Besluttet 6. februar, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre
Mulige modeller for eventuel etablering af vikarordning på skolerne
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at skoleområdets arbejde med mulige modeller for vikarordning tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. februar 2024
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at skoleområdets arbejde med mulige modeller for vikarordning tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Der har igennem de sidste år været løbende fokus på brugen af vikarer i skolerne, og skolerne har således arbejdet intensivt med, hvordan planlægning og organisering kan nedsætte vikarforbruget og samtidig sikre faglig kvalitet i alle undervisningstimer.
I forbindelse med den økonomiske opbremsning er fokus på vikarforbruget blevet skærpet yderligere, og skolerne ønsker i den kommende tid at afsøge og afprøve forskellige muligheder, som kan understøtte et bæredygtigt forbrug af vikarer, styrke kvaliteten af vikartimerne samt ikke mindst sætte yderligere fokus på at forebygge det fravær blandt medarbejderne, der afføder vikardækning.
Det er den generelle vurdering på skolerne, at der er større udbytte af undervisningen og færre konflikter, når det er kendte voksne, der varetager vikartimerne. Erfaringer fra opbremsningen, hvor eksempelvis ressourcepersoner er blevet brugt til at dække fravær på egen årgang, viser, at undervisningens kvalitet styrkes af kendskabet til eleverne såvel som den tætte kontakt til det øvrige team på årgangen. Der arbejdes på den baggrund allerede i dag med forskellige greb på skolerne, eksempelvis fleksibelt skema, som muliggør, at undervisningen kan gennemføres med en anden lærer, som i forvejen underviser på samme årgang. Det vil sige, at en stor del af det planlagte fravær hos medarbejderne er indtænkt i forbindelse med skemalægningen, så det ikke påvirker elevernes skema. Det gælder f.eks. tid til 6. ferieuge, omsorgs- og seniordage, kurser og møder. Skolerne benytter sig i dag af fleksibel skemalægning i forskellig udstrækning.
I den kommende tid ønsker skolerne at afprøve yderligere initiativer, f.eks. vikarpuljer. Det vil sige, at nogle skoler vil prøve at give udvalgte lærere opgaven med at dække vikartimer, således at disse lærere tildeles en pulje timer i deres årsnorm til netop vikardækning på egen årgang.
Derudover afprøves på andre skoler blandt andet, at udvalgte lærere får som opgave at stå for og videreudvikle det materiale, som de timelønnede vikarer skal benytte. Skolerne vil også skærpe arbejdet med den introduktion til opgaven, der møder de timelønnede vikarer, eksempelvis via et fælles velkomst- og introduktionspapir for vikarer på tværs af skolerne, så det er tydeligt, hvilke forventninger der er til dem.
Samtidig er ambitionen at se nærmere på sygefraværet og mulige forebyggende tiltag, der kan sænke behovet for at vikardække, eksempelvis ved at øge to-voksen-ordningen. På flere skoler er vurderingen, at det vil øge arbejdsglæden at være flere voksne i undervisningen. Således er forhåbningen, at fraværet blandt medarbejderne på sigt vil falde i takt med, at arbejdsmiljøet styrkes. Erfaringen er ligeledes, at elevernes trivsel og tilhør forbedres, når der er flere og kendte voksne i undervisningen. Endelig vil to-voksen-ordningen facilitere muligheden for, at det pædagogiske personale kan vikariere for hinanden, når der opstår ikke planlagt fravær.
Det kommende år vil skolerne arbejde med forskellige initiativer og modeller, og løbende videndele på tværs, så de bedste løsninger på sigt kan realiseres og bidrage til at sænke skoleområdets udgifter til vikarer samt løfte den samlede kvalitet.
Skoleledelserne vil via MED-udvalget inddrage medarbejderne i arbejdet med at finde og afprøve de forskellige modeller. Ligeledes ser skoleledelsen behov for et tæt samarbejde med medarbejderne omkring de forebyggende indsatser, der kan sænke sygefraværet, bl.a. ved sammen at kigge på og tale om mønstre i fremmøde og sygefravær. Børne- og Kulturforvaltningen følger fortsat skolernes arbejde med at nedsætte vikarforbruget og vil om et år give Børne- og Skoleudvalget en opfølgning på arbejdet med de forskellige initiativer, herunder hvilke modeller som med fordel kan benyttes på tværs, samt status på områdets udgifter til vikardækning.
Lov- og plangrundlag Ingen.
Økonomiske konsekvenser Ingen.
Tidsplan Børne- og Kulturforvaltningen vil primo 2025 orientere BSU om status på de igangsatte initiativer.
Punkt 11: Status på handleplaner til Sundhedspolitikken 29.00.00-P16-1-23 Fraværende: Annie Arnoldsen Petersen (A)
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Rødovre Kommune, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, referat fra mødet tirsdag 6. februar 2024, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.