På dagsordenen 11. november, §17 stk. 4 udvalget for Fremtidens Randers Kommune, Randers
Temadrøftelse om udvalgets videre arbejde
I nærværende sag lægges op til en temadrøftelse om udvalgets videre arbejde. Drøftelsen skal bidrage til at sætte retning for, hvilke temaer og områder udvalget særligt ønsker at arbejde med i det kommende år.
Kort fortalt
- Forslaget
- Drøfte udvalgets prioriterede temaer og fokuspunkter for det videre arbejde med
- Hvem
- §17 stk. 4 udvalget for Fremtidens Randers Kommune, Randers Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til §17 stk. 4-udvalget for Fremtidens Randers Kommune
1. at drøfte udvalgets prioriterede temaer og fokuspunkter for det videre arbejde med
Fremtidens Randers Kommune – og dermed også indholdet af udvalgets møder i det
kommende år.
Sagsfremstilling
Udvalget nærmer sig afslutningen på sit første arbejdsår. Det giver anledning til at se tilbage på
det hidtidige arbejde og rette blikket mod den kommende periode.
§17 stk. 4-udvalget for Fremtidens Randers Kommune har i det første år arbejdet tematisk med
bl.a. erhvervsområdet samt børne- og ungeområdet og har i den forbindelse givet anbefalinger
til det videre arbejde. Derudover har udvalget været inddraget i arbejdet med de fem
udmøntningsplaner og haft dialoger med de ansvarlige fagudvalg om de konkrete
fokusområder og indsatser. Parallelt hermed har udvalget arbejdet med inddragelse af borgere,
virksomheder og øvrige aktører, bl.a. gennem konferencen Fremtidens Randers Kommune i
juni.
Efter sommerferien er fokus i højere grad blevet rettet mod civilsamfundets rolle i Fremtidens
Randers Kommune. Udvalget har i den forbindelse igangsat arbejdet med en ny tværgående
civilsamfundsstrategi og godkendt en proces, som løber frem mod august 2027 (arbejdet er
igangsat jf. status givet under det forudgående punkt).
I første halvår 2027 vil arbejdet med civilsamfundsstrategien være et tematisk
omdrejningspunkt for udvalgets dagsorden, men der vil også være mulighed for at fylde flere
emner på. Der er derfor anledning til allerede nu at drøfte, hvilke øvrige temaer og
udviklingsområder relateret til den strategiske plan for Fremtidens Randers Kommune, som
udvalget særligt ønsker at prioritere i 2027 og videre frem.
Temadrøftelsen skal gerne give udvalget mulighed for at formulere sine politiske og
arbejdsmæssige visioner og ambitioner for det videre arbejde med Fremtidens Randers
Kommune og herunder pege på de temaer, problemstillinger og udviklingsområder, som
udvalget ønsker at prioritere i en tematisk pipeline. Drøftelsen i udvalget skal dermed skabe et
fælles billede af, hvor udvalget ønsker at lægge sit fokus fremadrettet.
Forvaltningen vil efterfølgende samle op på udvalgets perspektiver og prioriteringer og på den
baggrund komme med forslag til, hvordan de kan omsættes i den videre planlægning af
udvalgets arbejde og indholdet i de kommende møder – herunder eventuel afvikling af
udvalgets møder ’ud af huset’/små korte inspirationsture.
Forvaltningen anbefaler at drøftelsen tematiseres ud fra indholdet i den strategiske plan for
Fremtidens Randers Kommune:
De overordnede målsætninger:
Flere børn og unge i udsatte positioner skal løftes
Flere selvforsørgende borgere
En mere erhvervsvenlig kommune og flere arbejdspladser
Øget sundhed og trivsel
Attraktiv bosætningskommune og boliger i bedre kvalitet
De grundlæggende forudsætninger for at lykkes:
Inddragelse af borgere og virksomheder
Et aktivt civilsamfund
En stærk intern organisering - koordineret, tværgående og helhedsorienteret indsats
En proaktiv og strategisk indsats for at sikre mere ekstern finansiering.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.
Kilde: Randers Kommune, §17 stk. 4 udvalget for Fremtidens Randers Kommune, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.