Besluttet 7. oktober, Børne- og Familieudvalget, Ringkøbing-Skjern
Sundhedsreformens betydning for opgaveløsningen i Børn og Familie
Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen og afgiver signaler til styregruppen for sundhedsreformen til det videre arbejde i Sundhedsrådet.
Skoler og børnÆldre og sundhed
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og afgav signaler til det videre arbejde.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
En lokal styregruppe for sundhedsreformen, der skal understøtte det politiske arbejde med det nye sundhedsråd og sundhedsreformen, er nedsat med henblik på at sikre, at medlemmerne i Sundhedsrådet får den fornødne viden fra fagområderne i kommunen. Det er Børne- og Familieudvalgets opgave at videregive viden til styregruppen.
Administrationen har undersøgt mulige opgaveforskydninger mellem Børn og Familie og regionen, som her forelægges Børne- og Familieudvalget.
Opgaveflytning
Generelt set forventes den nye sundhedsreform ikke at medføre forskydning af opgaver fra region til kommune eller omvendt på Børn og Families område med undtagelse af ét konkret område; rehabilitering på specialiseret niveau.
Regionen får fra januar 2027 ansvar for rehabilitering på specialiseret niveau, som i dag varetages af kommunen. Rehabilitering på specialiseret niveau vedrører bl.a. borgere med erhvervet hjerneskade, hvoraf en lille andel er børn og unge. På nuværende tidspunkt modtager børn og unge med erhvervet hjerneskade rehabilitering på specialiseret niveau hos en ekstern leverandør, fordi en tidligere rammeaftale med Sundhed og Omsorg blev opsagt i maj 2026. Med den nye sundhedsreform vil rehabiliteringen overgå til regionen.
Udgifter til rehabilitering på specialiseret niveau afholdes af Børn og Familie, da indsatserne i dag bevilges efter Barnets Lov, men det vedrører et meget begrænset antal sager i RKSK. På nuværende tidspunkt er to børn/unge bevilliget indsatsen, mens der tidligere år har været færre eller ingen sager.
Folkesundhedsloven
Den nye sundhedsreform består også af en folkesundhedslov, der forventes at træde i kraft 1. juli 2027. De foreløbige udmeldinger indikerer, at loven kommer til at sætte rammer for, at kommunerne arbejder systematisk og på tværs af deres velfærdsområder med at styrke folkesundheden og mindske ulighed i sundhed. Det handler bl.a. om strukturel forebyggelse på forskellige niveauer, 3-årsbesøg i Sundhedsplejen og sundhedsklinikker på skolerne. Da der endnu ikke er overblik over, hvad loven kommer til at indeholde, og hvilke midler der følger med, er det svært at identificere, hvilken betydning folkesundhedsloven får for det forebyggende arbejde i Børn og Familie.
Folkesundhedsloven forventes at blive sendt i offentlig høring i januar 2027 med henblik på fremsættelse og behandling i Folketinget i foråret 2027 og ikrafttrædelse 1. juli 2027.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Aftale om sundhedsreformen 2024.
Økonomi
Viden og Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen og afgiver signaler til styregruppen for sundhedsreformen til det videre arbejde i Sundhedsrådet.
Beslutning
Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og afgav signaler til det videre arbejde.
Fraværende: Ole Kjær
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.