Spring til indholdet
Ringkøbing-Skjern
Skift kommune
KøbenhavnRingkøbing-SkjernAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, Ringkøbing-Skjern

Budgetopfølgning ultimo september 2026

Administrationen indstiller til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, at: • budgetopfølgningen tages til efterretning.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Budgetopfølgningen tages til efterretning.
Hvem
Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Budgetopfølgningen blev taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Denne sag omhandler den månedlige budgetopfølgning for de centrale områder under Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget.
Budgetopfølgning
I nedenstående diagram ses resultatet af budgetopfølgningen for september 2026 for udvalgets område:

Budgetopfølgningen ultimo september viser et samlet merforbrug på 17,2 mio. kr., hvilket er et lille fald i forhold til seneste opfølgning.

Der er følgende bemærkninger til budgetopfølgningen:
Administrationen gør opmærksom på, at resultatet for opfølgningen er et øjebliksbillede, som er dannet på baggrund af borgerens indsatser, ud fra de forudsætninger, som på nuværende tidspunkt er kendt af Myndighedsafdelingen. Resultatet kan derfor hurtigt ændre sig i takt med, at nye oplysninger tilgår, da området er karakteriseret ved, at få borgere kan have stor økonomisk betydning.
Nedenfor er oplistet de primære årsagsforklaringer til det uændrede merforbrug i forhold til sidste måned:

• Tilgang af borgere med hjerneskade

• Revisitering af borgere som har medført faldende takst

Det forventede merforbrug inkluderer en antagelse om, at Myndighedsafdelingen kan opnå en udgiftsreduktion ved brug af fællesvikarkorps på 0,1 mio. kr. i 2026.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Det forventes, at udgiftsniveauet overordnet vil være stigende i overslagsårene.
Dog kan helårseffekten af allerede iværksatte indsatser eller borgersager, hvor den økonomiske betydning kun har været afholdt i en del af budgetåret have indflydelse på den økonomiske situation i de efterfølgende år. Hertil kommer, at området er præget af løbende ændringer i målgruppens behov og udviklingen i antallet af borgere med behov for støtte, hvoraf nogle af disse borgere er kendt. Udsving i det forventede regnskab i overslagsårene skal derfor ses som en kombination af, at tidligere beslutninger får fuld effekt i henhold til at nedbringe forbruget, og at der fortsat sker udvikling i behovet for støtte på området, som øger forbruget.
Inklusiv de decentrale enheder ser den samlede budgetopfølgning ultimo september 2026 for Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget således ud:

Den aktuelle forventning hos de decentrale enheder er et samlet merforbrug på 8,6 mio. kr.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, at:

• budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Budgetopfølgningen blev taget til efterretning.

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.