Besluttet 6. oktober, Byrådet, Ringkøbing-Skjern
Indkaldelse af stedfortræder for Niels Kristian Larsen
Administrationen indstiller, at Byrådet • godkender, at betingelserne for stedfortræders indtræden i Byrådet er opfyldte, og • tager til orientering, at i bekræftende fald indkaldes Gitte Tang Vestergaard i fraværsperioden som stedfortræder for Niels Kristian Larsen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkender, at betingelserne for stedfortræders indtræden i Byrådet er opfyldte
- Tager til orientering, at i bekræftende fald indkaldes Gitte Tang Vestergaard i fraværsperioden som stedfortræder for Niels Kristian Larsen.
- Hvem
- Byrådet, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Administrationens indstilling godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådsmedlem Niels Kristian Larsen, SF - Socialistisk Folkeparti, har meddelt borgmesteren, at han er forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode fra den 23. november 2026 til 31. januar 2027, grundet barsel.
Niels Kristian Larsen er valgt til følgende stående udvalg i Ringkøbing-Skjern Kommune for indeværende byrådsperiode:
• Økonomi- og Koordinationsudvalget
• Børne- og Familieudvalget
Byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede.
Såfremt Byrådet godkender, at betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede, vil borgmesteren indkalde Gitte Tang Vestergaard, Ringkøbing, der står øverst på stedfortræderlisten for SF - Socialistisk Folkepartis kandidatliste, som stedfortræder i perioden fra den 23. november 2026 til den 31. januar 2027.
SF - Socialistisk Folkeparti oplyser, at de under forudsætning af Byrådets godkendelse af betingelserne for indkaldelse af stedfortræderen har valgt Niels Rasmussen til at indtræde i Økonomi- og Koordinationsudvalget, samt Gitte Tang Vestergaard til at indtræde i Børne- og Familieudvalget.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Når kommunalbestyrelsens formand får meddelelse om eller på anden måde får kendskab til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode af mindst 1 måned på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, indkalder formanden stedfortræderen til førstkommende møde i kommunalbestyrelsen, jf. styrelseslovens § 15, stk. 2.
Når medlemmet på ny kan varetage sine kommunale hverv, udtræder stedfortræderen af kommunalbestyrelsen, jf. styrelseslovens § 15, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede, jf. styrelseslovens § 15, stk. 4.
I kommunalbestyrelsens behandling af stedfortræderindkaldelsen er det medlem for, hvem der påtænkes at indkalde en stedfortræder, som udgangspunkt inhabil, jf. forvaltningslovens § 3, pkt. 1.
Når et udvalgsmedlem har forfald af mindst én måneds varighed, kan den gruppe, der har indvalgt medlemmet, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget under fraværet, såfremt at betingelserne for at indkalde stedfortræderen er opfyldt, jf. styrelseslovens § 28, stk. 2.
Ved fravær i en sammenhængende periode på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, hvor stedfortræderen af denne grund er indkaldt, har medlemmet ret til vederlag i indtil 9 måneder, regnet fra fraværsperiodens begyndelse, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 31.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet
• godkender, at betingelserne for stedfortræders indtræden i Byrådet er opfyldte, og
• tager til orientering, at i bekræftende fald indkaldes Gitte Tang Vestergaard i fraværsperioden som stedfortræder for Niels Kristian Larsen.
Beslutning
Administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Mads Fuglede, Ole Kjær
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.