På dagsordenen 12. november, Landdistriktsudvalget, Randers
Besøg af formandskabet for Gudenå komiteen
Gudenåkomitéen udgør den politiske ledelse af samarbejdet mellem de 8 gudenåkommuner Randers, Favrskov, Viborg, Silkeborg, Skanderborg, Hedensted, Norddjurs og Horsens.
Kort fortalt
- Forslaget
- Udrulningen af gudenåplanen drøftes med formandsskabet.
- Hvem
- Landdistriktsudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Torsdag 12. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 12. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til udvalget
1. At udrulningen af gudenåplanen drøftes med formandsskabet.
Sagsfremstilling
Gudenåkomitéen udgør den politiske ledelse af samarbejdet mellem de 8 gudenåkommuner
Randers, Favrskov, Viborg, Silkeborg, Skanderborg, Hedensted, Norddjurs og Horsens.
Gudenåkomitéen startede som Gudenåudvalget, der blev etableret af de daværende amter i
1970’erne efter, at den såkaldte Gudenåundersøgelse i 1973-1975 undersøgte Gudenåens
forureningstilstand. I 1980’erne blev Gudenåudvalget til Gudenåkomitéen, og efter
kommunalreformen i 2007 blev komitéen reetableret i sin nuværende form som et frivilligt,
tværkommunalt, formaliseret samarbejde om Gudenåens benyttelse og beskyttelse.
Gudenå komiteen arbejder i dag med følgende opgaver:
Fælles regler og regulering af sejlads på Gudenåen
Koordinering af vandløbsregulativet for Gudenåen herunder administrationspraksis
Vedtagelse og udrulning af Gudenåplanen, som i Randers også udgør planen for
implementeringen af den grønne trepart herunder fælles indsatser og medarbejder
ressourcer
Tæt koordinering med den grønne trepart for Randers Fjord med fokus på synergi og
mere højværdi natur.
Forvaltningen kan i den forbindelse oplyse, at følgende gevinster ved samarbejdet er
observeret:
Da Randers kommune ligger længst nedstrøms i vandløbet, påvirkes Gudenåen og
Fjordens tilstand af alle de øvrige kommuners indsatser, reguleringspraksis,
tilsynspraksis, åbenland administration og byudviklingsbeslutninger. Randers er derfor
den kommune i samarbejdet, der påvirkes mest af de øvrige kommuner jf. f.eks.
Tangeværket. Via samarbejdet sikres et forum for koordinering mellem kommunerne i
forhold til disse områder.
Fastsættelsen af fælles ambitioner omkring klima, natur- og miljøtilstanden af Gudenåen
er en forudsætning for, at Randers Byråd kan få opfyldt egne ambitioner i forhold til natur,
miljø, rekreation, klimatilpasning og turisme i Gudenådalen og Randers Fjord.
Gudenåsamarbejdet omkring turisme baserer sig på en attraktiv Gudenå og Randers
Fjord. Uden rent vand, frodig natur, fiskemuligheder, oplevelse af dyr og planter samt en
klimarobust ådal, er grundlaget for naturturisme beskedent.
En fælles Gudenåplan gør naturprojekter i Randers Kommune mere attraktive for de
store nationale naturfonde, da projekter så på sigt vil være del af stort sammenhængende
naturområde i Gudenådalen og Fjorden.
Samarbejdet giver en tæt faglig og juridisk sparring og support i forhold til opgaver og
temaer, som vedrører Gudenåen og Randers Fjord.
Herudover giver samarbejdet grundlag for at kunne gennemføre en natur- og
miljøindsats, som giver højkvalitets natur i modsætning til den grønne trepart, der primært
fremmer mere natur i form af naturbaserede renseløsninger og kulstofbindingsmetoder.
På mødet præsenterer formandskabet for Gudenåkomitéen status på komitéens arbejde og
inviterer til en dialog om, hvordan formandskabet kan fremme udrulningen af Gudenåplanen.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen
Kilde: Randers Kommune, Landdistriktsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 12. november 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.