Rødovre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 22. juni, Kommunalbestyrelsen, Rødovre

Budgetresolution – Undersøgelse af standarder for rengøring RKR

Teknisk Forvaltning indstiller, 1. at undersøgelsens resultater tages til efterretning, samt 2. at styrket opstartsrengøring efter sommerferien og tilpasning af rengøringsindsatsen på SFO-området i ferieperioderne indføres ved omprioritering indenfor det eksisterende rengøringsbudget.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Undersøgelsens resultater tages til efterretning, samt
  • Styrket opstartsrengøring efter sommerferien og tilpasning af rengøringsindsatsen
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Rødovre Kommune
Hvornår
Mandag 22. juni 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,
1. at undersøgelsens resultater tages til efterretning, samt
2. at styrket opstartsrengøring efter sommerferien og tilpasning af rengøringsindsatsen
på SFO-området i ferieperioderne indføres ved omprioritering indenfor det eksisterende
rengøringsbudget.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. juni 2026, pkt. 148:
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På baggrund af en budgetresolution for 2025 er der gennemført en undersøgelse af
rengøringsstandarden på kommunens skoler samt udvalgte øvrige områder i Rødovre
Kommune. Budgetresolutionen lød: Der igangsættes en undersøgelse af
rengøringsstandarden på skolerne og evt. andre områder i Rødovre Kommune. Der tages
udgangspunkt i de omkringliggende kommuners rengøringsstandard med henblik på
sammenligning med tilsvarende standarder i Rødovre Kommune. Undersøgelsen skal
indeholde vurderinger af evt. behov for justeringer i Rødovre Kommunes rengøringsstandarder,
samt klarlægge evt. økonomiske konsekvenser.
Formålet har været at kortlægge det nuværende serviceniveau, sammenligne med Hvidovre og
Glostrup Kommuner samt belyse eventuelle behov for justeringer og de økonomiske
konsekvenser heraf.

Undersøgelsen er gennemført ved at rykke ud på skoler, SFO’er og institutioner for at
gennemføre observationer og stikprøver og være i dialog med forskellige brugergrupper såsom
skoleledelser, medarbejderrepræsentanter, rengøringspersonale, ansatte og forældre.
Tilbagemeldingerne viser generelt høj tilfredshed med rengøringen og samarbejdet, men peger
samtidig på udviklingsområder vedrørende toiletter, periodisk rengøring og forskelle i
forventninger mellem enheder.
Undersøgelsen viser, at Rødovre Kommune generelt har et højt serviceniveau på
rengøringsområdet sammenlignet med nabokommunerne. Det gælder særligt på administrative
områder, hvor der i Rødovre som udgangspunkt rengøres dagligt, mens tilsvarende arealer - i
blandt andet Hvidovre og Glostrup - typisk rengøres én gang ugentligt.
Sammenligningen viser samtidig, at Rødovre på flere områder har valgt en anden organisering
end nabokommunerne. I Hvidovre er ekstra soignering/lettere rengøring f.eks.
brugerfinansieret på de enkelte lokationer, mens Rødovre centralt finansierer den daglige
indsats. Hvidovre og Glostrup arbejder desuden med flere tilsynsførende og
koordinatorfunktioner, hvilket giver tættere kvalitetsopfølgning, hurtigere håndtering af fejl og
mangler samt én samlet indgang til koordinering ved f.eks. sygdom og akutte ændringer.
Undersøgelsen viser desuden, at både Hvidovre og Glostrup har afsat særskilte ressourcer til
opstartsrengøring efter sommerferien. I Rødovre håndteres denne opgave inden for den
eksisterende drift, blandt andet gennem afspadsering i årets løb, hvilket reducerer fleksibiliteten
og påvirker den daglige rengøringskvalitet i perioder. Hvidovre undersøger mulighederne for
brug af robotteknologi, mens Glostrup ikke aktuelt har tilsvarende initiativer. Begge kommuner
arbejder primært med øget anvendelse af gulvvaskemaskiner, hvilket også anbefales
undersøgt nærmere i Rødovre – herunder potentialet for brug af robotteknologi i rengøringen.
Samlet peges der altså på, at Rødovre Kommune allerede har et relativt højt
rengøringsserviceniveau, men samtidig på enkelte områder har færre understøttende
ressourcer til koordinering, tilsyn og særlige opstartsindsatser end de kommuner, der indgår i
sammenligningen.
Et fortsat højt serviceniveau kan fastholdes på flere måder. Hvis der ønskes styrkede
rengøringsindsatser, herunder forbedret opstartsrengøring efter sommerferien og øget
rengøring i SFO-områderne i ferieperioder, vil det enten kræve tilførsel af yderligere driftsmidler
eller en prioritering inden for den eksisterende økonomiske ramme. En prioritering inden for
eksisterende ramme ville kræve at der justeres på rengøringsniveauet f.eks. gennem reduceret
frekvens på administrative arealer eller ændret serviceniveau i perioder med lav aktivitet.
Prioriteringen kan medføre mindre justeringer i bemandingen på rengøringsområdet, herunder
en ændret opgavefordeling og et muligt lavere antal arbejdstimer eller medarbejdere knyttet til
udvalgte funktioner.
Teknisk Forvaltning arbejder ledelsesmæssigt videre med de øvrige anbefalinger ifht.
organisering og anvendelse af teknologi.
Teknisk sammenligning: se bilag.

Økonomiske konsekvenser
Undersøgelsen peger på et konkret behov for at styrke rengøringsindsatsen ved skolernes
opstart efter sommerferien samt på SFO-området i udvalgte ferieperioder. Opstartsrengøring
efter sommerferien har tidligere været en fast del af driften, men er over en årrække blevet
sparet væk. Samtidig er SFO-ernes arealanvendelse vokset, da en større del af skolens
område benyttes i sommerperioderne.
Finansieringen af den styrkede rengøringsindsats på 0,56 mio. kr. skal ske inden for den
eksisterende økonomiske ramme på rengøringsområdet. De nødvendige omprioriteringer og
de afledte konsekvenser heraf vil blive nærmere beregnet og udmøntet på baggrund af den
trufne beslutning.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Rødovre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 22. Læs den originale sag hos kommunen.