Spring til indholdet
Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

På dagsordenen 12. november, Landdistriktsudvalget, Randers

Områdefornyelse Ålum - Vedtagelse af program

Byrådet besluttede i sommeren 2021, som led i Byfornyelsesindsats 2021-2024, at igangsætte områdefornyelse i Ålum. Der er i 2024-2026 udarbejdet program for områdefornyelsen i samarbejde med borgerne i Ålum og omegn. Programmet fremlægges til godkendelse.

Kort fortalt

Forslaget
  • Programmet for Ålum og omegn godkendes
  • Der til områdefornyelsen i Ålum og omegn gives et rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. i
  • Der til områdefornyelse i Ålum og omegn gives en anlægsbevilling på 5,5 mio. kr.
Hvem
Landdistriktsudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Torsdag 12. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 12. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via landdistriktsudvalget og økonomiudvalget,
1. at programmet for Ålum og omegn godkendes,
2. at der til områdefornyelsen i Ålum og omegn gives et rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. i
til indtægter i 2030. Nettoudgiften på 3,52 mio. kr. finansieres af pulje til
byfornyelsesprojekter,
3. at der til områdefornyelse i Ålum og omegn gives en anlægsbevilling på 5,5 mio. kr.
til udgifter og 1,98 mio. kr. til indtægter svarende til de afsatte rådighedsbeløb.

Sagsfremstilling

I efteråret 2020 igangsatte landdistriktsudvalget en proces om udvælgelse af landsbyer til
områdefornyelse.
Det blev på byrådsmødet den 14. juni 2021 besluttet at udpege Mellerup, Havndal, Asferg og
Ålum. Områdefornyelsen i Ålum er den sidste af disse fire, som nu planlægges udført. Siden
2024 har forvaltningen gennemført programfasen og en borgerinddragelsesproces. Forud for
programfasen har borgerne i Ålum i 2020-2022 udarbejdet en lokal udviklingsplan, og
programmet for områdefornyelsen tager derfor afsæt i denne.
Borgerinddragelse

Borgerinddragelsesprocessen bestod af en række forskellige inddragelsesmøder, hvor alle
borgere var indbudt til drøftelse af borgernes egne projektforslag. Der er afholdt åbent husarrangement og online spørgeskemaundersøgelse samt pizza-arrangement for områdets børn
og unge. I foråret 2024 blev en bruttoliste med projektidéer præsenteret på et borgermøde,
hvor borgerne stemte om projekterne, og der blev efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe, som
har bidraget til at videreudvikle projektidéerne og programmet.

