Beslutning vedrørende eventuel afprøvning af lokal udskoling på en landsbyskole (genoptaget)

Indstilling

Direktionen indstiller,
1. at der tages stilling til, om der skal arbejdes videre med en afprøvning af lokal udskoling på en
landsbyskole.
2. at - såfremt der skal arbejdes videre med en afprøvning - kan udvalget anmode administrationen om at
udarbejde en mere detaljeret analyse af fysiske modeller og økonomi for en udskoling på
Nordbakkeskolen og Gyrstinge Skole & Landbørnehus i lighed med analysen af Søholmskolen.
Sagsgang:
BY

ØK

ABU

BFU

SUU

SKFU ULBTM

ÆSSU

Beslutning om
høring
Orientering

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning og sagen oversendes til budgetforhandlingerne
Sagsgang:
BY ØK ABU BFU SUU SKFU ULBTM ÆSSU

Sagsfremstilling

På Undervisnings- og Fritidsudvalgets møde den 10. december 2024 blev følgende besluttet:
Der igangsættes en proces, der afdækker om der er behov for om der skal ske ændringer i skolestrukturen
med henblik på at optimere mulighederne for at indfri de skolepolitiske mål. Muligheden for overbygning på
Søholmskolen – og øvrige skoler indgår i processen.
Konstitueringspartierne har oplyst, at Campusskolen skal bestå i sin nuværende form. Ved Skole- og
Undervisningsudvalgsmødet 16. marts 2026 fik udvalget en status på den generelle afdækning af
skolestrukturen, bl.a. gennem det dynamiske faktakatalog med data for skoleområdets udvikling i Ringsted
Kommune.
På baggrund af konstitueringspartiernes ønske om at afsøge mulighederne for at afprøve en lokal udskoling
på en landsbyskole, præsenteres i det følgende forhold vedrørende en afprøvning på Søholmskolen,
Gyrstinge Skole & Landbørnehus eller Nordbakkeskolen, herunder konsekvenser for de respektive
udskolingsskoler i de tre skoledistrikter.
Lokal udskoling på Søholmskolen
Behovet for udvidelse af bygningsmasse udfra elevtallets udvikling og nuværende skolestruktur:
Elevtilgangen kan rummes i den eksisterende bygningsmasse
Elevtal pr. klassetrin ved etablering af udskoling: Udfra klassestørrelser på nuværende 0.-6. klassetrin
vil klassestørrelsen gennemsnitligt ligge på 22 elever med udsving på de enkelte klassetrin fra 15-27
elever. Der kan på nogle årgange være behov for at etablere to klasser på et klassetrin.
Behovet for flere almindelige klasselokaler ved etablering af udskoling: 2-3 almindelige klasselokaler
Behov for nye faglokaler ved etablering af udskoling: Faciliteter til fysik/kemi skal etableres ved
nybygning. Alternativt skal fysik/kemiundervisningen afvikles på Vigersted Skole.
Involvering: Forældre og personale ved Vigersted Skole gav i 2024 udtryk for bekymring for bl.a. sociale
og faglige ulemper for elever samt personalets forringede muligheder for faglig sparring ved en
reduktion til en etsporet udskoling
Økonomi og personale: Øget tildeling på ca. 3,3 mio kr, hvilket svarer til ca. 5,5 lærerårsværk (se
bilag). Der er brug for ca. 5 nye lærerårsværk i skolens undervisningsdel for at dække undervisningen i
en lokal udskoling med én klasse på 7., 8. og 9. klassetrin.
Konsekvenser for Vigersted Skole: Med det gennemsnitlige antal elever i 7., 8. og 9. klasse (11 elever
pr. klassetrin) på Vigersted Skole i skoleåret 2026/27, som har gået i skole på Søholmskolen ville
Vigersted Skole blive tildelt ca. 2,5 mio kr mindre ved etablering af udskoling på Søholmskolen, hvilket
svarer til ca. 4 lærerårsværk (se bilag)
Anlægsudgifter: Overslag blev udarbejdet i forbindelse med Undervisnings- og Fritidsudvalgets
drøftelse i 2024. Gengives i det følgende med opdaterede tal.
De bygningsmæssige rammer for en udskoling på Søholmskolen kan have tre forskellige omfang svarende til
model A, B og C i det følgende. Hver model kan realiseres i form af opstilling af pavilloner, nybygning i
modulbyggeri eller nybygning i form af traditionelt byggeri med store forskelle i pris (se bilag for uddybning):
A) I denne løsning etableres 3 nye klasselokaler på Søholmskolen + fysik/kemi foregår på Vigersted Skole.
Alt efter om udbygningen foregår via leje/køb af pavilloner, modulbyggeri eller traditionelt byggeri vil udgiften
ligge i intervallet ca. 4.4 - 11,3 mio. kr. Model A indebærer, at udskolingseleverne fra Søholmskolen
transporteres til gennemførelse af fysik/kemiundervisning på Vigersted Skole, enten på cykel (ca. 20 min hver
vej) eller i bus (udgift ca. 200.000 kr/årligt)
B) I denne løsning etableres både 3 nye klasselokaler + nyt fysik/kemilokale lokalt på Søholmskolen. Alt efter
om udbygningen foregår via leje/køb af pavilloner, modulbyggeri eller traditionelt byggeri vil udgiften ligge
intervallet ca. 7,1 - 17,0 mio. kr

