Ringsted
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 22. juni, Byrådet, Ringsted

Ændring af arealgrundlag i rammeaftale mellem Ringsted Kommune og Ringsted Festival (ØK)

RIF Fodbolds herrer er rykket op i 3. division, hvilket medfører øgede krav til anvendelsen af stadion (kampbane) ved Ringsted Sportscenter. RIF Fodbold har derfor foreslået, at Ringsted Festival fremover anvender boldbanerne 3, 4a-4e og 5 (træningsbaner) til glampingområde i stedet for stadion.

Kort fortalt

Forslaget
  • Det godkendes, at Ringsted Festivals glampingområde fremadrettet flyttes fra stadion
  • Det godkendes, at stadion udgår af rammeaftalen mellem Ringsted Kommune og
  • Administrationen bemyndiges til at udarbejde den nødvendige ændring i rammeaftalen
Hvem
Byrådet, Ringsted Kommune
Hvornår
Mandag 22. juni 2026
Status
Besluttet. Ad 1-3. Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning. Indhold om høring ØK ABU BFU SUU SKFU ULBTM ÆSSU Orientering X X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller,
1. at det godkendes, at Ringsted Festivals glampingområde fremadrettet flyttes fra stadion
ved Ringsted Sportscenter til boldbanerne 3, 4a-4e og 5.
2. at det godkendes, at stadion udgår af rammeaftalen mellem Ringsted Kommune og
Ringsted Festival og erstattes af boldbanerne 3, 4a-4e og 5.
3. at administrationen bemyndiges til at udarbejde den nødvendige ændring i rammeaftalen
med Ringsted Festival.
Sagsgang:
BY

Sagsfremstilling

Ringsted Kommune og Ringsted Festival indgik i maj 2025 en revideret rammeaftale (bilag 1)
om benyttelse af kommunale arealer i forbindelse med afvikling af Ringsted Festival. I aftalen
indgår blandt andet stadion ved Ringsted Sportscenter som et af de arealer, festivalen kan
anvende i forbindelse med festivalens afvikling.
RIF Fodbolds herrehold er efterfølgende rykket op i 3. division. Oprykningen medfører øgede
sportslige og driftsmæssige krav til stadion.
RIF Fodbold har derfor den 17. juni 2026 (bilag 2) rettet henvendelse til administrationen med
forslag om, at Ringsted Festival fremover anvender boldbanerne 3, 4a-4e og 5 ved Ringsted
Sportscenter til glampingformål i stedet for stadion (oversigt over banerne findes i bilag 3).
Glamping består primært af opsætning af telte og midlertidige opholdsarealer og medfører ikke
tung trafik eller omfattende belastning af græsarealerne. Ringsted Festival har meddelt, at
festivalen er positiv over for forslaget, hvis de nævnte baner fremover indgår i aftalegrundlaget
som erstatning for stadion også fremover (bilag 4). Baggrunden for Ringsted Festivals ønske
er at sikre langsigtede planlægningsforhold for festivalen.
Forslaget er drøftet mellem Ringsted Festival, RIF Fodbold og administrationen. Det er
administrationens vurdering, at boldbanerne 3, 4a-4e og 5 kan imødekomme festivalens
behov, samtidig med at stadion friholdes til fodboldaktiviteter. Ringsted Festival bemærker dog,
at festivalens anvendelse af boldbanerne 3, 4a-4e og 5 i 2026 og frem vil være betinget af de
nødvendige myndighedsgodkendelser, herunder fra Ringsted Kommune og relevante
beredskabs- og politimyndigheder. Såfremt de nødvendige godkendelser ikke kan opnås, vil
den foreslåede ændring af arealgrundlaget ikke kunne gennemføres som forudsat.
Den gældende rammeaftale omfatter ikke boldbanerne 3, 4a-4e og 5. En gennemførelse af
forslaget forudsætter derfor, at rammeaftalen ændres, så stadion udgår af aftalen og erstattes
af de nævnte baner.
Administrationen gør opmærksom på, at Ringsted Sportscenter vil have stor opmærksomhed
på planlægning og tiltag i samarbejde med fodboldklubberne på sportscentret i forhold til

gennemførelse af aktiviteter før, under og efter festivalen.
Politisk handlerum
Byrådet kan vælge at godkende forslaget om at ændre rammeaftalen, så Ringsted Festivals
glampingområde fremadrettet placeres på boldbanerne 3, 4a-4e og 5 i stedet for stadion.
Alternativt kan Byrådet beslutte at fastholde den nuværende aftale, hvor stadion fortsat indgår
som festivalareal. Dette vil indebære, at Ringsted Festival fortsat har mulighed for at anvende
stadion i overensstemmelse med den gældende rammeaftale.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget udgør en hensigtsmæssig og langsigtet løsning, der
tilgodeser både Ringsted Festivals behov for arealer og RIF Fodbolds behov for at disponere
over stadion som følge af klubbens oprykning til 3. division.
Vurderingen bygger på erfaringerne fra tidligere års anvendelse af stadion i forbindelse med
Ringsted Festival. Erfaringerne viser, at stadionbanen (kampbane) efter festivalen har behov
for en længere restitutionsperiode, før den igen opnår den højeste kvalitet. I lyset af de øgede
krav til banens standard og tilgængelighed som følge af RIF Fodbolds deltagelse i 3. division
vurderer administrationen, at det er hensigtsmæssigt at reducere belastningen af stadion.
Administrationen vurderer samtidig, at boldbanerne 3, 4a-4e og 5 (træningsbaner) kan
imødekomme Ringsted Festivals behov for glampingarealer uden væsentlige konsekvenser for
festivalens afvikling. Glamping medfører generelt en begrænset påvirkning af græsarealerne,
og er der behov for en længere restitutionsperiode er det en fordel, at dette sker på
træningsbanerne. Løsningen vurderes derfor at understøtte både festivalens fortsatte udvikling
og de forbedrede rammer for fodbolden ved Ringsted Sportscenter. Samtidig styrkes det gode
samarbejde mellem Ringsted Kommune, Ringsted Festival og de lokale idrætsforeninger.
Inddragelse og høring
Da forslaget vedrører anvendelsen af faciliteter ved Ringsted Sportscenter, sendes sagen i
høring i Brugerrådet ved Ringsted Sportscenter inden den endelige politiske behandling.
Eventuelt høringssvar vil tilføjes sagen, når det foreligger.

Økonomi

Ændringen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser for Ringsted Kommune.
Supplerende sagsfremstilling
Høringssvar fra Brugerrådet ved Ringsted Sportscenter er vedhæftet som bilag 5.

Sagens forløb
22/06/2026 Økonomiudvalget
Anbefales godkendt.
Administrationen anmodes om at sikre, at Ringsted Sportscenter sikrer planlægning og

koordinering af tiltag i samarbejde med fodboldklubberne på sportscentret og Ringsted Festival
ift. gennemførelse af aktiviteter før, under og efter festivalen.

Beslutning

Ad 1-3. Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning.

Indhold

om høring

ØK

ABU

BFU

SUU SKFU ULBTM ÆSSU

Orientering

X
X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget

Kilde: Ringsted Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 24. Læs den originale sag hos kommunen.