Rødovre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 22. juni, Kommunalbestyrelsen, Rødovre

Udlejningsaftaler med Rødovre almennyttige Boligselskab og med Rødovre Boligselskab

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller, 1. at udlejningsaftale 2026-2030 mellem Rødovre almennyttige Boligselskab og Rødovre Kommune med de heri angivne særlige kriterier for udlejning i forebyggelsesområde godkendes, 2. at udlejningsaftale 2026-2030 mellem Rødovre Boligselskab …

Boliger

Kort fortalt

Forslaget
  • Udlejningsaftale 2026-2030 mellem Rødovre almennyttige Boligselskab og
  • Udlejningsaftale 2026-2030 mellem Rødovre Boligselskab og Rødovre Kommune
  • Orientering om drøftelser af rammeaftale mellem Rødovre Kommune og
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Rødovre Kommune
Hvornår
Mandag 22. juni 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,
1. at udlejningsaftale 2026-2030 mellem Rødovre almennyttige Boligselskab og
Rødovre Kommune med de heri angivne særlige kriterier for udlejning i
forebyggelsesområde godkendes,
2. at udlejningsaftale 2026-2030 mellem Rødovre Boligselskab og Rødovre Kommune
med de heri angivne særlige kriterier for udlejning i forebyggelsesområde godkendes
samt
3. at orientering om drøftelser af rammeaftale mellem Rødovre Kommune og
Fællesrepræsentationen af almene boligorganisationer tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. juni 2026, pkt. 138:
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har forhandlet vedlagte udlejningsaftaler med henholdsvis Rødovre almennyttige
Boligselskab og Rødovre Boligselskab. Aftalerne gælder for perioden 1. juli 2026 – 30. juni
Som hidtil stiller boligorganisationerne hver tredje ledige bolig til rådighed for anvisning
gennem Rødovre Kommune.
For boligorganisationernes egen udlejning via venteliste er for 5/9 af alle ledige boliger aftalt

fleksibel udlejning efter særlige kriterier, der fremmer tilflytning af beboere med fast tilknytning
til arbejdsmarkedet eller er i gang med uddannelse. Kriterierne omfatter også unge fra
Rødovre, der ønsker at flytte hjemmefra ved påbegyndelse af arbejde eller uddannelse, og
seniorer, der afhænder bolig i Rødovre.
De resterende ledige boliger udlejer boligorganisationerne fra deres ventelister uden krav om
opfyldelse af særlige kriterier.
Udlejning i forebyggelsesområde
Begge boligorganisationer har afdelinger beliggende i området Bybjerget/Valhøjgården, som
boligministeren pr. 1. december 2025 har udpeget som forebyggelsesområde. Det gælder i
dette område, at alle ledige familie- og ungdomsboliger, der ikke anvises af Rødovre
Kommune, skal udlejes efter særlige kriterier, der fastsættes af kommunen.
Forvaltningen har angivet følgende kriterier for boligorganisationernes udlejning for at påvirke
beboersammensætningen i en retning, så boligområdet ikke igen udpeges som
forebyggelsesområde:
boligsøgende, hvor både den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle/partner er i
fast beskæftigelse mindst 30 timer ugentligt eller er i gang med SU-berettiget uddannelse
eller elev/lærlingeuddannelse.
boligsøgende over 65 år, der samtidig frigiver større bolig i Rødovre, og hvor eventuel
ægtefælle/partner under 65 år er i fast beskæftigelse mindst 30 timer ugentligt eller er
under uddannelse som nævnt ovenfor.

Udlejningsaftalen med Rødovre almennyttige Boligselskab er godkendt af boligorganisationens
bestyrelse den 11. juni 2026. Rødovre Boligselskab behandler sin udlejningsaftale på
bestyrelsesmøde den 17. juni 2026, og Økonomiudvalgets stillingtagen sker under
forudsætning af boligorganisationens godkendelse.
Orientering om rammeaftale
Kommunalbestyrelsen er senest i begyndelsen af 2026 orienteret om drøftelser med
Fællesrepræsentationen af et nyt aftalekoncept for udlejningsaftaler med de almene
boligorganisationer.
Hensigten er at indgå en rammeaftale, der ikke som hidtil kun beskriver den kommunale
boliganvisning, men også omfatter boligorganisationernes udlejning via deres egne ventelister.
Aftalen skal også fastsætte overordnede rammer for, hvordan individuelle udlejningsaftaler
med de enkelte boligorganisationer kan tilpasses lokale forhold.
Det er imidlertid endnu ikke lykkedes at opnå enighed med Fællesrepræsentationen om
rammeaftalen. Det skyldes, at ikke alle boligorganisationer fortsat vil stille en tredjedel af deres
ledige boliger til rådighed for kommunal boliganvisning. I stedet foretrækker de en model, der
på baggrund af beboerdata fra Landsbyggefonden for hver enkelt boligafdeling fast
kategoriserer afdelingerne i rød, gul og grøn og derudfra differentierer andelen til henholdsvis

kommunal boliganvisning og til fleksibel udlejning fra boligorganisationens venteliste.
Forvaltningen har vurderet, at dette vil kunne virke stigmatiserende for boligafdelinger.
Fællesrepræsentationen har udarbejdet aftaleforslag, hvor det overlades til den enkelte
boligorganisation at aftale direkte med Rødovre Kommune, hvilken andel af ledige boliger, som
stilles til rådighed for kommunal anvisning, og hvor stor en andel, som omfattes af fleksibel
udlejning fra boligorganisationens venteliste. De særlige kriterier for fleksibel udlejning skal
vælges fra en liste, der indgår i aftaleforslaget, mens der ikke stilles krav til kommunens
anvisningskriterier.
Fællesrepræsentationen har bedt sine medlemmer om inden sommeren 2026 at forholde sig
til, om de hver især kan tilslutte sig forslaget til rammeaftale. Når dette er afklaret, genoptager
forvaltningen drøftelser med Fællesrepræsentationen om rammeaftalen og forhandler med de
resterende boligorganisationer om individuelle udlejningsaftaler.

Lov- og plangrundlag
Lov om almene boliger §51, §52, §54, §59, §60 og §61b samt Bekendtgørelse om udlejning af
almene boliger §1 og §7.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Tidsplan
Såfremt kommunalbestyrelsen godkender udlejningsaftalerne med Rødovre almennyttige
Boligselskab og med Rødovre Boligselskab, indgås de for perioden 1. juli 2026 – 30. juni 2030.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Rødovre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.