Afrapportering på budgetresolution om analyse af mad i skoler

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at analysen tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 9. juni 2026, pkt. 41:
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. juni 2026, pkt. 126:
Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetaftalen for 2026 vedtog Kommunalbestyrelsen en budgetresolution
med afsæt i ønsket om en analyse af mulighederne for at tilbyde bedre madordning på
skolerne. Der blev afsat 300.000 kr. til ekstern bistand til analysen.
Formålet med analysen var at skabe overblik over de økonomiske, anlægsmæssige,
pædagogiske og organisatoriske muligheder for at realisere en bæredygtig og velfungerende
madordning på de seks almene folkeskoler i Rødovre Kommune til gavn for elevernes læring,
trivsel og udvikling.
Børne- og Skoleudvalget drøftede ved udvalgsmødet i januar rammer og forudsætninger for
analysearbejdet, som er blevet udført i samarbejde med rådgivnings- og
revisionsvirksomheden BDO.
BDO har haft et tæt samarbejde med Rødovre Kommune i forhold til at identificere og
konkretisere mulighederne for bedre skolemad, herunder gennemført besøg på de seks skoler

med henblik på besigtigelse af køkken- og spiseområder for at vurdere de fysiske rammer og
logistikken omkring madordningen, og kalkulere henholdsvis anlægsinvesteringer og
driftsøkonomi. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. skoleområdet i Rødovre
Kommune har kvalificeret dataindsamling, analyse og endelig afrapportering. Teknisk
Forvaltning har bistået ved dataindsamling på skolerne.
Børne- og Kulturforvaltningen vil på mødet gennemgå analysen mundtligt.
Analysens resultater
Analysen viser, at der på de seks skoler er meget forskellige forudsætninger for en eventuel
realisering af skolemadordning. I analysen kortlægges den overordnede vurdering af de fysiske
rammer og bygningsmæssige forhold, samt mulige scenarier for organisering af skolemad for
hver af skolerne.
På samtlige skoler ville der kunne etableres et såkaldt modtagekøkken, hvor maden kan
modtages, opvarmes og anrettes, og på halvdelen af skolerne ville det også være muligt at
etablere et produktionskøkken.
Der skelnes i analysen mellem, hvad der kan lade sig gøre ved at ombygge/tilbygge de
nuværende fysiske rammer, og hvad der kan lade sig gøre i takt med de planlagte udbygningsog renoveringsprojekter for skoleområdet gennemføres med udvidelse af nødvendige
tilbygninger til skolemadordning.
I forlængelse heraf har BDO lavet beregninger på følgende modeller for skolemad:
1. Køb af færdig skolemad fra eksterne leverandører
a. Med fadservering
b. Portionspakket i engangsemballage
2. Produktion af skolemad i eget produktionskøkken (fadservering)
De økonomiske konsekvenser af de valgte modeller er beregnet ud fra tilslutning til
skolemadordningen på henholdsvis 33%, 50% og 75% af eleverne i 0. – 6. klasse. Der er ikke
taget stilling til, hvor meget et eventuelt kommunalt tilskud – og dermed egenbetalingen for
eleverne - skulle udgøre.
Samlet set konkluderer BDO med udgangspunkt i det aktuelle prisniveau, at
anlægsomkostninger med en elevtilslutning på 75% ved model 1a ’Med fadservering’ beløber
sig til omkring 26 mio. kr., ved model 1b ’Portionspakket i engangsemballage’ til 18 mio. kr. og
ved model 2 ’Eget produktionskøkken’ til 31 mio. kr. Derudover beløber øvrige
etableringsomkostninger sig til 1.2 mio. kr. ved model 1a, til 800.000 kr. ved model 1b og til 1.5
mio. kr. ved model 2. Endelig beløber de årlige driftsomkostninger sig til 27.8 mio. kr. ved
model 1a, til 26.6 mio. kr. ved model 1b og til 11.7 mio. kr. ved model 2.
Det bemærkes, at Teknisk forvaltning ikke har haft mulighed for at analysere de angivne priser
nærmere.
Opmærksomhedspunkter

BDO peger i analysen på en række fordele og ulemper ved de tre forskellige modeller. Hvad
angår model 1a ’Med fadservering’ er det en fordel, at maden kan præsenteres på indbydende
vis, og fællesskabet omkring maden styrkes. Fadservering kan i højere grad tilpasses og
således hindre spild. På den anden side kræver fadservering mere af køkkenfaciliteterne og
personalet, og det er mere tidskrævende at servere på fade og rydde op og vaske service.
Model 1b ’Portionspakket i engangsemballage’ er hurtig og enkel i forhold til udlevering, men
understøtter i mindre grad den sociale oplevelse ved et fælles frokostmåltid og emballagen
belaster miljøet.
Fordelene ved model 2 ’Eget produktionskøkken’ er fuldt ejerskab over kvalitet og råvarer,
samt skærpede muligheder for at tilpasse til lokale forhold og behov, samt elevinddragelse. Til
gengæld er driften mere kompleks, og omkostningerne til anlæg og drift er højere.
BDO har som supplement til analysen udarbejdet et oplæg til en implementeringsplan,
herunder rolle- og opgavefordeling, kommunikationsstrategi og tidsplan for udrulning og
opfølgning.

Økonomiske konsekvenser
Overslag over udgifter ved de forskellige modeller fremgår af bilag 1.

Tidsplan
Med aftale om finansloven for 2025 blev der afsat midler til en national forsøgsordning for
skolemad. Forsøget løber i perioden 2025-2028 og har til formål at indsamle erfaringer med
forskellige måder at organisere skolemadsordninger på og få mere viden om skolemads
betydning for elevernes sundhed, læring og trivsel.
Islev Skole deltager i forsøgsordningen. Skolen er udtrukket til at deltage med
klassetrinsgruppen ’mellemtrinnet’ og finansieringsmodellen ’forældrebetaling 15 kr.’
Den nationale forsøgsordning, herunder de lokale erfaringer fra Islev Skole, vil give indsigt i
skolemads effekt på elevernes sundhed og trivsel, implementering af skolemad i praksis og
tilslutningen til skolemad ved forskellige egenbetalinger (0 kr., 15 kr., 25 kr.).

Beslutning

Taget til efterretning.