Besluttet 18. august, Plan- og Teknikudvalget, Roskilde
Forslag til lokalplan 736 for boliger i Trekroner Nord (Ny igangsætning)
I forbindelse med igangsætning af ny lokalplan 736 for Trekroner Nord har der været afholdt indledende dialogmøde og forhøring på viskaber.roskilde.dk samt opfølgende møder med nærmeste naboer.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan- og Teknikudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Stedfortræder: Mette Truesen (F) Fremstilling.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at der udarbejdes forslag til lokalplan 736 for Trekroner Nord på
baggrund af vedlagte 11-punktsprogram, der er revideret med afsæt i den tidlige inddragelse.
Beslutningskompetence
Plan - og Teknikudvalget
Sagsfremstilling
Plan- og Teknikudvalget besluttede den 3. marts 2026, punkt 39, at igangsætte udarbejdelsen
af lokalplan 736 for Trekroner Nord. Udvalget besluttede, at der i det videre arbejde skulle
lægges vægt på skole - og institutionskapacitet, mobilitet samt fællesfunktioner og rekreative
arealer internt i området samt på en nærmere belysning af det endelige boligantal. Udvalget
besluttede også, at der skulle afholdes et indledende dialogmøde med borgere og en
efterfølgende drøftelse i Plan- og Teknikudvalget om sigtelinjer for lokalplanen.
På det indledende dialogmøde den 28. april 2026 deltog ca. 120 borgere fra Trekroner. På
mødet var det for borgerne muligt at dele synspunkter og bemærkninger og efterfølgende
skrive kommentarer på Roskilde Kommunes digitale deltagelsesplatform viskaber.roskilde.dk
Plan- og Teknikudvalget blev på møde den 2. juni 2026, punkt 91, præsenteret for de
overordnede bemærkninger og temaer, som fyldte på borgermødet og på platformen. Særligt
tre hovedtemaer går igen:
1. Trafik og mobilitet, herunder bekymring for adgang til det kommende boligområde via
Nordens Parkvej, samt bussluse på Slæggerupvej.
2. Afstand til naboer, herunder ønsker om større afstand til eksisterende boliger og hospice
syd for området.
3. Antallet af boliger, herunder bekymringer for belastning af Trekroner som helhed, særligt i
forhold til trafik og velfærdskapacitet, men også med ønske om en mindre tæt
bebyggelse.
Derudover er der i høringen også præsenteret synspunkter, der vedrører trafiksikkerhed på
Nordens Parkvej, oplevede støjgener fra brosten på vejen samt bekymringer for, at en omlagt
Slæggerupvej vil medføre bl.a. lysgener for beboerne på Tønsbergvej (Grundejerforeningen
Klyngehusene). Der er også en stor opmærksomhed på trafiksituationen i Trekroner som
helhed.
På mødet den 2. juni 2026 blev udvalget også præsenteret for skole- og dagtilbudskapaciteten
i Trekroner samt trafiktallene for Nordens Parkvej og de forventede trafiktal for den nye
bebyggelse. Derudover fremlagde forvaltningen hospices ønske om udvidelse med 4 pladser.
På baggrund af borgerdialogen, drøftelsen i Plan- og Teknikudvalget den 2. juni 2026, samt
opfølgende dialogmøder medio juni med de nærmeste naboer har forvaltningen revideret 11punktsprogrammet. Tilretningen af 11-punktsprogrammet omhandler i hovedtræk:
1. Trafik og mobilitet: Der arbejdes videre med vejadgang til det nye boligområde via
Nordens
Parkvej, samt at bussluse nord for hospice udgår.
2. Afstand til naboer: Der indarbejdes større afstand til eksisterende naboer på Nanortalikvej
og hospice, og der indarbejdes grønne kiler med afskærmende beplantning. Der
indarbejdes udvidelsesmulighed for hospice.
3. Antal boliger: Der arbejdes videre med en mindre tæt bebyggelse og et mindre boligantal
på max. 156 boliger. Det reducerede boligtal balancerer med en større afstand til naboer.
Forvaltningen vurderer, på baggrund af prognoserne, at skole- og dagtilbudskapaciteten i
Trekroner vil kunne rumme det nye boligområde. Endvidere vurderes det, at trafikken fra det
nye boligområde ikke udfordrer kapaciteten eller trafiksikkerheden på Nordens Parkvej baseret
på de nuværende trafikmængder på vejen, der efterlader tilstrækkelig kapacitet. Denne
vurdering skal samtidig ses i sammenhæng med, at Nordens Parkvej oprindeligt er
dimensioneret til at kunne betjene gennemkørende trafik fra statens planlagte omfartsvej og et
nyt boligområde. Siden er koblingen til en nordlig omfartsvej dog helt udgået af den
kommunale planlægning, samtidig med at kommunen arbejder for, at arealreservationen
fjernes i fingerplanen. Sideløbende med udarbejdelse af lokalplanen vil der være en proces for
omlægning af den private fællesvej, der betjener ejendommene nord for lokalplanområdet. I
det reviderede 11-punktsprogram fremgår de nye ændringer med grønt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026. Området udvikles af private
investorer.
Der er tidligere reserveret den fornødne grundkapital til de almene boliger. Byrådet vil få
forelagt en selvstændig sag om godkendelse af skema A og kommunalt grundkapitalindskud i
den almene del af byggeriet tidligst samtidig med endelig godkendelse af lokalplanen.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Mikkel Grøndahl (C) og Julia Hunt (F)
Stedfortræder: Mette Truesen (F)
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Plan- og Teknikudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.