Spring til indholdet
Ringsted
Skift kommune
KøbenhavnRingstedAlle kommuner

På dagsordenen 18. november, Børne- og Familieudvalget, Ringsted

Orientering om status på tilsyn i dagtilbud

Ringsted Kommune har et efterslæb i forhold til gennemførelse, færdiggørelse og offentliggørelse af enkelte pædagogiske tilsyn og tilsynsrapporter på dagtilbudsområdet.

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Orienteringen tages til efterretning
  • Børne- og Familieudvalget frem til udgangen af 2027 på alle udvalgsmøder orienteres
Hvem
Børne- og Familieudvalget, Ringsted Kommune
Hvornår
Onsdag 18. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 18. november 2026. Du finder dem på ringsted.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller,
1. at orienteringen tages til efterretning
2. at Børne- og Familieudvalget frem til udgangen af 2027 på alle udvalgsmøder orienteres
mundtligt om gennemførelse af tilsyn i dagtilbud
Sagsgang:
BY

ØK

ABU

BFU

SUU SKFU ULBTM ÆSSU

Sagsfremstilling

Ringsted Kommune har i øjeblikket et efterslæb i forhold til færdiggørelse og offentliggørelse af enkelte
pædagogiske tilsyn og tilsynsrapporter på dagtilbudsområdet. Det betyder, at lovkravet om gennemførelse
og offentliggørelse af tilsynsrapporter mindst hvert andet år ikke er opfyldt for alle enheder. Der er iværksat
en konkret handleplan for at indhente efterslæbet. Forsinkelserne skyldes organisatoriske forhold og
personalemæssige vakancer i Børnecenteret.
Rammer for det pædagogiske tilsyn i Ringsted Kommune
Børne- og Familieudvalget godkendte i 2023 de gældende rammer og principper for det pædagogiske tilsyn i
Ringsted Kommune, jf. bilag 1. Tilsynet omfatter alle kommunale, selvejende og private dagtilbud samt
dagplejen og private pasningsordninger. Som udgangspunkt gennemføres der mindst ét pædagogisk tilsyn i
hvert dagtilbud inden for en toårig periode, og der udarbejdes en offentlig tilsynsrapport. Tilsynet kan bestå af
både anmeldte og uanmeldte besøg, observationer af den pædagogiske praksis, dialog med ledelse og
relevante aktører samt gennemgang af relevante data. Den fortløbende tilsynskadence indebærer, at hvert
dagtilbud i løbet af en treårig periode som udgangspunkt vil have modtaget både et anmeldt og et uanmeldt
tilsyn.

Status er aktuelt følgende:
Ét dagtilbud
har ikke fået gennemført et pædagogisk tilsyn inden for to år efter seneste offentliggjorte
tilsynsrapport. Det drejer sig om Børnehuset Ørslev. Der er planlagt tilsyn i november 2026, og
rapporten forventes offentliggjort inden 2027.
Syv dagtilbud har fået gennemført tilsynsbesøg inden for den fastsatte tidsramme, men der
foreligger endnu ikke en endelig skriftlig tilsynsrapport. Forsinkelsen skyldes blandt andet
medarbejderskifte og manglende færdiggørelse af dokumentationen. Der er gennemført mundtlige
tilbagemeldinger til både ledelse og bestyrelse.
Børnehuset Mælkevejen
åbnede den 1. januar 2025. Der er planlagt tilsynsbesøg i november 2026, hvorefter rapporten vil blive
udarbejdet og offentliggjort inden 1. januar 2027. Dagtilbuddet forventes således at overholde de
gældende krav til pædagogisk tilsyn.

Solstrålen har en offentliggjort tilsynsrapport fra 2022. Der blev gennemført et uanmeldt
tilsynsbesøg i foråret 2024, men der blev ikke udarbejdet en særskilt tilsynsrapport på baggrund af
besøget. På dagtilbuddets hjemmeside er der i stedet offentliggjort et referat af tilsynsdialogen med de
væsentligste opmærksomhedspunkter og konklusioner.
I de tilfælde, hvor der er gennemført tilsynsbesøg, men ikke udarbejdet en afsluttende skriftlig
tilsynsrapport, er der på institutionernes hjemmesider angivet en opsamlende konklusion, der kortfattet
gengiver den mundtlige tilbagemelding, som er givet efter seneste tilsyn.