C) I denne løsning etableres 2 nye klasselokaler + nyt fysik/kemilokale lokalt på Søholmskolen. Alt efter om
udbygningen foregår via leje/køb af pavilloner, modulbyggeri eller traditionelt byggeri vil udgiften ligge
intervallet ca. 6,1 mio kr - 14,2 mio kr.
Udover anlægsudgifter skal der afsættes 700 kr/m2 til afledt drift.
Tidsplan: Det skal forventes, at nybygningsprojekter af denne karakter vil strække sig over 2-3 år, da der er
flere udbudsprocesser, brugerinddragelse, myndighedsbehandling, politiske godkendelser og lignende, som
tager tid. Pavillonprojekter vil kunne gennemføres lidt hurtigere, anslået 1½ - 2 år. Dette beror på en
vurdering fra Vej og Ejendomscentret.
Lokal udskoling på Nordbakkeskolen
Behovet for udvidelse af bygningsmasse udfra elevtallets udvikling og nuværende skolestruktur:
Elevtilgangen kan som udgangspunkt rummes i den eksisterende bygningsmasse.
Elevtal pr. klassetrin ved etablering af udskoling: Udfra klassestørrelser på nuværende 0.-6. klassetrin
vil klassestørrelsen gennemsnitligt ligge på 17 elever med udsving på de enkelte klassetrin fra 10 elever
til 23 elever.
Behovet for flere almindelige klasselokaler ved etablering af udskoling: 2-3 almindelige klasselokaler.
Kan som udgangspunkt etableres i den nuværende SFO-fløj, såfremt SFO kan flyttes til eksisterende
bygning på matriklen, som pt. benyttes af Nordbakkens børnehus. Dette ville kræve en renovering af
bygningen. Ved øget tilvalg af skolen samt eventuelle årgange med behov for to klasser kan der være
behov for etablering af yderligere et klasselokale.
Behov for nye faglokaler ved etablering af udskoling: Faciliteter til fysik/kemi kan etableres gennem en
udvidelse af eksisterende natur/teknologi-faglokale eller en nybygning. Alternativt skal
fysik/kemiundervisningen afvikles på Campusskolen.
Involvering: Elever, forældre og personale på Nordbakkeskolen er pt. ikke involveret.
Økonomi og personale: Øget tildeling på ca. 3,5 mio kr., hvilket svarer til ca. 6 nye lærerårsværk (se
bilag)
Konsekvenser for Campus: På Campusskolen går aktuelt 46 elever, som har gået i skole på
Nordbakkeskolen. Dette ville betyde, at Campusskolen ville blive tildelt ca. 3,9 mio kr. mindre, hvilket
omsat til lærerårsværk svarer til ca. 6,5 årsværk (se bilag)
Anlægsudgifter: Ikke afdækket pt.
Lokal udskoling på Gyrstinge Skole & Landbørnehus
Behovet for udvidelse af bygningsmasse udfra elevtallets udvikling og nuværende skolestruktur:
Elevtilgangen vil øges pga. stigning i distriktets børnetal pga. ny boligudstykning samt en aktuel tendens
til øget tilvalg af skolen. Stigning i elevtal vil øge klassestørrelse, hvilket kan indebære, at der skal ses
på en erstatning for den gamle pavillonbygning, hvor mellemtrinnet undervises.
Elevtal pr. klassetrin ved etablering af udskoling: Udfra klassestørrelser på nuværende 0.-6. klassetrin
vil klassestørrelsen gennemsnitligt ligge på 14 elever med udsving på de enkelte klassetrin fra 11 til 18
elever. Klassestørrelsen vil øges som følge af stigningen i distriktets børnetal samt en aktuel tendens til
øget tilvalg af skolen.
Behovet for flere almindelige klasselokaler ved etablering af udskoling: Udskoling vil kræve 3 nye
klasselokaler samt tilhørende grupperum og nye lærerarbejdspladser.
I forbindelse med øgede lokalebehov kan der eventuelt ses på mulighederne i en aftale om
menighedsrådet i Gyrstinge om renovering og anvendelse af lokaler i den gamle præstegård eller
tilbygning til skolen.
Behov for nye faglokaler ved etablering af udskoling: Faciliteter til fysik/kemi kræver tilbygning.

Alternativt skal fysik/kemiundervisningen afvikles på Byskovskolen og evt. andre lokaliteter.
Involvering: Elever, forældre og personale på Gyrstinge Skole & Landbørnehus er ikke pt. involveret.
Økonomi og personale: Øget tildeling på ca. 2,7 mio kr, hvilket svarer til ca. 4,5 lærerårsværk (se bilag).
Der er brug for ca. 5 nye lærerårsværk for at dække undervisningen i en lokal udskoling med én klasse
på 7., 8. og 9. klassetrin
Konsekvenser for Byskovskolen: Med det gennemsnitlige antal elever i 7., 8. og 9. klasse på
Byskovskolen i skoleåret 2026/27 (6 elever pr. klassetrin), som har gået i skole i Gyrstinge, ville
Byskovskolen blive tildelt ca. 2,0 mio kr. mindre, hvilket svarer til ca. 3,5 lærerårsværk (se bilag).
Anlægsudgifter: Ikke afdækket pt.
Elevtal, klassestørrelser og lokalebehov mv. samt økonomiske beregninger i alle tre eksempler er beregnet
udfra eksisterende data, gældende tildelingsmodel mv. men også ud fra nuværende elevsøgning til skolerne,
som kan ændre sig og udfra en børnetalsprognose som kigger 10 år frem med den usikkerhed, det giver.
Tallene skal derfor tages med forbehold.
De angivne lokalebehov afspejler minimumskravene til lokalekapacitet i forbindelse med etablering af
udskoling og omfatter ikke pt. øvrige faglige vurderinger og ønsker/ideer til opdatering og hensigtsmæssig
udvikling af skolens fysiske læringsmiljøer, herunder generelle behov for opdatering af de fysiske rammer og
inventar. Disse forhold kan afdækkes i en nærmere inddragelsesproces.
Faglige fordele og ulemper
Forskning i betydningen af parametre i skolestrukturer, som Skole- og Uddannelsesudvalget blev orienteret
om på udvalgsmøde 17. marts 2026, viser bl.a., at der ikke drages entydige konklusioner om skolestørrelsen
eller klassestørrelsens betydning for elevers faglige præstationer og elevtrivsel. Forskningen viser heller ikke
entydigt, om det generelt er en fordel eller ulempe at blive på samme skole.
I forbindelse med drøftelsen i det daværende Undervisnings- og Fritidsudvalg 10. december 2024 blev
skitseret en række faglige overvejelser vedr. mulige fordele og ulemper for de involverede skoler i forbindelse
med en mulig afprøvning af lokal udskoling på en landsbyskole (se bilag for uddybning). Opsummerende:
Landsbyskole med udskoling (Søholm, Nordbakke, Gyrstinge)
Fordele
Lettere at skabe en faglig og pædagogisk
sammenhæng i elevernes skolegang, når de
går på samme skole i hele deres skolegang.
Relationer mellem elever og mellem elever og
lærere/pædagoger bevares og udbygges
Eleverne har kort transport til skole

