Besluttet 24. juni, Roskilde Byråd, Roskilde
Udtalelse til Ankestyrelsen vedr. tilsynsudtalelse om konstitueringen i 2025
Ankestyrelsen er kommet med en tilsynsudtalelse vedr. konstitueringen den 1. december 2025, og Byrådet skal tage stilling til en udtalelse til Ankestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Roskilde Byråd, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Maria Kongsaa (I) havde følgende forslag, der blev sat til afstemning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at udkast til udtalelse til Ankestyrelsen (bilag 2) godkendes.
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen er kommet med en tilsynsudtalelse vedr. konstitueringen den 1. december 2025, og
styrelsen har bedt om Byrådets stillingtagen til tilsynsudtalelse. Tilsynsudtalelsen vedlægges som bilag 1.
Som bilag 2 vedlægges udkast til udtalelse til Ankestyrelsen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
Supplerende sagsfremstilling til økonomiudvalgsmøde den 24. juni 2026
Udkast til udtalelse til Ankestyrelsen (bilag 2) er blevet opdateret, jf. Økonomiudvalgets
behandling af sagen den 17. juni 2026.
Sagens forløb
17/06/2026 Økonomiudvalget
Sagen blev udsat med henblik på en afklaring fra Ankestyrelsen vedrørende tidligere
henvendelser til Roskilde Kommune om tidligere konstitueringer og med henblik på at
fastlægge en fremadrettet procedure for konstitueringer i Roskilde Kommune.
Rasmus Jarlov (C) kunne ikke tiltræde og havde følgende bemærkning.
"Det er under al kritik, at forvaltningen ikke har sendt Ankestyrelsens brev til byrådet før nu, at
forvaltningen og borgmesteren påstår at være uvidende om tidligere udtalelser fra
Ankestyrelsens om Roskilde Kommune, og at det politiske flertal, som har begået ulovligheder,
lægger an til at fortsætte med at ændre antallet af medlemmer i byrådets udvalg efter
kommunalvalgene alene for at flertallet kan skaffe flest muligt poster til sig selv på bekostning
af oppositionen, og at det politiske flertal ikke lægger an til at omgøre den ulovlige
konstituering, som der stadig administreres efter."
24/06/2026 Økonomiudvalget
Udvalget sendte sagen videre til byrådets behandling.
Afbud: Signe Kaulberg (A)
Stedfortræder: Claus Larsen (A)
Beslutning
Maria Kongsaa (I) havde følgende forslag, der blev sat til afstemning.
”Det foreslås, at byrådet beslutter:
1) At en ny konstituering gennemføres i overensstemmelse med
Ankestyrelsenstilsynsudtalelse af 11. maj 2026, således at konstitueringen sker på
grundlag af den styrelsesvedtægt, der var gældende på tidspunktet for det konstituerende
byrådsmøde den 1. december 2025.
2) At genkonstitueringen skal genskabe den retlige og politiske situation, som ville have
foreligget, hvis konstitueringen den 1. december 2025 var sket i overensstemmelse med
den daværende styrelsesvedtægt.
3) At borgmesteren fremlægger det fornødne forslag til en lovlig genkonstituering i
overensstemmelse hermed.”
12 stemte for: C, I, L, O
19 stemte imod: A, B, F, V, Ø
Forslaget blev ikke vedtaget.
Jette Tjørnelund (V) havde følgende forslag, der blev sat til afstemning.
”Venstre finder det uholdbart, at der kan stilles spørgsmålstegn ved om byrådets
konstituering er lovlig. Derfor foreslår Venstre, at der i forlængelse af svaret til
Ankestyrelsen, foretages ny-konstituering af byrådets udvalg med afsæt i gældende
styrelsesvedtægt samt konstitueringsaftalen mellem aftalepartierne, som blev indgået
efter valget. Dette sker under forudsætning af, at denne procedure er korrekt og mulig.
Efter forvaltningens anbefaling spørges Ankestyrelsen om dette i forbindelse med
fremsendelse af svar på Ankestyrelsens kritik.
Samtidig indskærper byrådet, at kommunaldirektøren altid skal sikre, at sager der
behandles i byrådet overholder gældende regler og love og at det klart skal fremgå af
sagerne, hvis der kan være juridisk tvivl om en afgørelses lovlighed.”
19 stemte for: A, B, F, V, Ø
0 stemte imod
12 undlod at stemme: C, I, L, O
Indstillingen blev sat til afstemning.
19 stemte for: A, B, F, V, Ø
12 stemte imod: C, I, L, O
Indstillingen blev godkendt.
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten Roskilde
kunne ikke tiltræde og havde følgende mindretalsudtalelse, der ønskes medsendt til
Ankestyrelsen.
”Det er forkert, at man laver en fast procedure for at lave om på antallet af medlemmer af
byrådets udvalg som en del af konstitueringen efter kommunalvalg. Hvis der skal laves
om på antallet af medlemmer af udvalgene skal det ske af saglige grund og ikke som en
øvelse, der har som formål at flertallet kan sætte sig på flest muligt poster og holde
mindretallet udenfor indflydelse. Derfor bør ændringer i udvalgsstrukturen ikke være en
del af en konstitueringsaftale og -procedure.”
Afbud: Julia Hunt (F) og Victoria Olsen (C)
Stedfortrædere: Susanne Lea Bech (F) og Kenneth Holmen Pedersen (C)
Afbud: Julia Hunt (Stedfortræder: Susanne Lea Bech), Victoria Helene Olsen
(Stedfortræder: Kenneth Holmen Pedersen)
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Roskilde Byråd, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.