Enkelte dagtilbud har modtaget rapport, men har først for ganske nyligt og med lang
forsinkelse lagt rapporten på hjemmesiden.

Dagplejerne og de private børnepassere er ikke omfattet af forsinkelserne. Der udestår dog gennemførelse
og offentliggørelse af tilsyn med Dagplejen som samlet institution.

Årsager til forsinkelsen
Forsinkelserne bunder i personalemæssige udfordringer i Børnecentret, hvor tilsynsopgaven
varetages af to pædagogiske konsulenter. Der har gennem flere år været en kultur med meget
forsinket udarbejdelse af rapporter. Flere dagtilbud modtog således i 2025 og 2026 rapporter
mere end et år efter tilsynets gennemførelse.
Prioriteringer i den vakante periode
Selvom de ordinære tilsyn ikke har været gennemført, så har Børnecentret i løbet af 2026
udført:
Opfølgning på tidligere tilsyn fra 2025.
Uanmeldte tilsyn i de tilfælde, hvor der er kommet konkrete henvendelser eller
bekymringer.
Fremadrettet plan for tilsyn i 2027
Bemandingen i Børnecenteret er nu genetableret, idet der pr. 1. november 2026 er ansat en ny pædagogisk
konsulent samt en barselsvikar.
Alle forsinkelser i forhold til lovgivningens krav vil være indhentet i løbet af 1. halvår 2027. Atten dagtilbud
(kommunale, selvejende og private) vil således modtage ordinært pædagogisk tilsyn i 2027, og tilhørende
tilsynsrapporter forventes færdiggjort og offentliggjort senest ved udgangen af september 2027.
Forvaltningen vurderer, at tidsplanen er realistisk og fagligt forsvarlig.

Det er vores vurdering, at vi er bekendt med hovedparten af de kvalitetsudfordringer, der findes
i vores dagtilbud, selvom om vores viden ikke baserer sig på formelle tilsyn. Den nyligt
offentliggjorte tilfredshedsundersøgelse viste da også tilfredsstillende resultater.
Forvaltningen erkender, at Børne- og Familieudvalget tidligere og mere systematisk burde
have været orienteret om status for tilsyn i dagtilbuddene. På den baggrund foreslås det at
Børne- og Familieudvalget orienteres mundtligt om status for tilsyn i dagtilbud på alle møder
indtil udgangen af 2027. Herefter kan der tages stillingen til den fortsatte håndtering.

Politisk handlerum
Dagtilbudsloven kræver offentliggørelse af tilsynsrapport hvert andet år. Der er ikke præcise
krav til rapporten, men som minimum skal den omfatte:
Relevante oplysninger vedrørende vurderingen af kvaliteten, herunder om der er eller har
været udfordringer med kvaliteten.
Både oplysninger om de strukturelle forhold i det konkrete tilbud som f.eks. normering,
organisering m.v., og også oplysninger om kommunens samlede vurdering af den
pædagogiske kvalitet i det pågældende dagtilbud.

Børne- og Familieudvalget skal kræve lovmedholdelighed hurtigst muligt og kan beslutte
ekstraordinære indsatser i forhold hertil. Det kan for eksempel være køb af eksterne
konsulentressourcer til at gennemføre tilsyn.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at de forsinkede tilsyn nu skal og kan gennemføres hurtigst muligt. Det
vurderes dog hensigtsmæssigt, at tilsynene som hidtil gennemføres med interne ressourcer og
ikke ved hjælp af eksterne konsulenter. Af hensyn til en hensigtsmæssig og koordineret
opfølgning på tilsynene vurderes det således at tilsynene bør gennemføres af medarbejdere,
som kan deltage direkte i det efterfølgende opfølgnings- og rådgivningsarbejde, som finder
sted på baggrund af tilsynene.
Eksterne tilsyn kan købes hos flere firmaer og vil ligge i et prisleje på cirka 30.000 kr. per tilsyn,
baseret på få tilgængelige listepriser. Der er ikke umiddelbar finansiering til en sådan løsning.

Inddragelse og høring
Lederne er orientering om situationen.

Økonomi

Ingen direkte økonomiske konsekvenser

Kilde: Ringsted Kommune, Børne- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 18. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.