Besluttet 22. juni, Byrådet, Ringsted
Anlægsbevilling til Tagrenovering Svømmeland (ULBTM, SKFU)
Gennem en længere periode har der været problemer med vandindtrængninger gennem taget på Svømmeland, der er opført i 2007. Selvom flere huller er lokaliseret og udbedret, kommer der stadig vand ind i bygningen ifm. regnvejr.
Kort fortalt
- Forslaget
- Det besluttes, at der gennemføres nødvendige undersøgelser af tagene på
- Der gives anlægsbevilling på 1,065 mio. kr. til undersøgelser og rådgivning vedrørende
- Det besluttes, at der gennemføres en undersøgelses af Svømmelands samlede
Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Byrådet, Ringsted Kommune
- Hvornår
- Mandag 22. juni 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1-4. Godkendt Indhold om høring Orientering x x x x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller,
1. at det besluttes, at der gennemføres nødvendige undersøgelser af tagene på
Svømmeland, herunder prissætning af nødvendige tiltag.
2. at der gives anlægsbevilling på 1,065 mio. kr. til undersøgelser og rådgivning vedrørende
tagene på Svømmeland finansieret af "Anlægspulje efterslæb på Ringsted Sportscenter".
3. at det besluttes, at der gennemføres en undersøgelses af Svømmelands samlede
vedligeholdelsesmæssige tilstand, herunder prissætning af nødvendige tiltag.
4. at der gives anlægsbevilling på 350.000 kroner til undersøgelser af den
bygningsmæssige tilstand på Svømmeland, finansieret fra anlægsfonden.
Sagsgang:
BY
ØK
ABU
BFU
SUU
SKFU ULBTM ÆSSU
Sagsfremstilling
Denne sag vedrører to forhold i Svømmeland: Det ene forhold vedrører bygningens tage. Det
andet forhold vedrører den generelle vedligeholdelsesmæssige tilstand af bygningsdele og
tekniske installationer.
Bygningens tage
Vedrørende tagene så viser erfaringerne fra de tidligere undersøgelser og indgreb i tagene, at
omkostningerne til en undersøgelse er meget uforudsigelige, idet nødvendige destruktive
indgreb kan medføre, at der opdages eksempelvis betydelige vandskader, og derfor må der
akut udføres reparationer i tagkonstruktionen med økonomiske omkostninger til følge.
Usikkerhedes er årsag til, at der bedes om en bevilling som både vil kunne dække den
egentlige undersøgelse, og samtidigt - hvis det viser sig nødvendigt - kan dække omkostninger
til nødvendige akutte håndværksmæssige tiltag. Størstedelen af den søgte bevilling vedrører
således Uforudsete Forhold (UF).
Der har i en længere periode været problemer med vandindtrængen gennem taget på
svømmeland. I flere omgange er problemet søgt løst. Senest april 2026. Det har imidlertid
efterfølgende vist sig, at det fortsat er problemer med vandindtrængen.
Vandindtrængningen sker nu sådan, at det løber direkte ned i et af Svømmelands bassiner,
hvilket giver problemer i forhold til at overholde grænseværdierne for kim-tal. Der er således
risiko for, at bassinet må lukkes indtil problemet, er løst endeligt. Bassinlukning vil påvirke og
begrænse foreningernes aktivitets- og indtægtsmuligheder samt Svømmelands
indtægtsmuligheder ved offentlig åbningstid.
Der er tale om en relativt kompliceret tagløsning med forskellige tagtyper (stål og tagpap) og
forskellige hældninger på de enkelte dele af taget. Det giver tilsammen er teknisk kompliceret
løsning, som er vanskelig at fejlsøge i, idet der er rige muligheder for, at vandet kan løbe inde i
konstruktionen, og dermed viser vandet sig inde i hallens loft et andet sted, end der hvor det
reelle problem findes i taget. Der er derfor behov for at gennemføre en gennemgribende
undersøgelse og vurdering at taget, herunder er der forventeligt behov for, at der beskrives og
projekteres en omfattende renovering og ændret opbygning af tagløsningen.
Når opgaven er løst forelægges resultatet til politisk behandling, forventeligt efterår 2026.