Ulemper
Udskoling med få lærere indenfor det enkelte
fagområde giver få sparringsmuligheder og
rekrutteringsudfordringer, som kan få
betydning for elevernes faglige læring og
resultater.
Udskolingsklasser med få elever kan gøre, at
elever mangler jævnaldrende, som de kan
spejle sig i både fagligt og socialt og det kan
være svært at etablere nye venskaber.

Eksisterende udskolingsskole som afgiver elever (Vigersted, Byskov, Campus)

Fordele
Kan opleves som trygt, at der ikke kommer en
ny gruppe elever ind og ’forstyrrer’ relationer
og klassedynamikker

Ulemper
Hvis den afgivende udskolings elevtal og
lærerantal reduceres væsentligt kan det
indebære samme ulemper for både elever og
lærere, som nævnt ovenfor på
landsbyskolerne

De mulige ulemper ved at afgive elever vil være væsentlig større for Vigersted Skole end for Byskovskolen og
særligt Campusskolen på grund af skolernes størrelse.
Politisk handlerum
Byrådet fastsætter skolestrukturen for folkeskolen i Ringsted Kommune.
Skole- og Undervisningsudvalget kan beslutte en afprøvning af lokal udskoling på en landsbyskole,
herunder hvilken skole, det skal ske på. En anden mulighed er, at udvalget beslutter, at arbejdet med en
afprøvning ikke videreføres.

Der er udarbejdet oversigt for anlæg og driftsomkostninger vedrørende udskolinger på tre landsbyskoler. I det
følgende beskrives anlæggene med mindst mulige omkostninger jvf. beslutningen på Skole- og
Undervisningsudvalgsmødet 20. april 2026.
Søholmskolen:
Lavest mulig omkostning: Mellem pedelboligen og gymnastiksalen kan der opstilles pavilloner til tre klasser.
Pavillonerne indrettes med tre klasselokaler, toiletforhold samt læreropholdsrum. Til denne løsning skal der
nedrives et gammelt skur, som ikke er i brug. Der vil skulle etableres en adgangsvej til selve skolen via en ny
trappe samt ny døråbning i skolebygningen. Udskoling i pavillonløsning mellem pedelbolig og gymnastiksal
skønnes at koste 4,3 mio. kr. ekskl. leje over en periode på fire år. Pavillonerne kan vente med at blive
opstillet til sommeren 2028, da skolen i skoleåret 2027/2028, har et ledigt klasselokale på skolen, hvor en evt.
7. klasse kan blive undervist. Der vil være en årlig driftsudgift på 0,75 mio. kr., hvoraf de 0,55 mio. kr. er leje
af pavillonerne. Se bilag 7 for placering på skolens matrikel.

