Besluttet 31. august, Økonomiudvalget, Ringsted
Budget 2027 - 1. behandling
I denne sag forelægges Økonomiudvalget det tekniske budgetforslag for 2027 til 1. behandling. Byrådets partier har efterfølgende mulighed for at aftale budgetændringer, der sammen med herværende budgetforslag vil udgøre det endelige budget 2027.
Kort fortalt
- Forslaget
- Forslag til teknisk budget for 2027 godkendes og oversendes til 1. behandling i Byrådet
- Forslag til teknisk budget for 2027 med ændringsforslag sendes i offentlig høring.
- Der ikke ansøges om andel i puljen om skattenedsættelse med frist den 5/9 2026.
Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Økonomiudvalget, Ringsted Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1-3.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Tidsplan for den videre budgetproces fremgår nedenfor.
Hvad kan du gøre?
- Hold øje med høringen
- Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på ringsted.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget,
1. at forslag til teknisk budget for 2027 godkendes og oversendes til 1. behandling i Byrådet
2. at forslag til teknisk budget for 2027 med ændringsforslag sendes i offentlig høring.
3. at der ikke ansøges om andel i puljen om skattenedsættelse med frist den 5/9 2026.
Økonomiudvalget indstiller til Byrådet,
1. at forslag til teknisk budget 2027 oversendes til 2. behandling
Sagsgang:
BY ØK ABU BFU SUU SKFU ULBTM ÆSSU
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget skal ifølge Styrelseslovens § 37 udarbejde et budgetforslag, som undergives
to behandlinger i Byrådet med mindst tre ugers mellemrum.
Efter Økonomiudvalgets godkendelse sendes det tekniske budgetforslag i offentlig høring frem
til den 13. september 2026.
Det tekniske budgetforslag for 2027 tager afsæt i overslagsårene i det vedtagne budget 2026
og efterfølgende korrigeret for blandt andet pris- og lønregulering, tekniske budgetændringer,
konsekvenser af Økonomiaftalen mellem KL og regeringen samt ny befolkningsprognose.
Budgetopgørelse for 2027
Teknisk serviceudgiftspulje
Under Økonomiudvalget er der indarbejdet en teknisk serviceudgiftspulje på 20,5 mio. kr. årligt.
Puljen er indarbejdet for at sikre, at serviceudgiftsrammen ikke overskrides som følge af
budgetoverførsler mellem budgetår.
Råderum
Kommunens råderum, er udtryk for det over- eller underskud der er tilbage, efter at
anlægsinvesteringer og afdrag på lån er fratrukket resultat af ordinær drift incl. tekniske
ændringer. Herudover kan der skabes råderum ved finansieringsforslag. Opgørelsen viser, at
der i det tekniske budget 2027 er et underskud på 45,5 mio. kr. og i 2028 et underskud på
minus 86,9 mio. kr.
Nedenfor ses specifikation af nettoanlæg.
Korrigeret råderum
I Budgetaftalen 2026 blev der afsat 77 mio. kr., fordelt med 17 mio. kr. i 2026 og 30 mio. kr. i
2027 og 2028 til udvikling af Hulemarken. Indtægter fra salg af grunde tilgår projektet. Målet er,
at projektet kan resultere i et provenu til efterfølgende udvikling af andre områder.
Derudover er der korrigeret for effekterne af efterreguleringen af selvbudgetteringen for 2024,
således at det ikke påvirker råderummet. Der korrigeres i 2027 for en gevinst på 32,5 mio. kr.
og en reduktion af bloktilskuddet på 21,2 mio. kr.
Midlerne er en del af kommunens kassebeholdning.
I forhold til råderumsberegning jf. byrådsmøde den 2. februar 2026 punkt 8, hvor der var et
forventet underskud på 55,0 mio. kr. i 2027, forventes der aktuelt et underskud på 26,9 mio. kr.
svarende til en forbedring af råderummet på 28,1 mio. kr. Selvom der er en forbedring af
råderummet i 2027, er der fortsat udfordringer med at opnå budgetbalance i 2027 og 2028,
men i særdeleshed i overslagsårene 2029 og 2030 hvor der forventes et underskud på hhv.
96,8 mio. kr. og 84,9 mio. kr.
Årsagen til ændringen/forbedringen af råderummet i 2027 er en kombination af ekstra
finansiering i 2027 og færre udgifter end forventet.