Den generelle vedligeholdelsesmæssige tilstand
Svømmeland er opført i 2007. Bygningsdele og tekniske installationer nedbrydes relativt hurtigt
i svømmehaller, fordi indemiljøet er præget af fugt og klor. Erfaringsmæssigt skal der ske
omfattende renoveringer og udskiftninger efter 20-25 år. Visuelt bærer store dele af
Svømmelands bygningsdele og tekniske installationer tydelige tegn på nedslidning, og derfor
foreslår administrationen, at der i Svømmeland gennemføres en vurdering af de enkelte
bygningsdeles tilstand, herunder få fastlagt restlevetid og økonomi ifm. en renovering.
Undersøgelsen lægges efterfølgende til grund for en samlet plan for en nødvendig renovering,
herunder en tidsplan for, hvornår de enkelte tiltag nødvendigvis må gennemføres.
En samlet undersøgelse er ret kompleks og ressourcekrævende, idet den kræver assistance
fra en række forskellig eksterne eksperter/rådgivere inden for forskellige fagområder.
Kompleksiteten i opgaven medfører, at opgaveløsningen vil strække sig over op til tre
måneder.
Når opgaven er løst forelægges resultatet til politisk behandling.
Politisk handlerum
Undersøgelserne af tagene kan undlades. Det giver dog en markant øget risiko for, at
Svømmeland må lukke et eller flere bassiner. Ydermere risikeres, at de nuværende utætheder
forværres over tid.
Undersøgelserne af bygningsdele og tekniske installationer kan undlades. Det giver dog en
øget risiko for pludseligt opståede problemer og nedbrud, hvilket vil øge risikoen for akutte
lukninger af hallen og akutte behov for finansiering til reparationer.
Vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at en gennemgribende undersøgelse af tagkonstruktionen er
vigtig, idet det på nuværende tidspunkt er usikkert, hvor store dele af den indre konstruktion er
opfugtet, og dermed er i fare for dannelse af skimmelsvamp og/eller råd.
Det er forvaltningens vurdering, at nedslidningen og nedbrydningen af Svømmelands
bygningsdele og tekniske installationer efter 20 år er så fremskredet, at det er nødvendigt med
en samlet overblik for at kunne skabe grundlaget for en styret vedligeholdelsesproces, og
dermed imødegå en situation med akutte nedbrud og deraf følgende lukninger af hallen. Det er
dog også vurderingen, at Svømmeland har en alder, der gør, at det er naturligt, at bygningen er
slidt på grund af det aggressive indemiljø.
Inddragelse og høring
Ingen.
Økonomi
Med denne sag søges en anlægsbevilling på 1,065 mio. kr. til Undersøgelser, projektering og
udarbejdelse af udbudsmateriale til ”Reparation af taget på Svømmeland” finansieret af
”Anlægspulje efterslæb på Ringsted Sport” hermed er alle midler i puljen i budget 2026
disponeret. Beløbet udgør det resterende beløb i puljen, hvor den præcise udgift kan være
svær at fastsætte på nuværende tidspunkt.
Ligeledes søges en anlægsbevilling på 0,35 mio. kr. til ”Undersøgelse af Svømmeland”
finansieret af anlægsfonden. Saldo på anlægsfonden vil herefter være -2.208.796 kr. Jf. kasseog regnskabsregulativet kan anlægsfonden have et træk på 5 mio. kr.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 22-06-2026
Budgettet vil dels blive brugt til akutte reparationer og dels blive brugt til at undersøge taget
grundigt, idet det er konstateret, at der bliver ved med at findes nye huller i taget. Der foreslås
bl.a. destruktive undersøgelser, hvilket vil sig, at taget åbnes op, så det konstateres, hvad der
er inde i tagkonstruktionen. Der foreslås også en byggeteknisk gennemgang af hele
Svømmeland, så er kan lægges en robust plan for renovering af bygningen. En sådan plan vil
kunne indgå i budget 2028.
Udspecificering af budgettet findes i lukket bilag 1
Resultatet af undersøgelserne forventes at kunne forelægges for Udvalget for Land og By,
Teknik og Miljø den 16. september 2026
Sagens forløb
16/06/2026 Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget
Orientering taget til efterretning med bemærkning om, at det anbefales at der udarbejdes en
supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget, der præciserer budgetposterne.
17/06/2026 Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø
Anbefales godkendt med en bemærkning om, at der ønskes en udspecificering af budgettet,
samt hvornår resultatet forventes at foreligge for ud for Økonomiudvalgets møde som et lukket
bilag.
22/06/2026 Økonomiudvalget
Anbefales godkendt.
Beslutning
Ad 1-4. Godkendt
Indhold
om høring
Orientering
x
x
x
x
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget
Kilde: Ringsted Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.