Ringsted
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 28. september, Økonomiudvalget, Ringsted

Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til genopbygning af Hal A (ULBTM, SKFU)

Hal A er lukket som følge af risiko for nedstyrtning fra loft- og tagkonstruktionen. Undersøgelser viser, at den bærende stålkonstruktion kan genanvendes med forstærkninger. En genopretning omfatter statik og opgradering af brandinstallationer, og der skal søges byggetilladelse.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Det besluttes at genopbygge Hal A hurtigst muligt med et samlet budget på 46 mio. kr.
  • Optioner på solceller og udvidet tilskuerkapacitet kun medtages, hvis det kan holdes
  • Der overføres 18 mio. kr. fra Den Tekniske Serviceudgiftspulje til Skattefinansierede

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Økonomiudvalget, Ringsted Kommune
Hvornår
Mandag 28. september 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalget anbefaler at sagen godkendes med fagudvalgets bemærkninger og ønsker frem mod Byrådets behandling et notat, der beskriver, hvilken forvaltning der er udpeget som den overordnet og endeligt ansvarlige for projektet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller,
1. at det besluttes at genopbygge Hal A hurtigst muligt med et samlet budget på 46 mio. kr.
2. at optioner på solceller og udvidet tilskuerkapacitet kun medtages, hvis det kan holdes
indenfor budgettet og ikke forsinker opførelsen.
3. at der overføres 18 mio. kr. fra Den Tekniske Serviceudgiftspulje til Skattefinansierede
anlæg - rammebeløb anlægsudgifter.
4. at der gives rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 37 mio. kr. finansieret af
Skattefinansierede anlæg - rammebeløb anlægsudgifter
Sagsgang:
BY ØK ABU BFU SUU SKFU ULBTM ÆSSU

Sagsfremstilling

Hal A blev i december 2025 lukket som følge af risiko for delvis nedstyrtning af lofts- og
tagkonstruktionen. Forud for nedlukningen var Hal A Ringsted Sportscenters opvisningshal
med en kapacitet på ca. 1.000 tilskuerpladser, og primært anvendt til foreningsaktiviteter som
håndbold, floorball og elitehåndbold, større stævner, opvisninger og arrangementer. Hal A
udgør dermed en væsentlig del af Ringsted Sportscenters samlede halkapacitet, og lukningen
påvirker både foreninger, skoler, arrangører og eliteidrætten i kommunen.
Hen over sommerperioden har administrationen i samarbejde med rådgiver forberedt
udbudsmateriale og gennemført en række tekniske undersøgelser. Både spær og fundamenter
er undersøgt, der er afklaret myndighedskrav til projektet, der er udarbejdet overslag på
anlægsøkonomi og tidsplan, som udgør et mere sikkert beslutningsgrundlag end de hidtidige
estimater.
Det næste skridt i processen er at udbyde rådgiveropgaven. Nedenstående figur viser de
skridt, der skal ske, hvor hver fase bygger på den tidligere. Det er derfor ikke muligt, at køre
processerne parallelt.

Rådgivernes undersøgelser viser, at den eksisterende stålkonstruktion kan genanvendes, men
skal forstærkes. Når der ændres på konstruktionerne, skal byggeprojektet overholde kravene i
det nugældende Bygningsreglement 2018. Det betyder bl.a., at brand- og ventilationsforhold
skal opdateres. Det betyder også, at vi står med en moderniseret hal når projektet er
gennemført.

