Spring til indholdet
Rebild
Skift kommune
KøbenhavnRebildAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Lokale Fællesskaber-, Kultur- og Fritidsudvalget, Rebild

Indfasning af ny tilskudsmodel til de selvejende haller

I december 2025 godkendte Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget en ny tilskudsmodel for de selvejende haller efter endt høringsperiode.

Kort fortalt

Hvem
Lokale Fællesskaber-, Kultur- og Fritidsudvalget, Rebild Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på rebild.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Lokale Fællesskaber, Kultur- og Fritidsudvalget godkender de
to foreslåede justeringer af modellen, inden den træder i kraft 1. januar 2027.

Sagsfremstilling

Da Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget i december 2025 besluttede grundlaget for en ny
tilskudsmodel til de selvejende haller efter endt høring, var der et par centrale
opmærksomheder:
Udvalget præciserer, at der skal sikres tilstrækkeligt økonomisk grundlag for den enkelte
hal ved omlægningen. Der skal findes løsninger på evt. væsentlige økonomiske
udfordringer via en tilpasning af modellen. Der er særligt fokus på svømmehallernes drift.
Udvalget noterer sig i den forbindelse, at udviklingspuljen i 2027 anvendes som buffer for
evt. økonomiske udfordringer og at sagen i så fald indgår i budgetdrøftelserne.
Der er arbejdet med implementering af tilskudsmodellen efter den vedtagne tidsplan (bilag 1).
Der er gennemført besøg hos alle haller, som har medvirket til at skabe det endelige
økonomiske overblik over konsekvenserne for hallerne og fastlægger de lokale rammer for
brugen af hallen og samarbejdet med kommunale institutioner og foreninger.
Der er gennemført dialogmøde med Halarbejdsgruppen og Lokale Fællesskaber, Kultur- og
Fritidsudvalget, hvor der er fokus på første delevaluering på baggrund af det økonomiske
overblik efter besøgsrunden. Herunder håndtering af eventuelle væsentlige økonomiske
udfordringer.

På dialogmødet var der en konstruktiv drøftelse, der viser en fortsat opbakning til
tilskudsmodellen, og ønske om at håndtere de udfordringer, der bliver synlige.
Væsentlige udfordringer i modellen
Af den gennemførte proces, og det opdaterede overblik over fordeling af tilskuddene i den nye
model (bilag 2), fremkommer 2 centrale økonomiske udfordring i henholdsvis Støvring Multihus
og Skørping Idrætscenter. I forhold til alle beregningerne, skal der være opmærksomhed på, at
de er baseret på de kendte timetal i 2025 som er indmeldt af foreningerne. Der har ikke
tidligere, været mulighed for et samlet overblik over bookede timer i haller, svømmehaller og
sale i de selvejende institutioner.
Støvring Multihus
Multihuset står til et samlet tab på ca. 255.000 kr. årligt, hvilket skyldes følgende faktorer:
Fald i grundtilskud til svømmehaller på ca. 30.000 kr. årligt
Ændret udregning af råderetstilskuddet – timebaseret i stedet for fast sats der
fremskrives. Giver et fald på ca. 25.000 kr. årligt.
Faldende timetal foreningerne og ændret prissætning på 90 kr. mindre pr. foreningstime. I
alt ca. 200.000 kr. mindre i indtægt.
Skørping Idrætscenter
Idrætscenteret står til et samlet tab på ca. 250.000 kr. årligt. Tabet er forklaret ved et større fald
i foreningstimer i forhold til tidligere indmeldte timer. Faldet i timer har der været en tæt dialog
med idrætscenteret og IF Frem Skørping omkring. Der er enighed om det forventede timetal i
den kommende sæson er fastsat til et realistiske niveau. En eventuel stigning i bookede timer,
vil gøre tabet mindre. Faldet er begrundet i et fald i de foreningsbaserede betalinger, som er
afhængig af foreningernes aktivitetsniveau. Dette ville også have medført et fald i den
nuværende ordning.
For både Støvring Multihus og Skørping Idrætscenter er der tale om fald i indtægtsgrundlag,
der vil gøre det svært at drive faciliteterne videre, hvis der ikke tages særligt hensyn i en
afgrænset periode.
På baggrund af drøftelser med Halarbejdsgruppen fremlægger forvaltningen derfor følgende
løsninger på udfordringerne.
1. En strukturel løsning på udfordringen i forhold til Støvring Multihus
Der er to svømmehaller i Rebild Kommune i Støvring Multihus og Terndrup Idrætscenter.
Der er én central forskel på de 2 svømmehaller, i Terndrup Idrætscenter kan der være to
udlejninger af bassiner på samme tid, da de to bassiner er lokalemæssigt adskilte - i
Støvring Multihus kan der kun være én udlejning. Det er en væsentlig driftsmæssig
forskel, og giver naturligvis forskellige muligheder i forhold til indtægter. Derfor foreslås, at
Støvring Multihus kan fastholde timeprisen på de 870 kr. i timen for foreningsbrug frem til
evaluering i 2029.

