Spring til indholdet
Ringkøbing-Skjern
Skift kommune
KøbenhavnRingkøbing-SkjernAlle kommuner

Besluttet 3. november, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Ringkøbing-Skjern

Klimaplan A 2027-2030: Retning for klimaspor: Fossilfri energi & elektrificering

Administrationen indstiller, at Klima-, Natur- og Miljøudvalget: • Godkender det fremlagte materiale om klimatilpasning (spor 5) og kommunen som virksomhed (spor 6) som grundlag for det videre arbejde med klimaplanen. • Drøfter klimaplanens vision i lyset af regeringens målsætning om mindst 85 % reduktion af drivhusgasudledningerne i 2035 • Drøfter mål og målsætninger for fossilfri energi og elektrificering og giver signaler til det videre arbejde med klimaplanen.

Klima og grøntErhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Godkender det fremlagte materiale om klimatilpasning (spor 5) og kommunen som virksomhed (spor 6) som grundlag for det videre arbejde med klimaplanen.
  • Drøfter klimaplanens vision i lyset af regeringens målsætning om mindst 85 % reduktion af drivhusgasudledningerne i 2035
  • Drøfter mål og målsætninger for fossilfri energi og elektrificering og giver signaler til det videre arbejde med klimaplanen.
Hvem
Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
Besluttet. Klima-, Natur- og Miljøudvalget: • godkendte det fremlagte materiale • afgav politiske signaler til det videre arbejde • blev udskudt til næste udvalgsmøde.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Klima-, Miljø- og Naturudvalget fortsætter arbejdet med Klimaplan A 2027-2030. Udvalget genbesøger forslag til visionen for klimaplanen og de to klimaspor fra sidste udvalgsmøde. Udvalget arbejder herefter med mål og signaler for klimasporet Fossilfri energi og elektrificering.
På mødet deltager Pernille Vej Hagen og Henning Donslund fra Klimasekretariatet.

Opfølgning på spor 5 og 6

På sidste møde drøftede udvalget forslag til mål og indsatser for klimasporene Klimarobust Kommune (spor 5) og Kommunen som virksomhed (spor 6).
Spor 5, Klimarobust Kommune, handler om at begrænse konsekvenserne af klimaforandringerne gennem samarbejde, planlægning og beredskab. Sporet omfatter tre hovedområder:

• Hav, fjord og sluse.

• Terrænnært grundvand, vandløb og ekstremregn.

• Beredskab og planlægning.

Spor 6, Kommunens egen virksomhed, handler om at reducere klimaaftrykket fra kommunens drift og indarbejde klimahensyn i kommunens beslutninger. Sporet omfatter tre hovedområder:

• Bygninger og bygningsdrift.

• Indkøb og udbud.

• Organisation.

På baggrund af udvalgets signaler har administrationen tilrettet indholdet i sporene. Udvalget skal tage stilling til, om materialet for de to spor kan godkendes som grundlag for det videre arbejde med klimaplanen.

Genbesøg af klimaplanens vision
Udvalget behandlede på sidste møde forslaget til visionen for klimaplanen:
Ringkøbing-Skjern Kommune vil fortsat være en ambitiøs klima- og energikommune, hvor den grønne omstilling skaber lokal værdi for mennesker, natur og erhverv – nu og for kommende generationer. Vi vil være klimarobuste og tilpasse os et klima i forandring med naturen som medspiller.
Vi vil reducere vores CO₂-udledning med 70% i 2030 og 82 % i 2035 i forhold til 1990. Vi vil være et 100 % fossilfrit område i 2040 og være CO₂-neutrale i 2045.
Da udvalget arbejdede med visionen for klimaplanen, fremlagde klimasekretariatet 82 % reduktion i 2035 som et kommende nationalt mål.
De 82 % i 2035 blev vedtaget af den daværende SVM-regering i en smal aftale mellem regeringspartierne, og er altså allerede vedtaget af den tidligere regering - men ikke indskrevet i klimaloven.
Den nye regering har i sit regeringsgrundlag hævet ambitionen for 2035 til 85 %.
Forskellen på de tre procentpoint svarer for Ringkøbing-Skjern Kommune til cirka 50.000 ton CO₂. Det skal ses i forhold til kommunens samlede udledning på 730.000 ton CO₂ i 2024.
Regeringens ambition om mindst 85 % er endnu ikke indarbejdet i klimaloven.
Administrationen fremlægger derfor visionen på ny, så udvalget kan drøfte, hvilken betydning regeringens målsætning om mindst 85 % reduktion skal have for ambitionsniveauet i kommunens klimaplan.
Fossilfri energi og elektrificering
På mødet skal udvalget arbejde med mål og målsætninger for klimaspor 2: Fossilfri energi og elektrificering.
Drøftelsen skal bidrage til at fastlægge den politiske retning for dette område i klimaplanen.
Administrationen vil bruge udvalgets signaler i det videre arbejde med at konkretisere mål og indsatser.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima-, Natur- og Miljøudvalget:

• Godkender det fremlagte materiale om klimatilpasning (spor 5) og kommunen som virksomhed (spor 6) som grundlag for det videre arbejde med klimaplanen.

• Drøfter klimaplanens vision i lyset af regeringens målsætning om mindst 85 % reduktion af drivhusgasudledningerne i 2035

• Drøfter mål og målsætninger for fossilfri energi og elektrificering og giver signaler til det videre arbejde med klimaplanen.

Beslutning

Klima-, Natur- og Miljøudvalget:

• godkendte det fremlagte materiale

• afgav politiske signaler til det videre arbejde

• blev udskudt til næste udvalgsmøde

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Klima-, Miljø- og Naturudvalget, referat fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.