Rødovre
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 21. oktober, Økonomiudvalget, Rødovre

Danmarkskort over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for socialområdet

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at danmarkskortet 2025 på det samlede socialområde, voksenhandicapområde og børnehandicapområdet forelægges til orientering. Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 6. oktober 2026, pkt. 94: Indstilles taget til efterretning.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Rødovre Kommune
Hvornår
Onsdag 21. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på rk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at danmarkskortet 2025 på det samlede socialområde, voksenhandicapområde og børnehandicapområdet forelægges til orientering.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 6. oktober 2026, pkt. 94:
Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvert år i juni offentliggør Social- og Boligministeriet danmarkskortet, der viser omgørelsesprocenterne for de sager i kommunerne, som Ankestyrelsen har realitetsbehandlet på det samlede socialområde, voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet.
I følge retssikkerhedsloven er kommunerne fra 1. januar 2025 forpligtet til at behandle danmarkskortet på et kommunalbestyrelsesmøde inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet er offentliggjort. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger danmarkskortet med en beskrivelse af eventuelle tiltag på baggrund af resultaterne.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage typisk på grund af formelle forhold som manglende klageadgang, overskredet klagefrist eller manglende kompetence i Ankestyrelsen. De afviste sager indgår ikke i de realitetsbehandlede sager.
Når Ankestyrelsen realitetsbehandler en klage over en afgørelse, kan den ende på tre måder:
Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens eller myndighedens afgørelse. Afgørelsen bliver stadfæstet.

Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke er korrekt.
Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, fordi sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. Kommunen skal behandle sagen igen.
Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres/ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt de borgere, der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller har ret til at få genbehandlet deres sag.
Ankestyrelsens statistik viser ikke antallet af sager, som kommunen behandler, og som ikke påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, da omgørelsesprocenten alene relaterer sig til de relativt få sager, der påklages, og ikke siger noget om det langt større samlede antal sager kommunen behandler. Ankestyrelsens vurdering af de påklagede sager bruges dog til at understøtte kommunens arbejde med læring, kvalitetssikring og løbende udvikling af sagsbehandlingen.
Det samlede socialområde På det samlede socialområde for Rødovre Kommune realitetsbehandlede Ankestyrelsen 86 sager i 2025 sammenlignet med 74 sager i 2024.
I 44 af sagerne har Ankestyrelsen ændret/ophævet eller hjemvist Rødovre Kommunes afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 51 %. Omgørelsesprocenten i Rødovre Kommune for 2024 var 62 %. Landsgennemsnittet for omgørelsesprocenten var i 2025 på 46,8 %. Omgørelsesprocenten i Rødovre Kommune ligger således over landsgennemsnittet, men er forbedret i forhold til tallene for 2024.
Af de 44 sager, hvor Ankestyrelsen omgjorde kommunens afgørelse, ses særligt:
hjælpemidler (§112), hvor syv ud af 23 behandlede sager blev omgjort, én blev ændret/ophævet og seks blev hjemvist til fornyet behandling
forbrugsgoder (§113) hvor to ud af fem behandlede sager blev hjemvist til fornyet behandling
hjælpemidler (§90jf. SEL§ 112) hvor tre ud af fire behandlede sager blev hjemvist til fornyet behandling
voksne-midlertidige botilbud (§107) hvor tre ud af fire behandlede blev hjemvist til fornyet behandling
forbrugsgoder (§90 SEL§113) hvor to ud af tre behandlede sager blev hjemvist til fornyet behandling
børn økonomisk hjælp (§§35 og 36) hvor tre ud af tre behandlede blev hjemvist til fornyet behandling.

