Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Rødovre
Økonomisk Oversigt - august 2026
Staben for Økonomi og Personale indstiller, at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Staben for Økonomi og Personale indstiller, at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Opfølgningen på forbruget i 2026 i økonomisk oversigt viser forventningen til kommunens samlede økonomi fordelt på underkategorier, hvor de væsentligste er serviceudgifter, overførselsudgifter og anlæg. Disse underopdeles i økonomisk oversigt yderligere under de enkelte udvalg.
Administrationens vurdering af det forventede regnskab for 2026 er baseret på det faktiske forbrug til og med maj, forbrugsmønstre fra tidligere år og kendte kommende mer- og mindreudgifter. Opfølgningen medio året tegner sig et billede af et budget under pres. Administrationen har derfor gennemgået budgettet og vurderet, hvor der erfaringsmæssigt kan opstå mindreforbrug og udvises tilbageholdenhed mv. Disse vurderinger er medtaget i det forventede regnskab for 2026.
For serviceudgifter forventes et merforbrug på 56,7 mio. kr. Det skyldes primært, at der forventes merforbrug på områderne nedenfor.
Kommunale veje og fælles funktioner (By- og Teknikudvalget) 3,0 mio. kr., hvilket skyldes forventede merudgifter til vintertjeneste. Budgettet for 2026 blev brugt i årets første måneder. Folkeskolen m.m. (Børne- og Skoleudvalget) 25,2 mio. kr., hvilket primært skyldes forventede merudgifter udgifter på køb af udenbys specialskolepladser og Det Specialpædagogiske Center. Kommunalbestyrelsen har på sit møde i april vedtaget en handleplan for Det Specialpædagogiske Center, som skal sikre, at udgifterne på sigt kan holdes inden for de økonomiske rammer. Tilbud til børn og unge med særlige behov (Børne- og Skoleudvalget) 2,9 mio. kr., hvilket
skyldes forventede merudgifter på det specialiserede dagtilbudsområde, som delvist modgås af forventes mindreudgifter på specialfritidstilbud.
Fritidsfaciliteter (Kultur- og Fritidsudvalget) 4,5 mio. kr., hvilket primært skyldes merudgifter til vand, energi og vedligehold hos Vestbad.
Tilbud til børn og unge med særlige behov (Social- og Sundhedsudvalget) 5,5 mio. kr., hvilket primært skyldes stigende udgiftsniveau for børn og unge anbragt på opholdssteder, herunder stigende udgifter relaterede til udsatte ukrainske børn og unge.
Tilbud til voksne med særlige behov (Social- og Sundhedsudvalget) 25,0 mio. kr., hvilket primært skyldes en stigning i udgifterne til botilbud, borgere på herberger og forsorgshjem, borgere i eksterne beskæftigelses- og aktivitetstilbud og misbrugsbehandling. Udviklingen på de enkelte områder kan tilskrives et stigende antal borgere, øgede gennemsnitspriser eller kombination af begge.
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Social- og Sundhedsudvalget) 3,4 mio. kr., hvilket skyldes, at der disponeres med 14 helårspladser mere end forudsat i budgettet. Forventningen er baseret på udviklingen i 2024, 2025 og 2026, hvor tilgangen var større end i tidligere år.
Tilbud til ældre (Social- og Sundhedsudvalget) 6,8 mio. kr., hvilket primært skyldes udgifter til hjemmehjælp og sygepleje af borgere i eget hjem. Foruden dette har området en række modsatrettede mer- og mindreforbrug.
Øvrige områder (Social- og Sundhedsudvalget) 3,7 mio. kr. hvilket skyldes at der på trods af husning af ukrainere i pavilloner og ejendomme fortsat er udgifter til leje af mange boliger.
Administrativ organisation (Økonomiudvalget) 5,2 mio. kr., hvilket primært skyldes merudgifter til arbejdsskadeerstatninger og voksenkontorelever, mens der forventes mindreforbrug på ejendomsskat og lægeerklæringer.
Under serviceudgifter trækker Løn- og sanktionspuljer (Økonomiudvalget) i den modsatte retning med et forventet mindreforbrug på 18,6 mio. kr. Dette skyldes primært, at der disponeres 14,0 mio. kr. fra sanktionspuljen til at dække over merforbruget på folkeskolen.
For overførselsudgifter forventes et mindreforbrug på 12,1 mio. kr.
Der forventes et samlet mindreforbrug på 25,0 mio. kr. fordelt på Ungdomsuddannelser, Tilbud til udlændinge, Indkomstoverførsler og Fleksjob, ressourceforløb m.v. (Arbejdsmarkedsudvalget) som følge af færre ydelsesmodtagere og effekter af Kontanthælpsreformen.
Omvendt er der merudgifter på Førtids- og seniorpensioner (Arbejdsmarkedsudvalget) på 10,9 mio. kr. Merforbruget på Førtids- og seniorpensioner er drevet af en lavere afgang for førtidspensioner tilkendt før 2014.
For andre driftsudgifter forventes et mindreforbrug på 10,0 mio. kr.
Der forventes merindtægter på 10,0 mio. kr. for refusioner vedrørende serviceudgifter til udsatte børn og voksne.
For anlægsudgifter forventes et mindreforbrug på samlet 20,9 mio. kr., hvoraf størstedelen ligger på brugerfinansieret anlæg. Anlægsstyringssagen for juni, som flyttede 110,7 mio. kr. fra 2026 til senere budgetår er indarbejdet i korrigeret budget.
Midtvejsregulering og tilskud til flygtninge fra Ukraine
Rødovre Kommune modtager 16,6 mio. kr. i øget bloktilskud som følge af midtvejsregulering, tilskud til ukrainske flygtninge, Lov- og cirkulæreprogram og andre reguleringer. Tilskud til flygtninge fra Ukraine udgør 7,5 mio. kr. af det forhøjede bloktilskud.
Likviditet
Den gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage udgjorde ultimo maj 490,7 mio. kr., hvilket er en forbedring på 5,4 mio. kr. siden sidste opfølgning. Dermed ligger likviditeten over den vedtagne politiske målsætning på mindst 150 mio. kr. Prognosen for likviditeten er faldende frem mod 2027. Det hænger sammen med kommunens store anlægsprogram i 2026, som der i en årrække er opbygget likviditet til at kunne håndtere. Udviklingen følger således forventningerne. Dertil er deponering til tandplejen og anlægsbevilling til ukrainske flygtninge indeholdt heri.
Lov- og plangrundlag Principper for Økonomistyring.
Økonomiske konsekvenser Ingen.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Rødovre Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.