På dagsordenen 10. november, Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget, Rebild
Godkendelse af revideret Beskæftigelsesstrategi
Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget besluttede i marts 2026, at Rebild Kommunes beskæftigelsesstrategi skal revideres i efteråret 2026, så den afspejler de nye rammer, som er givet af beskæftigelsesreformen.
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget, Rebild Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på rebild.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget
Godkender den reviderede beskæftigelsesstrategi med virkning fra 1. januar 2027
Træffer beslutning om særligt fokusområde i forbindelse med opfølgning på mål strategien i
juni 2027
Baggrund
Beskæftigelsesstrategien danner grundlag for, hvordan der konkret arbejdes med
beskæftigelsesindsatsen i Rebild Kommune. Strategien fastlægger, hvilken tilgang der skal ligge til grund
for beskæftigelsesindsatsen, med fokus på samarbejdet med borgere, virksomheder og øvrige aktører,
samt den overordnede målsætning og indsatsområder, hvor jobcentret skal lykkes for at realisere målet.
Strategien bygger på de overordnede rammer, som udgøres af lovgivningen på beskæftigelsesområdet,
samt Rebild Kommunes Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik.
Frem til 2023 var der krav om, at kommunerne hvert år udarbejdede en beskæftigelsesplan med
udgangspunkt i udmeldte ministermål. Dette krav blev afskaffet i 2024 og det tidligere
Beskæftigelsesudvalg valgte i første omgang at fortsætte med at udarbejde en årlig beskæftigelsesplan,
men besluttede fra 2025 at erstatte beskæftigelsesplanerne med en beskæftigelsesstrategi. Samtidig
blev det vedtaget, at der fremover kun skulle foretages ændringer ved konkret behov eller efter politisk
ønske.
På baggrund af beskæftigelsesreformen, hvor tredje og sidste del af reformen forventes at træde i kraft
1. januar 2027, besluttede Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget i marts 2026, at Rebild
Kommunes beskæftigelsesstrategi skal revideres i efteråret 2026. Dette med henblik på at sikre, at
beskæftigelsesindsatsen i Rebild Kommune er tilpasset reformen, samtidig med at der fortsat arbejdes
målrettet på at fastholde de gode resultater. De grundprincipper for fremtidens beskæftigelsesindsats i
Rebild Kommune, der blev formuleret i efteråret 2025 som grundlag for implementering af reformen,
skulle således indarbejdes i den reviderede strategi. I juni 2026 godkendte udvalget tidsplanen for
arbejdet med revidering af beskæftigelsesstrategien:
Juni-august Forvaltningen udarbejder forslag til en revideret Beskæftigelsesstrategi
September Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget drøfter forslaget og sender det til
kommentering i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd
September- Forvaltningen arbejder videre med beskæftigelsesstrategien på baggrund af input fra
november udvalget.
November Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget godkender den reviderede
Beskæftigelsesstrategi.
Status på revidering af beskæftigelsesstrategi og forvaltningens forslag om opfølgning
Første udkast til den reviderede strategi, blev drøftet på udvalgsmødet i september, hvorefter udkastet
blev sendt til kommentering i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR), som havde følgende input:
Uddannelse og opkvalificering mangler fokus i strategien – bør det indgå som særskilt fokuspunkt?
Fokus på sikring af kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne.
Disse input flugter med udvalgets egne input og forvaltningen har efterfølgende indarbejdet ændringerne
i strategien. Det drejer sig primært om følgende ændringer og tilføjelser:
Opdeling af fokusområder i borgere og virksomheder
Mere fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft, uddannelse/opkvalificering samt det
tværkommunale samarbejde om rekruttering
Særskilt fokusområde om fleksjobbere
Forvaltningen foreslår, at Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget fortsat følger op på
målsætningen om at have den laveste andel på forsørgelse i Jylland halvårligt i juni og december. Dertil
kommer resultaterne af de årlige tilfredshedsundersøgelser blandt borgere og virksomheder, som første
gang offentliggøres primo 2028. Forvaltningen foreslår derudover, at status på de overordnede mål
suppleres med en gennemgang af udviklingen på et udvalgt fokusområde, som ligeledes behandles på
møderne i hhv. juni og december. Udvalget kan ved hver opfølgning beslutte, hvilket fokusområde der
skal på dagsordenen til næste målopfølgning. Således foreslår forvaltningen, at der i forbindelse med
godkendelse samtidig besluttes et fokusområde til gennemgang i juni 2027,
Forvaltningen præsenterer det opdaterede udkast sammen med kommentarerne fra LAR til godkendelse
på udvalgsmødet.
Kilde: Rebild Kommune, Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.