Rødovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 23. september, Økonomiudvalget, Rødovre

Ansøgning om renoveringsprojekt, låneoptagelse og lejestigning for RKE, afdeling Schweizervænget

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller, 1. at projekt med udskiftning af tag, vinduer og terrassedøre i RKE afdeling Schweizervænget godkendes, 2. at RKE afdeling Schweizervængets optagelse af 30-årigt realkreditlån på indtil 33.049.069 kr. mod pant i afdelingen godkendes samt 3. at afledt lejestigning på indtil 18,92% godkendes.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Rødovre Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Indstilles godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller, 1. at projekt med udskiftning af tag, vinduer og terrassedøre i RKE afdeling
Schweizervænget godkendes, 2. at RKE afdeling Schweizervængets optagelse af 30-årigt realkreditlån på indtil
33.049.069 kr. mod pant i afdelingen godkendes samt 3. at afledt lejestigning på indtil 18,92% godkendes.

Sagsfremstilling

På vegne af den almene boligorganisation RKE, afdeling Schweizervænget, søger administrator KAB med vedlagte bilag 'Ansøgning' om Rødovre Kommunes godkendelse af renoveringsprojekt, optagelse af realkreditlån med pant i afdelingen og afledt lejestigning.
Boligafdelingen Schweizervænget er taget i brug i 1953 og rummer 96 almene 2-, 3- og 4værelses familieboliger beliggende på Schweizerdalsvej 2-16 og Mariehøj 1-15 i Rødovre.
Ekstern sagkyndig har i 2020 gennemgået boligafdelingen og udarbejdet en tilstandsvurdering. Denne er i 2024 opdateret mht. tag og i 2026 mht. vinduer. På baggrund heraf vurderer boligorganisationen det hensigtsmæssigt at udskifte afdelingens tag, vinduer og terrassedøre for at sikre bygningernes fortsatte funktion med tidssvarende klimaskærm, der forbedrer energieffektivitet, styrker indeklima og reducerer fremtidige vedligeholdelsesudgifter.
Renoveringens omfang og tekniske grundlag er nærmere beskrevet i det vedlagte bilag 'Ansøgning'.

Anlægsøkonomi, finansiering og lejekonsekvens På baggrund af gennemført licitation over entreprenørarbejder samt budget for øvrige omkostninger forventer ansøger en samlet anskaffelsessum på 41.449.069 kr. Denne finansieres delvis med 6.000.000 kr. fra afdelingens egne henlæggelser og med tilskud på 2.400.000 kr. fra boligorganisationens egen trækningsret i Landsbyggefonden. Restbeløbet på forventeligt 33.049.069 kr. ønskes finansieret ved optagelse af 30-årigt realkreditlån, for hvilket der udstedes pant i afdelingen.
Ansøger budgetterer med en lejekonsekvens på 18,92%. Det indebærer, at boligernes gennemsnitlige årsleje forøges fra 944 kr. pr. m2 til 1.123 kr. pr. m2. Vedlagte bilag 'KABoversigt over lejekonsekvens i boligtyper' viser ansøgers beregning af lejestigning og ny leje i afdelingens forskellige boliger.
Ansøger vurderer, at lejestigningen ikke vil medføre væsentlig risiko for udlejningsvanskeligheder, øget tomgang eller lejetab i boligafdelingen.
Godkendelser Projekt, låneoptagelse og lejeforhøjelse er godkendt af boligorganisationens bestyrelse den 13. august 2026 og efterfølgende enstemmigt godkendt af beboerne på ekstraordinært afdelingsmøde den 18. august 2026.
Iværksættelse kræver tillige kommunalbestyrelsens godkendelse, eftersom Rødovre Kommune er godkendende myndighed. Kommunalbestyrelsen skal derfor forholde sig dels til principgodkendelse af projektet, idet dette lånefinansieres, dels til optagelse af realkreditlån med pantsætning af boligafdelingen, og dels til den afledte lejestigning, eftersom denne overstiger 5%.
Byggetekniske forhold varetages af kommunens tekniske forvaltning, der 31. juli 2025 har godkendt projektet under hensyn til bebyggelsens kategoriserede bevaringsværdi.
Forvaltningens bemærkninger På baggrund af forelagt teknisk materiale fra eksterne sagkyndige rådgivere samt KAB's oplysninger om boligafdelingens vedligeholdelsesbehov finder forvaltningen det godtgjort, at det vil være hensigtsmæssigt nu at udskifte tag, vinduer og terrassedøre i samlet projekt.
Forvaltningen deler ansøgers vurdering af, at projekt og lejeforhøjelse ikke vil føre til udlejningsvanskeligheder i boligafdelingen. Dels fordi boliger og bygninger forbedres, dels fordi lejeniveauet efter renoveringen ikke bliver unormalt højt for almene boliger i Rødovre, og dels fordi der er lang venteliste til boligafdelingen. Forvaltningen forventer derfor fortsat balance mellem indtægter og udgifter i boligafdelingen.
Lov- og plangrundlag Lov om almene boliger §28 stk. 1 og §29 stk. 1 samt Lov om leje af almene boliger §10 stk. 3.
Økonomiske konsekvenser Ingen.

Tidsplan
Såfremt det ansøgte godkendes, iværksætter KAB renoveringen på baggrund af den gennemførte licitation. Arbejderne forventes afsluttet i 2028, hvorefter lejestigningen træder i kraft.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Kilde: Rødovre Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.