Rødovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 6. februar, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre

Anlægsregnskab - Hendriksholm Skole

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at anlægsregnskabet godkendes samt 2. at merudgiften på 278.662 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. februar 2024
Status
Besluttet. Indstilles godkendt. Sagsfremstilling I maj 2020 bevilligede Kommunalbestyrelsen 5.000.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til renovering og ombygning af klasselokaler i hovedbygningen på Hendriksholm Skole. Da det viste sig, at der var yderligere behov for ombygning, blev der i forbindelse med vedtagelse af budget 2022 5. oktober 2021 givet en bevilling på 5.900.000 kr. til at videreføre projektet. Arbejdet er nu udført og afsluttet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at anlægsregnskabet godkendes samt 2. at merudgiften på 278.662 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling I maj 2020 bevilligede Kommunalbestyrelsen 5.000.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til renovering og ombygning af klasselokaler i hovedbygningen på Hendriksholm Skole. Da det viste sig, at der var yderligere behov for ombygning, blev der i forbindelse med vedtagelse af budget 2022 5. oktober 2021 givet en bevilling på 5.900.000 kr. til at videreføre projektet. Arbejdet er nu udført og afsluttet.
Bevillingen blev givet med henblik på at optimere lokalefaciliteterne samt forbedre indeklimaet i lokalerne. Følgende arbejder er blevet udført:
Lokalerne i hovedbygningen er blevet renoveret; Lofter, vægge og gulve er blevet istandsat. Udsugningsanlægget er udskiftet til et ventilationsanlæg med genvinding. Der er etableret CTS styring(central tilstandskontrol- og styring), med målere i hvert lokale så CO2-niveauet overholdes. Belysningen er skiftet med mulighed for at tilpasse og justere lysstyrken alt efter formålet.
Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

5.900.000 kr. Anlægsbevilling i alt 6.178.662 kr. Forbrug i alt
278.662 kr. Merudgift
Merudgiften på 278.662 kr. skyldes prisstigninger på materialer og arbejdsløn i perioden fra beregning af budget til faktisk udførelse.
Projektet har ud over de 5,9 mio. kr. fået tilført i alt 2,4 mio. kr. fra energipuljen 2022 samt anlægsbevillingen til CTS, vand og ventilation på skoler. De 2,4 mio. kr. er bl.a. brugt på at etablere ventilation i form af indblæsning og udsugning styret af et ventilationsanlæg placeret i tagrummet, hvilket er med til at skabe et bedre indeklima. De ekstra midler blev tilført projektet på grund af prisstigninger til ventilation.
Projektet har inkl. de 2,4 mio. kr. i alt kostet 8,6 mio. kr.
Lov- og plangrundlag Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.
Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.
Økonomiske konsekvenser Merudgiften på 278.662 kr. finansieres af kassebeholdningen.
Merudgiften vedrører hovedfunktionen 03.22 Folkeskoler.
Tidsplan Ingen.

Punkt 13: Samlet regnskab for fire produktionskøkkener i dagtilbud 02.03.00-P20-2-21 Fraværende: Annie Arnoldsen Petersen (A)

Kilde: Rødovre Kommune, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, referat fra mødet tirsdag 6. februar 2024, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.