Alternativ model: Der kan i stedet for pavilloner bygges en udskolingsbygning på samme sted. En muret
bygning i samme arkitektoniske stil som Søholmskolen kan opføres for 9,88 mio. kr. Sammenholdes prisen
med en pavillonløsning, hvor lejeprisen skønnes til 0,55 mio. kr. pr. år, så vil et traditionelt byggeri være
totaløkonomisk bedre efter godt 10 år. Med et traditionelt byggeri vil driftsudgiften pr. år være på 0,2 mio. kr.
pr. år
Gyrstinge Skole
Lavest mulig omkostning: Præsteboligen i Gyrstinge står delvis tom. Menighedsrådet vil gerne udleje eller
sælge bygningen til brug for udskoling. Bygningen har indtil for få år siden været brugt til SFO. Bygningen kan
relativt nemt indrettes til at kunne bruges til udskoling. Præsteboligen er i dag registreret som
erhvervsbygning, hvorfor der skal søges dispensation efter planloven, hvis bygningen i prøveperioden skal
fungere som udskolingsafdeling. I forbindelse med præsteboligen er der indrettet møderum i den tidligere
lade. Disse rum må skolen benytte i de tidsrum, hvor menighedsrådet eller lokalrådet ikke har arrangementer.
Parken bag præsteboligen må også gerne benyttes til eleverne og kan evt. indrettes til udelæring. Hvis
præsteboligen skal anvendes, skal der på 1. sal fjernes en trævæg, udskiftes tagvinduer, nye lydlofter mv.
Hvis Byrådet efter en prøveperiode ønsker at lave udskolingen permanent, skal der udarbejdes en ny
lokalplan. Udskoling i præsteboligen skønnes at koste 3,5 mio. kr. for en fireårig periode. Herudover kommer
en årlig driftsudgift på 0,27 mio. kr., hvoraf leje udgør 0,06 mio. kr. Se bilag 6 for placering i forhold til skolen.
Alternativ model: Der opsættes midlertidige pavilloner på græsarealet nord for skolen på et hjørne af
boldbanerne. Pavillonerne indrettes med tre klasselokaler, toiletforhold samt læreropholdsrum. Pavillonerne
kan maksimalt opsættes for en femårig periode. Udskoling i pavilloner på græsbanerne skønnes at koste 4,3
mio. kr. for en fireårig periode Der vil være en årligt driftsudgift på 0,75 mio. kr., hvoraf de 0,55 mio. kr. er leje
af pavillonerne.
Nordbakkeskolen:
Lavest mulig omkostning: I denne løsning etableres udskolingen på skolen, da SFO'en rykker tilbage i
Troldehytten og børnehavebørnene, som bruger Troldehytten, rykker tilbage i Nordbakkens børnehus.
Grupperum og kontorpladser, møderum mv. etableres på 1. sal i Nordbakkens Børnehus. Eksisterende
kontor mv. i stueetagen inddrages til grupperum. Børnehavebørnene, der i dag i begrænset omfang benytter
Troldehytten, flyttes tilbage til Børnehaven. Troldehytten sættes i stand så den igen kan bruges som SFO. På
skolen skal der fjernes en repos i tre lokaler, så disse kan fungere som klasselokaler. udskolingen placeres i
lokaler på 1. sal med egen udgang til den vestlige side af skolen. Denne løsning adskiller de store elever fra
indskoling og mellemtrins eleverne. Denne løsning skønnes at koste 3,2 mio. kr. og vil være en permanent
løsning. Der vil være en årlig driftsudgift på 0,07 mio. kr. til drift af udnyttet tagrum på Nordbakkens Børnehus.
Troldehytten driftes i forvejen.
Alternativ model: Der etableres en pavillonløsning til SFO på græsbanerne syd for skolen. Dette vil skabe
plads inde på skolen til etablering af en udskoling. På skolen skal der fjernes en repos i tre lokaler, så disse
kan fungere som klasselokaler. Udskolingen placeres i lokaler på 1. sal med egen udgang til den vestlige side
af skolen. Denne løsning adskiller de store elever fra indskoling og mellemtrinseleverne. Pavillonløsning til
SFO skønnes at koste 4,3 mio. kr. for en fireårig periode. Der vil være en årlig driftsudgift på 0,75 mio. kr.,
hvoraf de 0,55 mio. kr. er leje af pavillonerne. Se bilag 8 for placering på skolens matrikel.

Vurdering

Administrationens vurdering er, at der ikke kan opstilles en entydig faglig anbefaling vedr. afprøvning af lokal
udskoling på en landsbyskole.
En lokal udskoling kan gøre det lettere for henholdsvis Søholmskolen, Nordbakkeskolen eller Gyrstinge Skole
& Landbørnehus at skabe en faglig, pædagogisk og relationel sammenhæng for elever og lærere i hele
skoleforløbet fra 0. - 9. klasse; desuden får eleverne kort transport til skolen.
På den anden side kan en udskoling med få udskolingselever betyde, at den enkelte elev har færre
jævnaldrende at spejle sig i både fagligt og socialt. Herudover kan et begrænset antal lærere indenfor det
enkelte fagområde betyde udfordringer i forhold til faglig sparring og rekruttering, som kan få betydning for
elevernes faglige læring og resultater.
På Vigersted Skole og Byskovskolen kan det opleves som trygt, at der ikke kommer en gruppe nye elever ind
og påvirker relationer og klassedynamikker i overgangen til udskolingsårene. På den anden side kan en
væsentlig reduktion af elevtal og antal lærere på den afgivende skole indebære de samme ulemper som for
en lille landsbyudskoling: Et reduceret fagligt og socialt miljø for eleverne og et reduceret professionelt miljø
for lærerne. Dette kan især gælde for Vigersted Skole og i mindre omfang Byskovskolen. For Campusskolens
vedkommende kan konsekvensen være begrænset på grund af skolens størrelse.
Inddragelse og høring
I den aktuelle fase af analysearbejdet er der pt. ikke gennemført en inddragelse af skolebestyrelser og
personale på de omtalte skoler.
I forbindelse med Undervisnings- og Fritidsudvalgets oprindelige drøftelse i 2024 af en mulig udskoling på
Søholmskolen på foranledning af den oprindelige henvendelse fra en forældregruppe i Jystrup, fik
skolebestyrelsen, medarbejdere og ledelse på Vigersted Skole mulighed for at udtale sig om de
konsekvenser, som de vurderede, at det måtte have for skolen.
Såfremt det besluttes, at der arbejdes videre med afprøvning af udskoling på en landsbyskole, vil de
nødvendige høringsprocesser igangsættes.

Vi vurderer, at konsekvensen ved udskoling på tre landsbyskoler er belyst hvad angår ressourcer og anlæg i
nærværende sagsfremstilling. Såfremt der indføres udskoling på de tre landsbyskoler vil Vigersted Skole
også falde i kategori som en mindre landsbyskole.

