendes, at udvalgsformanden præsenterer Randers Kommunes forslag til
Hvem
Omsorgsudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via Sundheds-, idræts- og kulturudvalget og
Omsorgsudvalget
1. at det godkendes, at udvalgsformanden præsenterer Randers Kommunes forslag til
anvendelse af midler til kommunale sundhedsindsatser for Sundhedsråd Kronjylland.

Baggrund

Som led i sundhedsreformen er der etableret 17 sundhedsråd, der har fået ansvar for at
omstille og udvikle et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen. Randers
Kommune hører under Sundhedsråd Kronjylland, der består af politisk valgte repræsentanter
fra Region Midtjylland og kommunerne Randers, Syddjurs, Norddjurs og Favrskov. Fra
Randers Kommune er formændene for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget og
Omsorgsudvalget medlemmer.
Med sundhedsreformen er der nationalt samtidig afsat midler til at understøtte
sundhedsrådenes arbejde med at udvikle det nære sundhedsvæsen. Det drejer sig både om
midler til nære regionale sundhedsindsatser, herunder flere almenmedicinske læger, og om
midler til investeringer i kommunale sundhedsindsatser (såkaldte kommunale
investeringsmidler). Midlerne til kommunale sundhedsindsatser skal udmøntes gennem
samarbejdsaftaler mellem sundhedsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser. Det vil fortsat
være kommunerne, der har myndighedsansvaret for de kommunale opgaver, der indgås aftale
om tilskud til.
I Midtjylland har Regionsrådet besluttet, at midlerne skal understøtte sundhedsrådenes arbejde
med nærsundhedsplaner, som aktuelt er under udarbejdelse og som skal beskrive omstillingen
og udbygningen af det nære sundhedsvæsen.
Sundhedsrådet Kronjyllands visioner i nærsundhedsplanen er, at:
Borgerne oplever sammenhæng og tryghed, når de møder sundhedsvæsenet
Sundhedstilbud er tilgængelige, fleksible og tæt på borgernes hverdag
Vi fremmer lighed i sundhed gennem nære og differentierede tilbud, hvor borgerne er

aktive medspillere i egen sundhed.
Som led i arbejdet med nærsundhedsplanen har Sundhedsrådet afholdt idéværksted for en
bred kreds af inviterede interessenter den 22. september 2026 samt to åbne dialogmøder for
borgere den 20.-21. oktober 2026.
Der skal være indgået aftale om anvendelse af midler til kommunale sundhedsindsatser for
2027 og 2028 senest 1. april 2027. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan kræve midler
tilbageført, hvis der er et mindreforbrug.
Sundhedsråd Kronjylland har planlagt følgende proces:
Sundhedsrådsmøde 30. november 2026: Kommunale sundhedsrådsmedlemmer
præsenterer forslag til, hvordan kommunerne ønsker midlerne udmøntet.
Sundhedsrådsmøde 11. januar 2027: Sundhedsrådet behandler forslag til udmøntning af
midlerne.
Februar-marts 2027: De fire byråd og evt. regionsråd behandler samarbejdsaftaler om
udmøntning af midlerne.
Forslag til anvendelse af midler
De fire Kronjylland-kommuner har udarbejdet forslag til fælles områder, det anbefales at
investere i, hvis det skal lykkes at omsætte ambitionerne i sundhedsreformen og
nærsundsplanen. Det drejer sig om følgende områder:
Sundhedsindsatser for sårbare borgere
Styrkelse af genoptræningsområdet
Øget kompleksitet i den kommunale sygepleje
Tidlig indsats mod unges afhængighed
Der har i arbejdet med forslagene været fokus på at styrke kommunale sundhedsindsatser,
som vurderes at være centrale trædesten for at kunne indfri visionerne i nærsundhedsplanen
og understøtte de fokusområder, Sundhedsrådet arbejder med. Det drejer sig både om
borgerrettede forebyggelsesindsatser før sygdom opstår samt sundhedsindsatser for borgere
med somatisk og/eller psykisk sygdom. Der har samtidig været fokus på, at
nærsundhedsplanen skal favne på tværs af aldersgrupper samt en særlig opmærksomhed på
at styrke indsatsen til sårbare borgere og borgere med komplekse forløb.
På tværs af de fire kommuner kan der være forskel på, hvordan de konkrete indsatser foreslås
tilrettelagt og hvor meget det anbefales at investere i de enkelte indsatser. Det skyldes både, at
der kan være forskelle i kommunernes befolkningssammensætning og geografi samt forskelle
på nuværende kapacitet og organisering, som kalder på forskelle i, hvordan indsatserne bedst
tilrettelægges lokalt.
I Randers Kommune foreslås midlerne anvendt til:

En beskrivelse af de fælles investeringsområder og de konkrete forslag for Randers Kommune
fremgår af det vedlagte bilag.
Forslaget til anvendelse af midlerne understøtter samtidig Randers Kommunes strategiske
retning i Fremtidens Randers samt udmøntningsplanen for øget sundhed og trivsel.
Indsatserne bidrager blandt andet til at styrke lighed i sundhed, forebygge mistrivsel og
sygdom samt sikre sammenhængende og nære tilbud for borgerne.

Økonomi

De kommunale investeringsmidler er varige og indfases gradvist i perioden 2027-2030,
hvor der i både 2029 og 2030 tilføres yderligere kommunale investeringsmidler.
Nationalt er det besluttet at opdele de kommunale investeringsmidler i tre puljer med
forskellige rammer for, hvad midlerne kan bruges til og hvordan de fordeles i
Sundhedsrådet.
Af nedenstående tabel fremgår de forventede beløb til Sundhedsråd Kronjylland i 20272028 og de nationale rammer for udmøntning. Forslagene i denne sag vedrører de frie
midler i pulje 3 nederst i tabellen. Det vil sige, at det i Kronjylland forventes at dreje sig
om ca. 13,5 mio. kr. i 2027 stigende til 21,5 mio. kr. i 2028. Sundhedsrådet har ikke taget
stilling til, hvordan midlerne i pulje 2 og 3 skal fordeles mellem de fire kommuner. Hvis
Sundhedsrådet beslutter, at midlerne skal fordeles efter en sygdomsvægtet
fordelingsnøgle, vil det forventet dreje sig om ca. 6,1 mio. kr. i 2027 og 9,8 mio. kr. i 2028
til Randers Kommune.
De kommunale investeringsmidler i pulje 1 og 2 forventes at skulle anvendes til hhv.

bindende og ikke bindende krav i den kommende kvalitetsstandard for kommunal
sygepleje.

Note til tabel: Beløbene er angivet i 2025-pris- og lønniveau.

Kilde: Randers Kommune, Omsorgsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.