Rødovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 6. oktober, Social- og Sundhedsudvalget, Rødovre

Fremlæggelse af oversigt over visitation af borgere til plejehjem

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at oversigt over visitation af borgere til plejehjem fra den 15. juli 2026 til den 4. september 2026 tages til efterretning.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Social- og Sundhedsudvalget, Rødovre Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at oversigt over visitation af borgere til plejehjem fra den 15. juli 2026 til den 4. september 2026 tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til orientering hver anden måned.
I perioden 15. juli 2026 til 4. september 2026 har visitationsudvalget modtaget 42 ansøgninger om plejebolig. To borgere fra anden kommune har modtaget afslag på ansøgning om ægtepar plejebolig. Den ene borger opfyldte ikke kriterierne for at blive godkendt til plejebolig, og borgerens ægtefælle der ønskede at medflytte, kunne derfor ikke godkendes.
I perioden er der sket følgende:
14 borgere er flyttet permanent i plejebolig i Rødovre Kommune heraf en borger fra anden kommune. En borger fra Rødovre Kommune er flyttet i plejebolig i anden kommune. Fem borgere har takket nej til plejebolig:
En borger ønskede kun at søge ægteparbolig, så ægteparret kan blive boende sammen i samme bolig. En borger fra anden kommune var lige flyttet i plejebolig. Borgeren ønskede ikke at flytte igen og blev slettet fra ventelisten. En borger ønskede ikke at flytte på det pågældende plejehjem og ændrede sit ønske til at bo på et specifikt plejehjem.

To borgere var ikke parat til at flytte på plejehjem og deres ansøgning om plejebolig er sat på pause.
Ledige plejeboliger Der er pr. 4. september 2026 ingen ledige plejeboliger.
Rødovreborgere på den generelle venteliste På den generelle venteliste er der opskrevet borgere, der lader sig skrive op til alle kommunens plejehjem og som kommunen jf. plejeboliggarantien er forpligtet til at tilbyde en plejebolig inden for to måneder. Der er noteret syv borgere på den generelle venteliste. Ingen af de syv borgere har overskredet plejeboliggarantien.
Rødovreborgere på den specifikke venteliste På den specifikke venteliste er der opskrevet borgere, der ønsker at bo på et specifikt plejehjem. Det betyder, at kommunen tilbyder en bolig, når der er en ledig bolig på det pågældende plejehjem. Der er noteret 20 borgere på den specifikke venteliste:
Ti borgere ønsker Plejehjemmet Ørbygård. Syv borgere ønsker Plejehjemmet Engskrænten, heraf to ægtepar der søger ægteparbolig. Tre borgere ønsker Ældrecentret Broparken. Ingen borgere ønsker Huset Dorthe.
Rødovreborgere der søger anden kommune Fire borgere søger udelukkende plejebolig i andre kommuner.
Udenbys borgere til Rødovre Kommune 21 borgere fra andre kommuner er noteret på venteliste i Rødovre Kommune. Ni af de 21 borgere søger under plejeboliggarantien. For seks af de ni borgere er plejeboliggarantien overskredet. Fem af de seks borgere, hvor plejeboliggarantien er overskredet, bor på plejehjem i andre kommuner. Fire af de 21 borgere et to ægtepar der søger ægteparbolig på Plejehjemmet Engskrænten.
Fem borgere har sat deres ansøgning om plejebolig på pause og er derfor ikke en del af venteliste.
Lov- og plangrundlag Ældreloven § 47.

Lov om almene boliger § 54. Lov om social service § 192.
Økonomiske konsekvenser Ingen.
Tidsplan Ingen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Rødovre Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.