Sagens forløb
20/04/2026 Skole- og Undervisningsudvalget
Det Konservative Folkeparti og Venstre stillede følgende forslag:
Der arbejdes videre med en kvalificering af udskolingsforsøg, Model A, på Søholmskolen med fokus på at
sikre lavest mulige omkostninger. Mulighederne for anvendelse af eksisterende pavilloner i kommunen
undersøges i den forbindelse.
Der udarbejdes og kvalificeres en model for et udskolingsforsøg på Gyrstinge Skole med henblik på lavest
mulige omkostninger.Forvaltningen indleder dialog med Nordbakkeskolens skolebestyrelse med henblik på at
afklare interessen for deltagelse i et udskolingsforsøg.
Der fremlægges en tydelig og overskuelig opdeling af henholdsvis drifts- og anlægsudgifter i forbindelse med
udskolingsforsøg.
Det ønskes, at beregningerne kan indgå i budgetdrøftelserne.
Godkendt efter afstemning
Navn

Liste

Sadik Zeki Topcu

A

Aladdin Yildirim

C

X

Benjamin Pedersen

C

X

Lucas Martin Pedersen

C

X

Per Nygaard

C

X

Lene Reffstrup

F

Karin Nødgaard

V

I alt

For

Imod

Undlod

X

X
X

Socialdemokratiet stemte imod med følgende begrundelse: Skolestrukturprocessen er by-passet og
procesplanen bliver ikke fulgt.
Socialistisk Folkeparti ønsker ikke, at der arbejdes videre med et forsøg med udskoling på det foreliggende

grundlag, idet vi mener, at det ikke er fagligt, økonomisk eller socialt bæredygtigt. Hvis der kan findes penge
til udskoling, vil Socialistisk folkeparti foretrække at pengene bruges til en forbedring af det samlede
skolevæsen.

04/05/2026 Økonomiudvalget
Skole- og Undervisningsudvalgets indstilling anbefales godkendt (efter afstemning).
Navn

Liste

Mette Ahm-Petersen

A

Andreas Karlsen

C

X

Benjamin Pedersen

C

X

Susanne Cornelius

C

X

Tina-Mia Eriksen

C

X

Britta Nielsen

F

Per Flor

O

X

Klaus Hansen

V

X

Mona Musse

S

X

I alt

For

Imod

Undlod

X

X

Socialdemokratiet stemte imod med følgende begrundelse: Skolestrukturprocessen er by-passet og
procesplanen bliver ikke fulgt.
Socialistisk Folkeparti ønsker ikke, at der arbejdes videre med et forsøg med udskoling på det foreliggende
grundlag, idet vi mener, at det ikke er fagligt, økonomisk eller socialt bæredygtigt. Hvis der kan findes penge
til udskoling, vil Socialistisk folkeparti foretrække at pengene bruges til en forbedring af det samlede
skolevæsen.
11/05/2026 Byrådet
Skole- og Undervisningsudvalgets indstilling godkendt efter afstemning.
Navn

Liste

For

Imod

Jonas Helgesen

A

X

Mette Ahm-Petersen

A

X

Sadik Zeki Topcu

A

X

Sine Reffstrup

A

X

Aladdin Yildirim

C

X

Andreas Karlsen

C

X

Benjamin Pedersen

C

X

Jess Friis

C

X

Klaus Huus

C

X

Lucas Martin Pedersen

C

X

Per Nygaard

C

X

Undlod

Susanne Cornelius

C

X

Timo Jensen

C

X

Tina-Mia Eriksen

C

X

Britta Nielsen

F

X

Lene Reffstrup

F

X

Per Flor

O

X

Johnny Brown Lundberg Dahlgaard

V

X

Karin Nødgaard

V

X

Klaus Hansen

V

X

Mona Musse

S

X

I alt

Socialdemokratiet stemte imod med følgende begrundelse: Skolestrukturprocessen er by-passet og procesplanen bliver
ikke fulgt.

Socialistisk Folkeparti ønsker ikke, at der arbejdes videre med et forsøg med udskoling på det foreliggende
grundlag, idet vi mener, at det ikke er fagligt, økonomisk eller socialt bæredygtigt. Hvis der kan findes penge
til udskoling, vil Socialistisk folkeparti foretrække at pengene bruges til en forbedring af det samlede
skolevæsen.

Økonomi

Det fremgår af sagsfremstillingen og vedlagte bilag.
Supplerende sagsfremstilling til Skole- og Undervisningsudvalget den 17. august 2026

Beskrivelsen af økonomien i et eventuelt forsøgsprojekt falder i tre dele: 1) Anlæg: Økonomi til bygninger og
2) Drift: Merudgifter til personale, ledelse, buskørsel mv. 3) Et samlet budgetoverblik for et muligt
forsøgsprojekt (se også bilag 9).
1) Anlæg: Økonomi til bygninger
Tabel 1: Udgifter til bygninger, inventar mv. (bilag 9, tabel 1)

Søholmskolen

Beløb i 1.000 kr

Bygning

Antal
år

Leje
pr. år

Opføre

Nedtage

Drift
pr. år

I alt
I alt
anlæg
anlæg
ekskl.
inkl. leje
leje

Pavillon i 4 år

Pavillon i 10 år

Traditionel bygning

Efter godt 10 år vil traditionelt byggeri være totaløkonomisk rentabel.
Gyrstinge Skole
Beløb i 1.000 kr.

