Besluttet 19. juni, Erhvervsråd, Roskilde
Nyt fra Erhvervslivets repræsentanter
Erhvervsrådet består ud over de fire politiske repræsentanter af en række personer, der hver repræsenterer en organisation/sektor.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervsråd, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Fredag 19. juni 2026
- Status
- Besluttet. Morten Bo Berthelsen (Roskilde Handel og Erhverv): Copenhagen Sprint er en god brandingplatform for Roskilde, desværre var der flere af byens butikker, som havde en dårlig oplevelse i form af færre kunder og en mindre omsætning end normalt. Vi opfordrer til, at vi i fællesskab næste år forsøger at gentænke logistikken omkring løbet. RHE har afholdt en AI-workshop med omkring 60 deltagere. Måske vi skulle kigge på AI helt overordnet. Hvordan kan Roskilde komme helt i front på denne agenda?Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Virksomheds/foreningsrepræsentanter fra hhv. Dansk Industri, Dansk Erhverv, DI Byggeri,
SMV Danmark, Roskilde Handel og Erhverv, 3F Roskildeegnen, Roskilde
Uddannelsesnetværk, Finans Danmark, Destination Fjordlandet og Corolab får gennem et kort
oplæg muligheden for at give et øjebliksbillede af hvilke emner, der netop nu optager
erhvervslivet/den pågældende organisation.
Beslutning
Morten Bo Berthelsen (Roskilde Handel og Erhverv): Copenhagen Sprint er en god
brandingplatform for Roskilde, desværre var der flere af byens butikker, som havde en
dårlig oplevelse i form af færre kunder og en mindre omsætning end normalt. Vi opfordrer
til, at vi i fællesskab næste år forsøger at gentænke logistikken omkring løbet. RHE har
afholdt en AI-workshop med omkring 60 deltagere. Måske vi skulle kigge på AI helt
overordnet. Hvordan kan Roskilde komme helt i front på denne agenda?
Rune Tarnø (Roskilde Handel og Erhverv): Den stigende tendens med kapitalfondenes
opkøb af mindre virksomheder truer ofte den lokale forankring. Når ejerskiftet sker, bliver
det markant sværere for det lokale forenings- og kulturliv at opnå sponsorater og
opbakning fra virksomheden. Svært at gøre noget ved, men et opmærksomhedspunkt.
Kurt Eg (SMV Danmark): SMV har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på, at få
Forsvaret til at splitte udbuddene op, så lokale, mindre virksomheder også kan byde ind
på opgaverne. Indtil videre har vi ikke har så stort et held med dette, da opgaverne fortsat
udbydes, så det primært kun er de store virksomheder der kan byde med. Det er samtidig
vores opfattelse, at udrulningen og udbygningen af Forsvaret bevæger sig meget
langsomt.
Morten Lindegaard Banke Rasmussen (Roskilde Uddannelsesnetværk): Der er en
omkalfatring af hele uddannelseslandskabet i gang. Roskilde er en stor uddannelsesby
og derfor får det også en uforholdsmæssig stor betydning for hele vores lokalområde. Det
er forventningen, at omkring 1500 studerende i Roskilde skal gå på den erhvervs- og
professionsrettede gymnasieuddannelse (EPX). Samtidig er der en række uddannelser
der forsvinder, bl.a. grundforløb I på erhvervsskolerne, EUX (den erhvervsfaglige
studentereksamen) og 10. klasse. Indfasningen af EPXén betyder samtidig, at der fra
2030 vil være en overgangsfase på et år, hvor det bliver meget vanskeligt for
virksomhederne at få lærlinge. Det er en problemstilling, som vi skal være
opmærksomme på og arbejde med.
Karolina Osipowska (Corolab Roskilde):Corolab afholder den 28. september 2026 i
samarbejde med DI, Roskilde Handel og Erhverv og Roskilde Kommune et arrangement
omhandlende tiltrækning og tilknytning af højtuddannet international arbejdskraft til
Region Sjællands virksomheder. Rådet vil få udsendt program og tilmeldingslink med
referatet.
Morten Thomsen Højsgaard (Destination Fjordlandet): Kultur, turisme og erhverv går
hånd i hånd som aldrig før. Derfor er det yderst positivt, at vores store kulturinstitutioner
har rigtig fine besøgstal: Roskilde Festivalen (130.000), Vikingeskibsmuseet (170.000),
Roskilde Domkirke (158.000 betalende) og ROMU (180.000). Hos ROMU samler vi 10
unikke besøgssteder under én stærk paraply. Vi skaber en klar synergi på tværs af vores
museer, så gæster i Roskilde nemt kan kombinere deres oplevelser og opnå mærkbare
fordele ved at gå på opdagelse flere steder. I forbindelse med realiseringen af
Verdensarvscenteret, så har vi netop prækvalificeret fem stærke hold som skal dyste om
at designe de kommende udstillinger. Udstillingskonkurrencen følger i hælene på den
arkitektoniske konkurrence, som arkitektfirma Cobe vandt.
Niels Moestrup (DI Byg): DI Byg har været aktive ifm, det nyligt afholdte Folkemøde på
Bornholm. Her havde man opstillet et stort sceneområde "Byggepladsen", hvor unge
mennesker kunne prøve forskellige slags håndværk. Ellers har foråret bekommet
byggebranchen godt og den hårde vinter næsten glemt. Folk er begyndt at bruge penge
igen og det har en afsmittende positiv effekt på antallet af opgaver og beskæftigelsen.
Carsten Johnsen (Dansk Erhverv): I forhold til de lokale forhold, så synes vi at det er
vigtigt, at man gentænker logistikken ift. Copenhagen Sprint til næste år. Ift. Roskilde
Kommunes udmelding af Femern Belt Development mangler vi, at høre de gode
argumenter for dette. Endelig kan det bekræftes, at kapitalfondene er på opkøb blandt
danske virksomheder. Som tidligere nævnt så kan det have en negativt impact ift. den
lokale tilknytning. Omvendt kan det for flere virksomheder være positivt, at der kommer
kapital til fortsat vækst. Det er vanskeligt dilemma, som jo nok kan være svært at påvirke
herfra.
Morten Hovmøller (Dansk Industri): I DI forsøger vi i høj grad at komme ud på
folkeskolerne for at styrke elevernes praksisfaglige forståelse og interesse for faglærte
uddannelser. Cybersikkerhed for danske virksomheder er efterhånden blevet et
grundvilkår. Vi vurderer at hele 25% af vores virksomheder allerede har været udsat
cyberkriminalitet af forskellig karakter. Derfor arbejder vi målrettet på at styrke
virksomheders sikkerhed og forståelse gennem politiske udspil, rådgivning og netværk.
Endelig har vi i DI selvfølgelig et stort fokus på AI, som hvis det bliver brugt rigtigt, har et
kæmpe potentiale til at styrke dansk konkurrenceevne, løse manglen på arbejdskraft og
fremme den grønne omstilling.
Thomas Mahler (Destination Fjordlandet): Turismen i Roskilde vokser, og den samlede
omsætning har nu rundet 1,8 milliarder kroner. Der er afholdt målrettede
annoncekampagner i Tyskland og en fokuseret campingkampagne i Holland. Samtidig
har vi skruet op for indsatsen i Aarhus, hvorfra vi ser en øget tilstrømning af gæster.
Fremadrettet fastholder vi desuden et stærkt strategisk fokus på mødeturismen. Se evt.
følende link Hold dit Møde Konferende i Fjorlandet by Grafisk Afdeling - Issuu
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Erhvervsråd, referat fra mødet fredag 19. juni 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.