De øgede krav til statik, brand og ventilation medfører, at rådgiverydelsen bliver så omfattende,
at den skal udbydes i et særskilt EU-udbud. EU-udbud tager fem måneder at gennemføre.
Herefter skal selve udførelsen af byggeriet udbydes.
En genopbygning vil omfatte:
Nedtagning af eksisterende tag og etablering af ny tagkonstruktion og tag.
Nyt ventilationsanlæg.
Reetablering af sæder på eksisterende tribuner.
Opdatering af brandsikkerhed.
Nyt halgulv, hvis udskiftning bliver nødvendig på grund af stillads.
Etablering af åbning mellem to omklædningsrum to steder (i alt to åbninger).
Det foreslås, at der arbejdes med optioner i udbuddet, så de kan indgå i byggeriet, hvis
udbudsresultatet viser, at arbejderne kan indeholdes i den økonomiske ramme og ikke
forsinker ibrugtagningen af hallerne. Solceller kan lånefinansieres og prioriteres før option 2.
Option 1: Etablering af solceller på tag.
Option 2: Optimering af tilskuerkapacitet.
De ekstra krav betyder at projektet bliver væsentlig dyrere end oprindeligt estimeret. Dertil skal
lægges udgifter til fuld stilladsoverdækning, så der også kan arbejdes i vinterperioden, da det
understøtter, at projektet kan bygges hurtigst muligt.
Rådgiver estimerer anlægsudgiften inkl. rådgivning til at beløbe sig til ca. 46 mio. kr. inklusive
optioner. I forhold til det indledningsvise estimat er projektets omfang vokset med bl.a.
følgende arbejder:
Forstærkning af tagkonstruktion
Etablering af ventilationsanlæg
Nyt halgulv
Reetablering af eksisterende siddepladser
Option på opsætning af solceller
Option på etablering ekstra siddepladser
Dertil kommer brandtiltag, udgifter til stillads og rådgivning, som er steget i pris pga. forøgelse
af projektets omfang.
Da tiden er vigtig, har administrationen optimeret tidsplanen, og rådgiver har arbejdet på
projektering samtidig med statikundersøgelser. Som følge af de nye krav, forventes det, at Hal
A står færdig i sommeren 2028. Det har tidligere været estimeret, at projektet kunne stå færdigt
til årsskiftet 2027/2028. De ekstra krav gør, at hallen er færdig et halvt år senere end forventet,
men hallen vil da være ført op til dagens standard. For at fremskynde færdiggørelsen

yderligere, vil administrationen lade afleveringstidspunktet indgå som et konkurrenceparameter
i udbud. Dog uden at gå på kompromis med kvaliteten i udførelsen. I den forbindelse gør
administrationen opmærksom på, at en forcering forventeligt vil medføre en øget udgift, som
ikke er medregnet i budgetestimatet på 46 mio. kr. Hvis et bud indeholder en kraftig optimering
af tiden, men også overskrider budgettet, vil det blive forelagt politisk.
Etablering af solceller og ændring til siddepladser foreslås medtaget som optioner. Hvis
optionerne holder sig indenfor den estimerede anlægssum, medtages optionerne i projektet
uden yderligere politisk behandling ellers udgår optionerne.
Der foreslås en organisering hvor Ringsted Kommune er bygherre og hvor der både tilknyttes
bygherrerådgiver og teknisk rådgiver. Den tekniske rådgiver udarbejder udbudsmaterialet med
kravsspecifikationer til kvalitet og omfang, og fører efterfølgende løbende fagtilsyn med det
udførte arbejde. For at sikre en intern forankring af projektet, nedsættes en projektgruppe, som
løbende følger og bidrager til fremdrift. Projektgruppen består både af repræsentanter fra
Ringsted Sportscenter, Byg og Anlæg samt kommunens chefjurist. Der etableres derudover en
styregruppe med deltagelse af bl.a. teknisk direktør, vicekommunaldirektør og relevante
centerchefer.
Administrationen foreslår, at Brugerrådet ved Hal A samt de hidtidige primærbrugere af Hal A
inddrages i en brugergruppe, der følger og bidrager med input til genopbygningsarbejdet.
Inddragelsen vil alene være på indretning af hallen og fremtidig brug, så der optimeres på den
tidligere hal, men indenfor rammerne, herunder at der er tale om en genopbygning, hvor det er
vigtigt, at hallen er klar hurtigst muligt.
Politisk handlerum
Det er en mulighed ikke at medtage optionerne på etablering af solceller og ændring til
tilskuerkapaciteten i udbudet, og derved reducere den samlede anlægsøkonomi med
Det også muligt at nedrive Hal A og bygge en hal, der ikke er indbygget i Sportscenteret, men
placeret i nærhed til Sportscenteret. Det vil være et mindre kompliceret byggeri, men vil
forventeligt ikke kunne være hurtigere færdigt end genopbygningen af hal A.

