Besluttet 8. oktober, Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, Ringkøbing-Skjern
Godkendelsesmodel til private leverandører af helhedspleje
Det indstilles, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget • tager administrationens anbefalinger vedrørende kravene til private leverandører af helhedspleje til efterretning • træffer beslutning om valg af scenarie for inddragelse af målgruppen af borgere under 67 år i forhold til den foreliggende godkendelsesmodel. • igangsætter høring af kravene i Ældrerådet og Handicaprådet, jf. beslutning på mødet i udvalget den 20. august 2026.
Kort fortalt
- Forslaget
- Tager administrationens anbefalinger vedrørende kravene til private leverandører af helhedspleje til efterretning
- Træffer beslutning om valg af scenarie for inddragelse af målgruppen af borgere under 67 år i forhold til den foreliggende godkendelsesmodel.
- Igangsætter høring af kravene i Ældrerådet og Handicaprådet, jf. beslutning på mødet i udvalget den 20. august 2026.
- Hvem
- Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Punktet blev udsat til næste møde.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På møderne i Ældre- og Sundhedsudvalget og Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget den 19. og 20. august 2026 blev der præsenteret et materiale til en godkendelsesmodel til private leverandører af helhedspleje i Ringkøbing-Skjern Kommune.
I forbindelse med præsentationen af materialet blev der lagt op til en drøftelse af en række krav til potentielle private leverandører, herunder om:
• Økonomiske forhold, egenkapital, soliditetsgrad, anfordringsgaranti og maksimum gæld til det offentlige
• kapacitet, antal fuldtidsansatte (årsværk)
• dokumenteret erfaring.
Udvalgene tog det foreliggende materiale til godkendelsesmodellen til efterretning og afgav politiske signaler vedrørende nogle af kravene, som efterfølgende er afsøgt af administrationen. Resultatet forelægges for de politiske udvalg på møderne den 7. og 8. oktober.
De politiske udvalg besluttede endvidere, at kravene efterfølgende sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.
Anbefalinger vedrørende krav
Administrationen har afsøgt de politiske signaler vedrørende nogle af kravene. Resultatet kan ses i det vedhæftede bilag Overblik over spørgsmål, vurdering og anbefaling vedrørende krav til private leverandører af helhedspleje.
Anbefalingerne kan opsummeres, som følger:
• at kravet om ingen offentlig gæld ændres til ”må ikke have gæld til offentlige myndigheder, på 50.000 kr. eller der over”.
• at kommunen ikke graduerer de økonomiske krav til leverandører.
• at den/de private leverandører varetager helhedspleje på lige fod med den kommunale leverandør, dvs. inklusiv natdækning.
• at opretholde den tidligere politiske beslutning om, at private leverandører skal kunne levere ydelser og forløb til de visiterede borgere, der har valgt leverandøren, inden for hele kommunens geografiske område.
• at der ikke stilles krav om, at private leverandører skal indgå samarbejde med lokale leverandører.
• at udvalgene træffer beslutning om valg af scenarie for inddragelse af målgruppen af borgere under 67 år i forhold til den foreliggende godkendelsesmodel.
• at §86 i Serviceloven udgår af godkendelsesmodellen.
Den videre proces
Udkastet til krav til private leverandører af helhedspleje efter Ældreloven sendes i høring i henholdsvis Ældrerådet og Handicaprådet i perioden fra 22. oktober til 19. november 2026.
Det samlede materialet til godkendelsesmodellen til private leverandører af helhedspleje, inklusiv økonomiske beregninger og høringssvar fra rådene om krav, behandles på møderne i Ældre- og Sundhedsudvalget den 9. december og Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget den 10. december 2026.
Efter sidstnævnte møde forventes sagen oversendt til behandling i Økonomi- og Koordinations-udvalget den 11. januar 2027 og endelig godkendelse i Byrådet 19. januar 2027.
Leder af Myndighedsafdelingen Kirsten Bjerg og økonomikonsulent Alexander Kjeldgaard deltager i behandlingen af punktet kl. 08.30.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ældreloven, LOV nr. 1651 af 30/12/2024
Lov om Social Service, LBK nr. 1129 af 22/09/2025
Sundhedsloven, LBK nr. 275 af 12/03/2025
Økonomi
Ingen yderligere bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Det indstilles, at Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget
• tager administrationens anbefalinger vedrørende kravene til private leverandører af helhedspleje til efterretning
• træffer beslutning om valg af scenarie for inddragelse af målgruppen af borgere under 67 år i forhold til den foreliggende godkendelsesmodel.
• igangsætter høring af kravene i Ældrerådet og Handicaprådet, jf. beslutning på mødet i udvalget den 20. august 2026.
Beslutning
Punktet blev udsat til næste møde.
Bilag
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Social-, Psykiatri- og Handicapudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.