2. En overgangsordning for Skørping Idrætscenter
Skørping Idrætscenters fald i indtægter skyldes, som ovenstående forklarer, et stort fald i
det forventede timetal fra foreningsbrugere i forhold til det tidligere indmeldte. Det
medfører et forventet årligt tab på ca. 250.000 kr., et fald som økonomisk er umuligt for
hallen at bære, og som vil kræve tilpasninger. På den baggrund foreslås en trappemodel,
hvor Skørping Idrætscenter i en 3-årig periode modtager et særtilskud. Særtilskuddet skal
imødese, at hallen i de kommende år, arbejder med at skabe et aktuelt og realistisk
niveau for foreningernes brug af hallen. Det estimerede indtægtsfald er under
forudsætning af, at der fortsat indgås aftale på niveau med nuværende aftale om brugen
af øvrige lokaler i idrætscenteret med IF Frem Skørping. Skal IF Frem Skørping fastholde
samme aftale vil det forventeligt give foreningen en merudgift på ca. 100.000 kr., som det
fremgår af vedlagte bilag fremsendt fra foreningen og hallen (bilag 3).
Der foreslås følgende fordeling af særtilskud til Skørping Idrætscenter:
År

Særtilskud

Ramme op til

Ramme op til

Ramme op til

Forvaltningen vil årligt følge op på udviklingen i både Støvring Multihus og Skørping
Idrætscenter ift. eventuelle behov for justeringer. Hvis der sker ændringer i indtægten for de 2
steder i løbet af et år, så vil særtilskuddet blive tilpasset, så de udelukkende modtager et
tilskud svarende til den faldende indtægt.
Forvaltningens bemærkninger
Forvaltningen er enig i, at den nye metode til registrering af timer også har betydning for
foreningen Frem’s tilskud til foreningsdrift.
Der har mellem Frem Skørping og Skørping Idrætscenter været en lokal FREM aftale, der har
sat rammen for foreningens brug af idrætscenteret og dermed den økonomiske aftale mellem
partnerne. Med den ny tilskudsmodel for selvejende haller ligestillet alle foreningers brug og
opgørelse af hallernes faciliteter. Forvaltningen er opmærksom på, at det giver udfordringer
særligt i Skørping. Derfor foreslås det, at forvaltningen holder møde med de to bestyrelser.
Mødet vil have fokus på at finde fælles forståelse for beregningerne og drøfte løsninger med
fokus på fortsat sikker drift i både forening og hal.
De næste skridt
Modellen er planlagt til at træde i kraft pr. 1.1 2027. For nuværende arbejdes på de sidste ting i
forhold til den nye bookingprocedure for både haller og foreninger.

I både 3. kvartal 2027 og 3. kvartal 2028 vil der være en statusevaluering på tilskudsmodellens
implementering i samarbejde med halarbejdsgruppen
I 2029 vil der være første evaluering af de individuelle samarbejdsaftaler forud for perioden
2030 - 2032 og modellen i sin helhed.

Økonomi

Den reviderede tilskudsmodel holdes indenfor den nuværende økonomiske ramme til
haltilskud. Af den samlede ramme er der afsat 300.000 kr. til en udviklingspulje til
hallerne, denne pulje finansierer særtilskuddet i den 3-årige periode. Dette medfører, at
udviklingspuljen vil have følgende størrelse i de kommende 3 år:
År

Udviklingspuljen

Kilde: Rebild Kommune, Lokale Fællesskaber-, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.