Bygning

Antal
år

Leje
pr. år

Opføre

Præstegård

Pavillon i 4 år

Nedtage

Drift
pr. år

I alt
I alt
anlæg
anlæg
ekskl.
inkl. leje
leje

Nordbakkeskolen
Beløb i 1.000 kr

Bygning

Troldehytten

Antal
år

Leje
pr. år

Opføre

Drift
Nedtage
pr. år

I alt
I alt
anlæg
anlæg
ekskl.
inkl. leje
leje

Pavillon i 4 år

Det bemærkes, at ændringer i elevtal over tid kan skabe behov for yderligere udvidelse af fysiske rammer.
Dette forekommer pt. mest sandsynligt på Søholmskolen, som i forvejen er tæt på klasseloftet på 24 elever.
2) Drift: Merudgifter til personale, ledelse, administration, buskørsel mv.
I det følgende gives baggrundsbeskrivelser vedr. personale, ledelse mv. i forbindelse med det enkelte mulige
projekt, herefter følger tabeller med økonomitallene.
Der er indregnet buskørsel til nærmeste udskolingsskole med fysik-kemi lokale. Der er ikke indregnet
buskørsel i forhold til de obligatoriske praktisk/musiske valgfag i 7. og 8. klasse, da skolerne kun er forpligtiget
på at tilbyde mindst ét praktisk/musisk valgfag.
Søholm/Vigersted
Kort sigt (2027-2030)

Længere sigt (2031-)

Antal klasser:

Antal klasser:

På Søholm oprettes 7.kl., 8.kl, 9. kl i løbet af tre
skoleår. 1 klasse på hver årgang. På Vigersted
reduceres gradvist med tilsvarende antal klasser.

På Søholm fortsættes med 1 klasse på hver årgang
i udskolingen. Nogle år kan der være behov for 2
klasser på nogle årgange pga. øget søgning. Hver
ny klasse udløser ekstratildeling til klasse.

Antal elever:
Det antages, at elever, som har gået i 6. klasse,
fortsætter i 7. klasse på Søholm i stedet for
Vigersted, folkeskole i RK/anden kommune eller
privat-/friskole. Det vurderes, at besparelser i tilskud
til elever ud af Ringsted Kommune og øget
tildelinger til elevernes skolegang i Ringsted
Kommune balancerer.

Antal elever:
Det antages, at flere elever bliver på Søholmskolen i
hele skoleforløbet fremfor at skifte til privatskole i
løbet af indskoling/mellemtrin samt at flere elever
vælger Søholmskolen ved skolestart i 0. klasse
fremfor at vælge privatskole/folkeskole i anden
kommune.

Dækning af undervisning i udskoling:
Dækning af undervisning i udskoling:
Tildeling til nye klasser dækker ikke behovet for
lærerkræfter, hvilket forudsætter ekstratildeling
Bus:

Tildeling passer som udgangspunkt med behov.
Flere klasser kan øge behovet for ekstra
lærerkræfter samt som nævnt en øget
bygningskapacitet udover den aktuelle udbygning.

Bus til fysik/kemiundervisning på anden skole
Bus:
Bus til fysik/kemiundervisning på anden skole

Kommuneniveau
Samlet for perioden 2027-2030 vil det på kommunalt niveau indebære en merudgift på i alt 3,0 mio kr. Fra
2031 vil der være en merudgift på 1,2 mio kr årligt. En stigning i elevtal på skolen kan betyde, at der skal
oprettes flere klasser med deraf følgende behov for øget klassetildeling, som vil indebære øget udgift på
kommunalt niveau samt behov for yderligere udbygning af de fysiske rammer.

Gyrstinge/Byskov
Kort sigt (2027-2030)

Længere sigt (2031-)

Antal klasser:

Antal klasser:

På Gyrstinge oprettes 7.kl., 8.kl, 9. kl i løbet af tre
skoleår. 1 klasse på hver årgang. På Byskov er der
tale om så få elever pr. årgang, at der ikke
reduceres i antal klasser.

På Gyrstinge fortsættes med 1 klasse på hver
årgang i udskolingen. Det antages, at der generelt
ikke er behov for at oprette 2 klasser på årgangene.

Antal elever:
Antal elever:
Det antages, at elever som har gået i 6. klasse
fortsætter i 7. klasse på Gyrstinge i stedet for anden
folkeskole i Ringsted/anden kommune eller
privatskole. Det vurderes, at besparelser i tilskud til
elever ud af Ringsted og øget tildelinger til
elevernes skolegang i Ringsted balancerer.

Det antages, at elevtallet kan stige til gennemsnitligt
20 elever/klasse som følge af stigende børnetal i
distriktet og øget søgning til skolen både i
forbindelse med skolestart i 0. klasse samt
fastholdelse i løbet af indskoling og mellemtrin
fremfor at vælge privatskole/folkeskole i anden
kommune.

Dækning af undervisning i udskoling:

Dækning af undervisning i udskoling:

Tildeling til nye klasser dækker ikke behovet for
lærerkræfter, hvilket forudsætter en ekstratildeling,
som stiger i takt med indfasning af klassetrinene i
udskolingen

Tildeling til nye klasser dækker ikke behovet for
lærerkræfter, hvilket forudsætter en ekstratildeling.

Bus:

Bus:

Bus til fysik/kemiundervisning på anden skole

Bus til fysik/kemiundervisning på anden skole

Kommuneniveau:
Samlet for perioden 2027-2030 vil det indebære en kommunal merudgift på i alt 8,7 mio kr. Fra 2031 vil der
være en merudgift på 3,5 mio kr årligt.

Nordbakke/Campus
Kort sigt (2027-2030)

Længere sigt (2031-)

Antal klasser:

Antal klasser:

På Nordbakke oprettes 7.kl., 8.kl, 9. kl i løbet af tre
skoleår. 1 klasse på hver årgang. På

På Nordbakke fortsættes med 1 klasse på hver
årgang i udskolingen. Det antages, at der på enkelte
årgange kan være behov for at oprette 2 klasser.

Campus reduceres gradvist med tilsvarende antal
klasser.

