Spring til indholdet
Ringkøbing-Skjern
Skift kommune
KøbenhavnRingkøbing-SkjernAlle kommuner

Besluttet 15. september, Byrådet, Ringkøbing-Skjern

Forslag til gebyrer for renovation i 2027

Administrationen indstiller at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at: • Gebyrerne godkendes, og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.

Affald

Kort fortalt

Forslaget
  • Gebyrerne godkendes, og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.
Hvem
Byrådet, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvornår
Tirsdag 15. september 2026
Status
Besluttet. Gebyrerne blev godkendt og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Hvert år fremsender administrationen forslag til gebyrer på renovations- og genbrugspladsområdet
via Klima-, Miljø- og Naturudvalget og Økonomi- og Koordinationsudvalget til Byrådet.

Gebyrerne på renovations- og genbrugspladsområdet omfatter gebyrerne for de kommunale
affaldsordninger til henholdsvis husstandene og erhverv samt producentgebyrer for emballageaffald.

Forslaget til gebyrerne beregnes på baggrund af det budget administrationen har fastlagt for Genbrug
det kommende år.

Der er frist for at fastsætte og offentliggøre kommunens producentgebyrer for emballageaffald for
2027 senest 1. oktober 2026. For at gebyrerne for 2027 kan nå at komme på Byrådet inden denne dato har Klima-, Miljø- og Naturudvalget på mødet den 9. juni 2026 bemyndiget administrationen til at fremsende forslag til gebyrer for 2027 på renovations- og genbrugspladsområdet direkte til Økonomi- og Koordinationsudvalget.

Renovationsgebyrerne
Indledningsvis orienteres om de forskellige strukturelle ændringer, der vil have betydning for
gebyrerne fremadrettet. Herefter gennemgås begrundelserne for de gebyrændringer, der er for 2027.

Strukturelle ændringer
Udvidet producentansvar på batterier
Producenterne har med virkning fra 1. januar 2026 overtaget ansvaret for indsamlingen af batterier fra kommunerne. Administrationen har indgået en aftale med producenternes kollektive ordninger om at fortsætte indsamlingen som hidtil mod betaling.
Der er taget højde for indtægten fra indsamlingen af batterier i 2027 budgettet og dermed i 2027-gebyrerne.
Momsfritagelse på renovationsgebyrer for husholdninger
På baggrund af Landsskatterettens afgørelse i 2020 om, at renovationsgebyrer for private er
momsfritaget, har administrationen ansøgt Skat om tilbagebetaling af moms på de private

renovationsgebyrer fra 2012 og frem. Det er pt. uafklaret hvad resultatet bliver, men

administrationen forventer, at der vil komme en tilbagebetaling, som skal tilbageføres til borgerne

gennem renovationsgebyrerne. En tilbageførelse via renovationsgebyrerne vil tidligst ske med

2028-gebyrerne og frem.

2027 gebyrerne
Til beregningen af gebyrerne for 2027 er brugt de samme beregningsmodeller som er brugt til dette
års gebyrer.

Som følge af det nye tømmeudbud, der træder i kraft pr. 1. november i år, og en nedjustering af de forventede omkostninger til håndtering af ikke-emballage i ordningen for producentansvar for emballageaffald, er der et overordnet fald i gebyrerne for henteordningerne for rest/mad og det genanvendelige affald, dog med undtagelse af gebyrerne for ekstra tømning.
Dette fald sløres dog af, at der gennemføres henholdsvis en øget tilbagebetaling og ekstraopkrævning på henteordningerne for rest/mad og det genanvendelige affald (se nedenstående afsnit). Både tilbagebetalingen og ekstraopkrævningen håndteres som et fast beløb ligeligt fordelt pr. beholder og udgør derfor en større procentvis tilbagebetaling for mad/rest-ordningen og en større procentvis ekstraopkrævning for den genanvendelige affaldsordning på de beholder med mindst kapacitet (størrelse og tømmefrekvens).
Der er en generel stigning i håndteringsomkostningerne for de forskellige affaldstyper, særligt for affald til nedgravning og tagplader, hvilket afspejles i genbrugspladsgebyret og henteordningen for eternit- og asbesttagplader.
Afregning af over- og underdækning på ordningerne
Der er et markant overskud på rest/mad-ordningen, som stammer fra opsparingen til udrulningen af ordningen i 2020-2021. Implementeringen af ordningen blev ikke så dyrt som forventet, og siden 2025 er der foretaget tilbagebetaling af overskuddet over gebyrerne. Tilbagebetalingen er øget i 2027 gebyrerne for at afslutte tilbagebetalingen i 2027.
Der er et markant underskud på ordningen for det genanvendelige affald, som stammer fra udrulningen af ordningen i 2022-2023. Der blev ikke sparet op til ordningen på forhånd, og siden 2025 er der foretaget ekstra opkrævning over gebyrerne til dækning af underskuddet. Ekstraopkrævningen er øget i 2027 gebyrerne for at sikre, at ekstraopkrævningen kan færdiggøres i 2028.
På miljøkasseordningen er der blevet opbygget et markant overskud fra driften af ordningen. For at sikre en hurtigst mulig tilbagebetaling af overskuddet er gebyrerne for miljøkasseordningen derfor sat til 0,- kr. i 2027.
Årsgebyr for standardaffaldsløsning
For at give et overblik over betydningen af ændringerne i gebyrerne for 2027 sammenlignet med
2026, er der i vedlagte bilag beregnet årsgebyret for standardaffaldsløsningen for henholdsvis

enfamiliehuse, sommerhuse og husstande med fælles affaldsløsning. Hvor der ved "standard" forstås

den beholdertype der er flest af indenfor den pågældende husstandstype.

Nye gebyrer
Henteordning for tekstilaffald
Den nye henteordning for tekstilaffald ved helårshuse træder i kraft pr. 1. november i år. Gebyret er beregnet ud fra samme principper som henteordningen for miljøkasser.
Supplerende tømmefrekvenser for ferieboliger af det genanvendelige affald
Teknik- og Miljøudvalget har 9. september 2025 godkendt, at der etableres 14. dags tømning for ferieboligerne for alle beholderstørrelserne i henteordningen for de genanvendelige affaldsfraktioner, som træder i kraft pr. 1. januar 2027.
Gebyrerne er beregnet ud fra samme principper som de øvrige beholdere til genanvendelige affaldsfraktioner i henteordningen.
Producentgebyrer for emballageaffald
Producentgebyrerne for emballageaffald er beregnet i henhold til de gældende regler i emballagebekendtgørelsen samt det fastlagte budget for Genbrug for 2027.
Producentgebyrerne for emballageaffald opkræves hos de kollektive ordninger for producenterne.
De fastsatte producentgebyrer for 2027 er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Affaldsbekendtgørelsen, Affaldsaktørbekendtgørelsen og Emballagebekendtgørelsen.

Økonomi

Affaldsområdet er et brugerfinansieret område.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller at Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at:

• Gebyrerne godkendes, og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.

Økonomi- og Koordinationsudvalget 07-09-2026
Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler Byrådet, at gebyrerne godkendes og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.

Beslutning

Gebyrerne blev godkendt og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.
Fraværende: Jens Jensen, Søren Møller Christensen

Bilag

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.