Besluttet 7. oktober, Børne- og Familieudvalget, Ringkøbing-Skjern
Pasningsordningen på Rindum Kjærgaard
Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter henvendelsen fra skolebestyrelsen på Rindum Kjærgaard og på den baggrund eventuelt beder administrationen om at udarbejde et oplæg til beslutning på et kommende udvalgsmøde.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Børne- og Familieudvalget fulgte forvaltningens indstilling og bad om et oplæg til beslutning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Skolebestyrelsen for Rindum Kjærgaard har henvendt sig med et ønske om en drøftelse om den gældende pasningsordning på skolen.
Specialskolen Rindum Kjærgaard har ikke et egentligt SFO-tilbud i dag, men efter beslutning i Børne- og Familieudvalget i 2010 er åbningstiden udvidet for de elever i børnehaveklassen til og med 3. klasse, der har et pasningsbehov. I 2020 besluttede Udvalget desuden, at en tidligere ordning med et tilbud på Ringkøbing Skole på skolefridage blev afløst af et tilbud på Rindum Kjærgaard.
Den nuværende betalingsfri pasningsordning kaldet Drageskibet er nærmere beskrevet i skolebestyrelsens henvendelse, der er vedlagt som bilag til punktet.
Skolens bestyrelse ønsker en dialog om og en politisk stillingtagen til pasningsordningens fremtidige struktur og økonomi på baggrund af en vækst i elevtallet og et deraf følgende pres på både de fysiske og økonomiske rammer. I henvendelsen gøres desuden særligt opmærksom på, at det i dag er op til skolelederen at vurdere, hvornår der er et pasningsbehov, og at det er vanskeligt at rammesætte og visitere ensartet og gennemskueligt uden en politisk vedtaget definition.
Administrationen anbefaler, at Udvalget drøfter sagen efter en dialog med repræsentanter for skolens ledelse og bestyrelse på udvalgsmødet den 7. oktober, som afholdes på Rindum Kjærgaard.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter henvendelsen fra skolebestyrelsen på Rindum Kjærgaard og på den baggrund eventuelt beder administrationen om at udarbejde et oplæg til beslutning på et kommende udvalgsmøde.
Beslutning
Børne- og Familieudvalget fulgte forvaltningens indstilling og bad om et oplæg til beslutning.
Fraværende: Ole Kjær
Bilag
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.