Antal elever:
Antal elever:
Det antages, at elever som har gået i 6. klasse
fortsætter i 7. klasse på Nordbakke i stedet for
anden folkeskole i Ringsted/anden kommune eller
privatskole. Det vurderes, at besparelser i tilskud til
elever ud af Ringsted og øget tildelinger til
elevernes skolegang i Ringsted balancerer.

Det antages, at elevtallet kan stige til et niveau tæt
på elevloftet på 24 elever/klasse som følge af øget
søgning til skolen både i forbindelse med skolestart i
0. klasse samt fastholdelse i løbet af indskoling og
mellemtrin fremfor at vælge privatskole/folkeskole i
anden kommune.

Dækning af undervisning i udskoling:
Dækning af undervisning i udskoling:

Tildeling passer stort set til behovet for lærerkræfter.

Tildeling til nye klasser dækker ikke behovet for
lærerkræfter, hvilket forudsætter en ekstratildeling,
som stiger i takt med indfasning af klassetrinene i
udskolingen
Bus:
Bus:
Bus til fysik/kemiundervisning på anden skole

Bus til fysik/kemiundervisning på anden skole

Kommuneniveau:
Samlet for perioden 2027-2030 vil det indebære en kommunal merudgift på i alt 3,5 mio kr. Fra 2031 vil der
årligt være en kommunal merudgift på 1,2 mio kr. Herudover kan en øget andel indskrevne elever fra 0.
klasse betyde flere klasser på nogle årgange, hvilket vil udløse flere klassetildelinger og behov for
yderligere udbygning af de fysiske rammer.
I det følgende gives et kortfattet, samlet overblik over ovennævnte kommunale merudgifter. Der gøres
opmærksom på, at tallene alene omfatter økonomi vedr. personale, ledelse mv. og ikke anlæg.
Tabel 2a: Overblik over udgift for perioden 2027-2030 (se bilag 9, tabel 2a)
Beløb i kroner

Søholm/Vigersted

Nordbakke/Campus

Gyrstinge/Byskov

Samlet (kr)

Samlet

Tabel 2b: Årlig merudgift til personale, ledelse mv. fra 2031 (se bilag 9, tabel 2b)
2031Søholm/Vigersted

Nordbakke/Campus

Gyrstinge/Byskov

Samlet (kr)

Se bilag 9, tabellerne 3a-3b, 4a-4b, 5a-5b for uddybning af tallene.
Tallene er beregnet ud fra nuværende tildelingsmodel: tildeling pr. klasse er 513.429 kr. og tildeling pr. elev
24.633 kr. Timetallet for 3 udskolingsklasser kræver i alt 5 lærerårsværk. Ressourcen indfases gennem 2
lærerårsværk i 2027/28, 1½ lærerårsværk i 2028/29 og 1½ lærerårsværk 2029/2030.
Tallene hviler på gennemsnitsberegninger af elevtal, estimeret udvikling i børnetal i skoledistrikter og
estimeret fremtidig elevsøgning til folkeskolerne, herunder tilvalg af en lokal udskoling på landsbyskole
fremfor udskoling på anden folkeskole eller fri/privat grundskole. Der gøres opmærksom på, at forældres
præcise valg af skoletilbud ikke kan forudsiges.

På flere skoler er klassestørrelserne på nogle årgange tæt på det kommunalt besluttede klasseloft på 24
elever. Her kan blot få ekstra elever betyde etablering af to klasser på de pågældende årgange. Det vil i de
fleste tilfælde desuden skabe behov for leje af ekstrapavillon eller dispensering fra klasseloft. Herudover
gøres opmærksom på, at en kommende ny ressourcetildelingsmodel, som på politisk bestilling er under
udarbejdelse, vil give en anden ressourcetildeling til de enkelte skoler.
Såfremt der ønskes gennemført udskoling på landsbyskoler vil det betyde en ekstra bevilling til skoleområdet.
Alternativt kan forsøget finansieres gennem en reduceret tildeling til klasser og elever og dermed en
reduktion i tildelingen til alle skoler.
Tabel 6a (tilpasset format): Finansiering af merudgift via reduceret tildeling til skoler med 2030 som eksempel
(se bilag 9, tabel 6a)
Søholm

Nordbakke

Gyrstinge

Samlet

Byskov

Campus

Dagmar

Gyrstinge

Nordbakke

Søholm

Valdemar

Vigersted

Samlet

Tabellen viser økonomiske konsekvenser for de enkelte skoler, såfremt merudgiften til etablering af
landsbyskoler finansieres indenfor den eksisterende ramme for skoleområdet. For uddybning - se bilag 9,
tabel 6a og 6b samt et konkret eksempel.
3) Samlet overblik
Tabel 7: Samlet overblik over merudgift i forbindelse med udskoling på tre landsbyskoler i perioden 20272030 (afrundede tal) (se bilag 9, tabel 7)

Søholm/Vigersted
Anlæg (lavest omkostning)

6,5 mio kr

Personale, ledelse mv.

3,0 mio kr

Samlet 2027-2030

9,5 mio kr

Nordbakke/Campus
Anlæg (lavest omkostning)

3,2 mio kr

Personale, ledelse mv.

3,5 mio kr

Samlet 2027-2030

6,7 mio kr

Gyrstinge/Byskov
Anlæg (lavest komkostning)

3,7 mio kr

Personale, ledelse mv.