Program for områdefornyelse i Ålum og omegn

Forslaget til programmet er udarbejdet i et samarbejde mellem forvaltningen og
arbejdsgruppen, og beskriver de initiativer og indsatser, som kommunen vil gennemføre i de
kommende år i et tæt samarbejde med de lokale ildsjæle. I programmet redegøres der for
landsbyens styrker og udfordringer, samt visionen og målsætningerne, som kommunen ønsker
at opnå gennem områdefornyelsen. Forud for gennemførelsen af initiativer og indsatser skal
programmet godkendes af byrådet, hvorfor det hermed fremlægges til godkendelse, vedlagt i
bilag 1.
Afsættet for områdefornyelsen i Ålum er landsbyens nærhed til naturen, Nørreådalen og
Fussingø, hvor byen ligger i smørhullet imellem det skovbeklædte bakkelandskab og ådalens
flade engarealer.
Som andre mindre landsbyer har Ålum også sårbarheder, f.eks. en aldrende befolkning,
trafikale udfordringer og behov for en bymæssig udvikling.
Programmet for områdefornyelsen i Ålum og omegn indeholder tre større delprojekter samt
mindre supplerende tiltag.
I delprojektet ’Fornyelse af Gl. Viborgvej’ fornyes og forskønnes Gl. Viborgvejs forløb
igennem Ålum. Formålet med projektet er at forandre indtrykket af landsbyen; fra en
uattraktiv hovedvej domineret af støjende biler og tung trafik til en indbydende grøn
velkomst til naturlandsbyen Ålum.
I delprojektet ’Stier på langs og på tværs’ anlægges og fornyes stiforbindelser for bløde
trafikanter, som gør det attraktivt at færdes i Ålum og omegn. Stierne forskønnes og
ruterne skiltes og formidles. Ambitionen er at bringe naturidentiteten helt ind til byen og
gøre det let og inviterende at træde direkte ud i landskabet. Indsatsen realiseres gennem
tre initiativer, der tilsammen skaber et trygt og sammenhængende stinetværk for borgere
og besøgende.
I delprojektet ’Naturlegepladsen’ omdannes en petanquebane til indbydende rammer for
forskellige former for boldspil og andre bevægelsesaktiviteter. Udvidelsen af legepladsen
vil fungere som et supplement til den eksisterende naturlegeplads og kan tiltrække de lidt
ældre børn.
Ud over delprojekterne indeholder områdefornyelsen supplerende mindre tiltag, der har til
formål at sikre forankring, engagement og ejerskab blandt borgerne. Tiltagene har blandet
andet fokus på at understøtte initiativer, der bygger bro mellem byen og nye friluftsfaciliteter
som Fussingø Outdoor og udmøntningen af Strategien for Nørreådalen. Denne pulje til
borgerinddragelse og forankring sikrer desuden, at borgerne kan inddrages undervejs i
områdefornyelsens gennemførelsesfase.
Områdefornyelsen igangsættes efter godkendelse af programmet, og forventes afsluttet i 2030.

Økonomi

Områdefornyelsen finansieres fra kommunens pulje til byfornyelse samt statslig refusion

og eksterne fondsmidler.
Der resterer 15,56 mio. kr. i 2026 på puljen til byfornyelsesprojekter. Der kan opnås op til
60% statslig refusion på kommunale udgifter til byfornyelse i landdistrikterne. Det foreslås
på den baggrund, at udgifterne til områdefornyelsen så vidt muligt reserveres i de
statslige puljer, så der sker mindst muligt træk på den kommunale pulje. Der resterer pt.
1,98 mio. kr. i den statslige ramme, som foreslås reserveret til områdefornyelsen i Ålum
og omegn.
Områdefornyelsen har et samlet budget på 6,0 mio. kr. Den 21. maj 2024 bevilligede
byrådet 0,5 mio. kr. til programudarbejdelse. I denne sag anmodes der derfor om det
resterende rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 5,5 mio. kr.
Desuden anmodes der om rådighedsbeløb og anlægsbevilling til indtægter på 1,98 mio.
kr. Indtægten er statsrefusion.
Kommunens nettoudgift til områdefornyelsen i Ålum og omegn vil således i alt være 4,02
mio. kr., hvoraf 3,52 mio. kr. bevilliges i denne sag.
Afledt drift

Jævnfør lov om byfornyelse og udvikling af byer kan byfornyelsesmidler ikke anvendes til
drift og vedligehold. Områdefornyelsen gennemføres primært på arealer, som kommunen
drifter i dag, hvorfor en del af de fremtidige driftsudgifter håndteres ved omlægning af
eksisterende drift. Der er desuden en forventning om, at en række vedligeholdelses- og
driftsopgaver løftes lokalt, f.eks. vedligehold af 'Naturlegepladsen’, byrumsinventar og
rekreative stier. I et begrænset omfang forventes enkelte dele af områdefornyelsen at
medføre forøgede driftsudgifter for kommunen, der afholdes af puljen til afledt drift efter
de gældende principper for afledt drift til natur, grønne områder og byrum mv.
I områdefornyelsen etableres desuden enkelte nye trafikale anlæg, f.eks.
hastighedsdæmpende foranstaltninger, hvor der medfølger midler til afledt drift efter de
gældende principper for afledt drift på veje og stier efter "Vej- og stimodellen".

Kilde: Randers Kommune, Landdistriktsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 12. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.