Rødovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 11. august, Social- og Sundhedsudvalget, Rødovre

Studietur for Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at rammer for afholdelse af studietur i perioden 2026-29 godkendes.

Kort fortalt

Hvem
Social- og Sundhedsudvalget, Rødovre Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Sagsfremstilling I hver valgperiode har de politiske udvalg (fagudvalgene og Økonomiudvalget) mulighed for at tage på studietur én gang. Et udvalg kan selv tage på studietur, eller flere udvalg kan tage på en fælles studietur. Det overordnede formål med studieturene er, at udvalgsmedlemmerne henter ny inspiration og viden, som de forholdsvis let kan omsætte til at videreudvikle Rødovre Kommune. Studieturen bliver tilrettelagt, så det faglige indhold ligger indenfor udvalgets arbejdsområde.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at rammer for afholdelse af studietur i perioden 2026-29 godkendes.

Beslutning

Godkendt.
Sagsfremstilling I hver valgperiode har de politiske udvalg (fagudvalgene og Økonomiudvalget) mulighed for at tage på studietur én gang. Et udvalg kan selv tage på studietur, eller flere udvalg kan tage på en fælles studietur. Det overordnede formål med studieturene er, at udvalgsmedlemmerne henter ny inspiration og viden, som de forholdsvis let kan omsætte til at videreudvikle Rødovre Kommune.
Studieturen bliver tilrettelagt, så det faglige indhold ligger indenfor udvalgets arbejdsområde. I løbet af studieturen kan der være besøg til f.eks. institutioner, organisationer eller virksomheder, der beskæftiger sig med de områder, som studieturen omhandler. Udvalget kan undervejs mødes med f.eks. politikere, eksperter eller fagfolk.
Studieturene vil have en varighed af 2-3 dage.
Der vil i valg af destination være fokus på kommuner, der så vidt muligt minder om Rødovre, og de udfordringer Rødovre står overfor. I denne valgperiode vil destinationen som udgangspunkt være kommuner i Danmark. Såfremt særlige kommunale erfaringer taler for det, kan studieturen også indbefatte Øresundsregionen. Det er sammenlignelige kommuner, hvor det vil være relativt let at overføre inspiration og viden til en Rødovre-kontekst. Dertil kommer, at der er forholdsvis kort transporttid.
Udgifterne for studieturen afholdes indenfor udvalgenes egen budgetramme.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at Social- og Sundhedsudvalgets studietur i denne valgperiode blandt andet har fokus på det specialiserede socialområde. I Rødovre Kommune, såvel som i resten af landet, har der været et stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde gennem en årrække. Det kan derfor være interessant at blive inspireret af andre kommuners erfaring med styring på området. En del af turen kan evt. gennemføres sammen med Økonomiudvalget og Børne- og Skoleudvalget.
Social- og Sundhedsforvaltningen tager gerne imod udvalgets forslag til øvrige relevante temaer for studieturen.
Lov- og plangrundlag Lov om kommunernes styrelse.
Økonomiske konsekvenser Ingen.
Tidsplan Social- og Sundhedsudvalget vil få forelagt en beslutningssag med forslag til destination og fagligt indhold for Social- og Sundhedsudvalgets studietur i løbet af efteråret 2026.
Studieturen vil blive afviklet i første halvår af 2027.

Kilde: Rødovre Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.