Handleplan for Visitationen i Ældre- og Omsorg har haft fokus på at styrke sagsoplysningen inden for hjælpemiddelområdet. De omgjorte sager relaterer sig hovedsageligt til hjemvisninger, hvor kommunen bedes sagsbehandle ansøgningen igen på grund af mangelfuld sagsoplysning. Der er i handleplanen fortsat fokus på forbedring af sagsbehandlingsprocesserne. Derudover er Visitationen styrket med et teamlederniveau med fokus på faglig ledelse, så afgørelse og klagesagsbehandling i endnu højere grad kan monitoreres ledelsesmæssigt.
Voksenhandicapområdet På voksenhandicapområdet har Ankestyrelsen behandlet 12 sager fra Rødovre Kommune i 2025 i forhold til seks sager i 2024. I syv af sagerne har Ankestyrelsen ændret/ophævet eller hjemvist kommunens afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 58 % i 2025. Omgørelsesprocenten var for Rødovre Kommune i 2024 på 33 %. Landsgennemsnittet for omgørelsesprocenten var i 2025 på 43,3 %. Omgørelsesprocenten for Rødovre ligger således over landsgennemsnittet og over tallene for 2024.
De syv sager, hvor Ankestyrelsen omgjorde kommunens afgørelse, omhandler:
borgerstyret personlig assistance (§96), hvor to sager blev hjemvist til fornyet behandling
kompensationsberettigende udgifter (§100), hvor en sag blev ændret/ophævet, og fire sager blev sendt til fornyet behandling.
Visitationen i Ældre og Omsorg har fortsat fokus på at gennemgå sagerne systematisk for at lære og forebygge omgørelser af afgørelser. I forhold til manglende sagsoplysning er det vanskeligt at udlede mønstre til læring ud fra de konkrete sager. Særligt i forhold til kompensationsberettigende udgifter (§100) er den manglende sagsoplysning på et meget højt detaljeringsniveau i for eksempel beskrivelse af personkredsen eller begrundelsen af sandsynliggjorte merudgifter.
Også her er det ambitionen, at den nyansatte teamleder skal følge afgørelserne på området tæt. Der er desuden indgået aftale med ekstern socialfaglig konsulent om at levere faglig bistand og sparring på sagerne. Derudover er der rekrutteret en ny medarbejder med henblik på at styrke den faglige specialisering på området.
Børnehandicapområdet På børnehandicapområdet har Ankestyrelsen behandlet otte sager fra Rødovre Kommune i 2025 i forhold til 18 sager i 2024. I syv af sagerne har Ankestyrelsen ændret/ophævet eller hjemvist Rødovre Kommunes afgørelse. Det giver en omgørelsesprocent på 88 % i 2025 i forhold til en omgørelsesprocent på 78 % i 2024. Landsgennemsnittet for omgørelsesprocenten var i 2025 på 58,6 %. Omgørelsesprocenten ligger således væsentligt over landsgennemsnittet og over tallene for 2024.
De syv omgjorte sager omhandler:
hjemmetræning, særlige dagtilbud og klubtilbud (§§82-85), hvor én sag blev

ændret/ophævet
kompensationsberettigende udgifter (§ 86), hvor én sag blev hjemvist til fornyet behandling
tabt arbejdsfortjeneste (§§87 og 88), hvor fem sager blev hjemvist til fornyet behandling.
En omgørelsesprocent på 88% i 2025 er ikke tilfredsstillende. Området har allerede betydelig ledelsesmæssig bevågenhed på børne- og familieområdet, og arbejdet med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen vil fortsat have høj prioritet i de kommende år. De otte påklagede afgørelser skal ses i forhold til, at der på børnehandicapområdet i 2025 blev truffet 1452 afgørelser. Det skal samtidig bemærkes, at der blandt de syv omgjorte afgørelser er én sag, hvor afgørelsen blev ændret eller ophævet, mens de resterende seks sager blev hjemvist til fornyet behandling som følge af utilstrækkelig sagsoplysning. Social- og Sundhedsforvaltningen oplever desuden, at Ankestyrelsen i stigende grad hjemviser sager til fornyet behandling på baggrund af mindre mangler eller detaljer i sagsbehandlingen, som efter forvaltningens vurdering ikke tidligere har givet anledning til hjemvisning.
Social- og Sundhedsforvaltningen fortsætter arbejdet med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på børnehandicapområdet ud fra den udviklingsplan, der blev udarbejdet efter et længerevarende udviklingsforløb (jf. sag nr. 67 på Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 9. september 2025). Det betyder blandt andet, at alle afgørelser fra Ankestyrelsen bliver gennemgået af både myndighedsleder og teamleder med henblik på fremadrettet læring. Derudover er der igangsat et kompetenceudviklingsprogram med særligt fokus på inddragelse af barnet og juridisk sagsbehandling. Endelig er der en løbende og tæt dialog med Borgerrådgiveren om den videre udvikling af området. Tiltagene i udviklingsplanen kræver tid at implementere og forankre. Samtidig var specialteamet på børnehandicapområdet i en periode af 2025 væsentligt påvirket af både sygefravær og rekrutteringsudfordringer, hvilket medførte en betydelig reduktion i den tilgængelige sagsbehandlerkapacitet. For at styrke området har Social- og Sundhedsforvaltningen fra begyndelsen af 2026 opnormeret teamet fra fem til syv årsværk, og teamet er i dag fuldt bemandet. Det har bidraget til at reducere sagspresset og sagsbehandlingstiderne samt skabt bedre forudsætninger for et vedvarende fokus på kvalitet, faglighed og retssikkerhed i sagsbehandlingen. Herudover har Social- og Sundhedsudvalget besluttet at etablere et borgerpanel på børnehandicapområdet. Formålet er at inddrage børn, unge og forældre i udviklingen af området og få input til blandt andet samarbejdet med familierne, arbejdsgange og kommunikationen med borgerne. Borgerpanelets erfaringer og perspektiver forventes at bidrage til den fortsatte udvikling af kvaliteten i indsatsen og sagsbehandlingen. Social- og Sundhedsforvaltningen vil på Social- og Sundhedsudvalgsmødet give eksempler på nogle af Ankestyrelsens omgørelser på børnehandicapområdet i anonymiseret form.
Lov- og plangrundlag Retssikkerhedsloven § 79 b.
Økonomiske konsekvenser

Kilde: Rødovre Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.