Vurdering

Administrationen vurderer, at genopbygning af den nuværende Hal A vil være den mest
hensigtsmæssige løsning, hvis der fortsat ønskes et sammenhængende sportscenter. Det
vurderes derudover, at en opgradering af forholdene i Hal A vil medføre, at der ikke bør være
yderligere ekstraordinære udgifter til hallen i en årrække.
Hal A er blevet grundigt undersøgt og der foreligger et gennemarbejdet oplæg til
genopbygningen. Dermed er den økonomiske risiko nedbragt.
Endelig vurderes det, at den valgte organisering giver de bedste forudsætninger for at
gennemføre et projektet, som lever op til tidsplanen med den rette økonomi og kvalitet.
Option på etablering af solceller er medtaget, da Ringsted Sportscenter har et højt

energiforbrug og kan bruge al den energi der kan produceres. Tilbagebetalingstiden er mindre
end 7 år.

Inddragelse og høring
I forbindelse med den videre projektering og design af hallens anvendelse vil inddragelsen
blive forankret i Brugerrådet for Sportscenteret.

Økonomi

Rådgivers overslag viser, at det samlede forventede udgift for at genopføre Hal A udgør 46
mio. kr.
Der er tidligere bevilget og frigivet 8.938.850 kr. til Tagrenovering af Hal A/DKTV Arena.
Anlægsbudgettet og restanlægsbevillingen til tagrenoveringen blev ved Byrådets beslutning
den 8. juni 2026, jf. pkt. 10, omdisponeret til Genopbygning af Hal A.
På baggrund af vedtagelsen af det tekniske budget, foreslås det at overføre 18 mio. kr. fra Den
Tekniske Serviceudgiftspulje til Skattefinansierede anlæg - rammebeløb anlægsudgifter.
Det foreslås desuden, at der gives rådighedsbeløb og anlægsbevilling på 37 mio. kr. til
Genopbygning af Hal A finansieret af Skattefinansierede anlæg - rammebeløb anlægsudgifter.

Sagens forløb
17/09/2026 Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget
Indstillingspunkterne anbefales godkendt med bemærkning om, at udvalgene lægger
afgørende vægt på, at genopbygningen af Hal A gennemføres så hurtigt som muligt.
Der skal sikres en løbende, åben og proaktiv information til hallens brugere og offentligheden
om projektets fremdrift. Når udbuddet er gennemført, og der foreligger en opdateret og mere
sikker tidsplan for projektet, afholdes et informationsmøde for brugere og øvrige interesserede.
Der skal sikres en tæt dialog med hallens brugere igennem hele forløbet, og de politiske
udvalg skal orienteres kvartalsvist om projektets økonomi, tidsplan og fremdrift.

17/09/2026 Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø
Indstillingspunkterne anbefales godkendt med bemærkning om, at udvalgene lægger afgørende vægt på,
at genopbygningen af Hal A gennemføres så hurtigt som muligt.
Der skal sikres en løbende, åben og proaktiv information til hallens brugere og offentligheden om
projektets fremdrift. Når udbuddet er gennemført, og der foreligger en opdateret og mere sikker tidsplan
for projektet, afholdes et informationsmøde for brugere og øvrige interesserede.
Der skal sikres en tæt dialog med hallens brugere igennem hele forløbet, og de politiske udvalg skal
orienteres kvartalsvist om projektets økonomi, tidsplan og fremdrift.

(Stedfortræder Aladdin Yildrim)

Afbud: Timo Jensen

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler at sagen godkendes med fagudvalgets bemærkninger og
ønsker frem mod Byrådets behandling et notat, der beskriver, hvilken forvaltning der er
udpeget som den overordnet og endeligt ansvarlige for projektet.

Indhold

om høring
Orientering

X

X

X

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget

Kilde: Ringsted Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 19. Læs den originale sag hos kommunen.