Udfordringen i overslagsårene 2028-2030 skyldes at en række finansieringstilskud i 2027 ikke
videreføres i overslagsårene og stigende udgifter på særligt det specialiserede område. Jf. den
Økonomiske Politik er anlægsbudgettet i 2028 og frem opjusteret med 20 mio. kr. Indtægter fra
indkomstskatten er også blevet nedjusteret i 2028 og frem på baggrund af
befolkningsudviklingen.
Finansieringspulje og ændringsforslag
For at kunne sikre et budget i balance og et råderum til servicemæssige omprioriteringer er der
udarbejdet en pulje af finansieringsforslag på 56,2 mio. kr. til budget 2027 jf. nedenstående
tabel.
Herudover er der udarbejdet investeringsforslag, der ligeledes indgår i de politiske
forhandlinger om budget 2027.
Nedenfor fremgår en tabel der viser effekten af investeringsforslagene.
Udløbne bevillinger i budget 2026
På baggrund af beslutning i ÆSSU den 15. juni punkt 3 fremgår der af bilag 13 en oversigt
over bevillinger der udløber med budget 2026. Det fremgår af bilaget at der er udarbejdet
budgetforslag for de bevillinger der udløber, hvor der er behov.
Budgetteringsmetode for skatter og tilskud
I det tekniske budgetforslag for 2027 er det statsgaranterede skattegrundlag benyttet.
I forbindelse med 2. behandling af budgettet, vil der foreligge en vurdering af, om kommunen
med fordel vil kunne vælge at selvbudgettere skattegrundlaget for 2027.
Skattefastsættelse for 2027
Grundlaget for det tekniske budget 2027 er udarbejdet i uændrede skattesatser i 2027.
Øvrige forudsætningerne for indkomstskatter, ejendomsskatter, selskabsskatter, grundskyld og
diverse tilskuds- og udligningsbeløb i 2027 er baseret på det statsgaranterede skattegrundlag.
For budgetoverslagsårene er det baseret på kommunens befolkningsprognose og herunder
KL’s fremskrivning.
Tilskud til skattenedsættelse på baggrund af Økonomiaftalen for 2027
Det indgår i aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2027, at der
etableres en ramme til nedsættelse af indkomstskatten på op til 200 mio. kr. med henblik på at
understøtte en samlet uændret skat.
Frist for at ansøge puljen om skattenedsættelse er den 5/9 202 og næste Byrådsmøde er den
7/9 2026. Såfremt Økonomiudvalget indstiller, at puljen skal søges, skal der afholdes et
ekstraordinært Byrådsmøde inden fristens udløb.
Tilskudsprocenten til skattenedsættelser kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2027, 50
Der gælder de sædvanlige regler om, at tilskuddet bortfalder forholdsmæssigt, hvis kommunen
i løbet af tilskudsperioden igen forhøjer skatten.
Takster for 2027
I takstkataloget (bilag 3) er der følgende nye takster.
Service- og anlægsramme
I aftalen mellem KL og Regeringen er fastlagt en ramme for serviceudgifter og en ramme for
anlægsudgifter, som kommunerne set under ét skal overholde.
Kommunernes samlede serviceramme er i økonomiaftalen for 2027 aftalt til 351,5 mia. kr.
Ringsted Kommunes andel heraf er af KL som vejledende ramme beregnet til 2.130 mio. kr.
Anlægsrammen for 2027 er aftalt til 22,3 mia. kr., heraf er Ringsteds andel 124,1 mio. kr.
I budgetforslaget 2027 udgør serviceudgifterne 2.090 mio. kr. svarende til 40 mio. kr. under
den vejledende serviceramme. Disponeret anlægsinvesteringer er 127,9 mio. kr. svarende til
3,8 mio. kr. over den vejledende anlægsramme.
Den fælleskommunale budgetkoordinering
I budgetprocessen vil KL forestå en gensidig koordinering af kommunernes budgetlægning,
med henblik på at sikre overholdelse af de samlede aftalte rammer for serviceudgifter og
anlægsinvesteringer. Kommunerne skal i budgetlægningsfasen løbende indmelde til KL hvilke
forventninger der er til service- og anlægsudgifter i 2027.
Opfølgning på Økonomisk politik
Målsætning
Teknisk budgetforslag 2027
Ro om skatter – tryghed for borgere og
virksomheder
Der er i budgetforslaget forudsat en uændret
beskatning.
Mål: Ingen skattestigninger i Byrådsperioden
2026-2029, hverken i personskat eller
ejendomsskat, og der skal ikke indføres
dækningsafgift.
Overskud på driften – råd til
anlægsinvesteringer
Mål: Der skal budgetteres med overskud på
den ordinære drift, som kan dækket afdrag
på gæld (herunder indefrosne feriepenge),
anlægsinvesteringer og udgifter til almene
boliger.
Pulje til politisk prioritering i løbet af
budgetåret
Aktuelt er der et forventede råderum på 29,4
mio. kr. i 2027, heraf er indregnet et
disponeret anlægsbudget på 127,9 mio. kr.
Afdrag på gæld og feriepengeforpligtigelse er
37,8 mio. kr.
Indgår i budgetforhandling til Budget 2027.
Mål: Der afsættes i budgetlægningen en
pulje til politisk prioritering.
Teknisk serviceudgiftspulje – sikkerhed
mod sanktioner
Mål: Der etableres en teknisk
serviceudgiftspulje på budgetlovens
maksimale størrelse på 1% af
serviceudgifterne.
Der er i 2027 indarbejdet en teknisk
servicepulje på 20,5 mio. kr. svarende til
knap 1 pct. af serviceudgifterne.
Anvendelse af fri likviditet
Mål: Fri likviditet kan anvendes til
anlægsudgifter og kan alternativt anvendes
til tilbagebetaling af gæld eller til midlertidige
udgifter.
Fri likviditet defineres som den del af
likviditeten som ikke allerede er disponeret til
fx udskudte anlægsprojekter,
byudviklingsfonden, minimumslikviditet eller
fremadrettede politisk vedtagne kassetræk i
budgetperioden.
Der er i det tekniske budget ikke anvendt fri
likviditet.
Der er pr. 31/7 2026 186,5 mio. kr. i fri
likviditet.
Der er budgetforslag til afvikling af gæld som
indgår i budgetforhandlinger.
Videre proces
Tidsplan for den videre budgetproces fremgår nedenfor.
Aktivitet
Dato
Opstart af budgetforhandlinger, herunder
gennemgang af teknisk budget mv.
6. september 2026
Budgetforhandlinger
17. september 2026
Afsluttende budgetforhandlinger
21. september 2026
2. behandling af Budget 2027
5. oktober 2026
Politisk handlerum
Økonomiudvalget har følgende prioriterings- og handlerum i udarbejdelse af budget 2027:
På finansieringssiden, kan der tages stilling til skattesatser og takster.
På udgiftssiden kan der tages stilling til og prioriteres i ændringsforslagene, ændre i det
tekniske budgetforslag og ændre på budgetposter.
Vurdering
Administrationen vurderer, at budgetforslaget og de udarbejdede ændringsforslag kan danne
grundlag for politiske forhandlinger med henblik på at opnå et budget i balance for 2027.
Administrationen vurderer at udfordringerne fra 2028 og frem er så store, at noget af den
udfordring der er fremadrettet allerede bør adresseres i budget 2027.
Inddragelse og høring
Efter Økonomiudvalgets godkendelse sendes det tekniske budgetforslag for 2027 samt
udarbejdede ændringsforslag i offentlig høring frem til den 13. september 2026.
Økonomi
Der henvises til følgende bilag;
Bilag 1. Generelle bemærkninger
Bilag 2. Specielle bemærkninger
Bilag 3. Skatter og takster
Bilag 4. Politikernes ændringsforslag
Bilag 5. BFU – Ændringsforslag
Bilag 6. SKFU – Ændringsforslag
Bilag 7. SUU – Ændringsforslag
Bilag 8. TSO – Ændringsforslag
Bilag 9. ULBTM – Ændringsforslag
Bilag 10. ÆSSU – Ændringsforslag
Bilag 11. ØK – Ændringsforslag
Bilag 12. Anlæg
Bilag 13. Udløbne bevillinger 2026
Bilag 14. Notat om det specialiserede område
Bilag 15. Notat om Sundhedsreform.
Supplerende sagsfremstilling
Der er desværre en fejl i SUU-A-10, idet der alene vil være en udgift i 2027. Bilaget rettes før
materialet sendes i høring.
Beslutning
Ad 1-3. Godkendt
Forslag omkring udskoling indgår i høringsmaterialet.
Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at forslag til teknisk budget 2027 oversendes til 2. behandling
Ej til stede: Tina-Mia Eriksen.
Klaus Huus stedfortræder for Susanne Cornelius
Afbud: Susanne Cornelius (Stedfortræder: Klaus Huus)
Indhold
om høring
Orientering
X
X
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget
Kilde: Ringsted Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.