8,7 mio kr

Samlet 2027-2030

12,4 mio kr

Alle tre projekter
Samlet 2027-2030

28,6 mio kr

Inddragelse
Der er indhentet tilkendegivelser fra elever, forældre og skolebestyrelser vedrørende lokal udskoling på
landsbyskolerne
Elever i 4. og 5. klasse på landsbyskoler: Undersøgelsen er gennemført via en alderssvarende proces, hvor
eleverne på klassen har fået en fælles introduktion til baggrunden for undersøgelsen og til de overordnede
valgmuligheder. Besvarelserne er blevet afgivet individuelt og uden fælles drøftelser forud for svarene.
Undersøgelsen er anonymiseret.
Undersøgelsen viser samme tendens på alle tre landsbyskoler: Holdningen blandt 4. og 5. klasseeleverne er
overvejende positiv overfor at gå i 7. klasse på den lokale skole fremfor at skifte til en anden skole med
udskoling. Se bilag 4, som gengiver undersøgelsens samlede resultater.
Forældre på landsbyskoler: Undersøgelsen er gennemført via spørgeskema, som er udsendt via e-e-boks til

alle forældre med forældremyndighed. Undersøgelsen er anonymiseret. I spørgeskemaet stilles spørgsmålet:
’Hvis du får mulighed for at vælge udskoling på Søholmskolen/Gyrstinge Skole/Nordbakkeskolen til dit
barn/dine børn efter 6. klasse – hvor stor er sandsynligheden for, at du vil vælge dette?’
Undersøgelsen viser følgende resultater:
Meget stor
sandsynlig

Stor
sandsynlighed

Neutral

Lille
sandsynlighed

Meget lille
Svarprocent
sandsynlighed

Søholm

Gyrstinge

Nordbakke

Vedrørende svarprocent: Spørgeskemaet er udsendt til alle forældre med forældremyndighed i fht. det
enkelte barn. Spørgeskemaet kun udsendt en gang til forældre, som har flere børn på skolen. Det antages, at
man i nogle familier kun har besvaret det ene spørgeskema. Det kan således lægges til grund, at en større
andel af familierne ved de tre skoler har givet deres holdning til kende end svarprocenten peger i retning af. I
bilag 10 indgår data præsenteret på diagramform samt alle åbne besvarelser om forældres overvejelser, som
ligger til grund for svaret.
Skolebestyrelser: Skolebestyrelserne ved alle de almene folkeskoler og specialiserede skoler er blevet
opfordret til at komme med deres tilkendegivelse vedrørende en lokal udskoling på en eller flere
landsbyskoler. Tilkendegivelserne og en sammenfatning af den enkelte tilkendegivelse er vedhæftet som
bilag 5.
Sammenfattende afspejler tilkendegivelserne en stor bredde i holdninger på tværs af skolebestyrelser og
med mange nuancer også i den enkelte skolebestyrelses tilkendegivelse. Helt overordnet er de tre
landsbyskoler positivt stemt overfor en lokal udskoling både af hensyn til en tryg skoledag med nære
relationer mellem elever, medarbejdere og forældre; en sammenhængende skolegang for børn fra 0.-9.
klasse samt et levende og attraktivt lokalsamfund. Der gøres bl.a. opmærksom på behov for et tæt
samarbejde med det øvrige udskolingsområde i kommunen samt behovet for udvikle det lokale ungdomsmiljø
i sammenhæng med en lokal udskoling for at understøtte de unges trivsel, interesser og fællesskaber udenfor
skoletiden.
Blandt flere andre skoler, herunder Vigersted Skole udtrykkes bekymringer for, at det sociale miljø for
eleverne på små udskolinger vil være for begrænset, samt at eleverne går glip af positive muligheder, som
ligger i at skifte til en ny skole og et større ungdomsmiljø. Herudover udtrykkes bl.a. bekymring for
bæredygtigheden af det faglige miljø for både elever og lærere i små udskolinger. Dagmarskolen giver udtryk
for, at den nuværende skolestruktur er den bedste løsning for kommunens elever.
Campusskolen og Byskovskolen giver udtryk for, at elever, der har gennemført udskoling på en anden skole,
også bør spørges om deres erfaringer for at få et mere retvisende billede af fordele og ulemper ved
henholdsvis lokal udskoling på landsbyskoler og et større udskolingsmiljø.
En række skoler betoner, at et forsøg med lokal udskoling ikke finansieres gennem nedskæringer på de
øvrige skoler. Det vil have konsekvenser for kvaliteten af undervisningen på alle skoler og dermed den
aktuelle progression i elevernes trivsel og faglige resultater. Herudover nævner en række skoler, at et
eventuelt forsøg bør iværksættes med klare mål og rammer, en løbende evaluering og en længerevarende
tidshorisont for at kunne indarbejde ordningen tilstrækkeligt til at effekten heraf kan vurderes kvalificeret.

Valdemarskolen foreslår, at lokal udskoling også afprøves på en byskole. Campusskolen spørger om, det
ikke er et brud på konstitueringsaftalen at overveje lokal udskoling på Nordbakkeskolen, som er fødeskole til
Campusskolen.
Politisk handlerum
Byrådet fastsætter skolestrukturen for folkeskolen i Ringsted Kommune og kan således frit beslutte
organiseringen af denne.
Høring
Såfremt det besluttes at gennemføre en afprøvning gennemføres en formel høring af relevante parter.

Beslutning

Et flertal bestående af Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialistisk Folkeparti tog orientering til
efterretning.
Socialdemokratiet ønsker ikke at tage orientering til efterretning idet det tilkendegives, at sagen burde
have været et beslutningspunkt.
(Stedfortræder Klaus Huus)

Afbud: Per Nygaard (Stedfortræder: Klaus Huus)

Indhold

X

X

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, BFU=Børne- og
Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget,
ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget

om høring
Orientering

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, BFU=Børne- og
Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget,
ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget