Roskilde
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 18. august, Plan- og Teknikudvalget, Roskilde

Implementering af parkeringszone på Sankt Hans

På byrådsmødet den 19. juni 2024, punkt 138, blev det besluttet, at der skulle indføres en parkeringszone på Sankt Hans i forbindelse med byudviklingen.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Teknikudvalget, Roskilde Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Udsættes. Stedfortræder: Mette Truesen (F) Fremstilling.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at:
1. der indføres timebetaling fra anden time, samt parkeringslicenser for beboere, erhverv og
mulighed for gæstelicens pr. 1. januar 2027.
2. der laves en tilpasning af parkeringszonen for Sankt Hans, der omfatter Bistrup Allé mod
øst, ud over parkeringsarealer på terræn samt parkeringskældre under Enghus og
Parkhus, som vist på bilag 1.
3. der afsættes en indtægts- og tilsvarende udgiftsbevilling på 0,25 mio. kr. i 2027 og frem
vedr. parkering på Sankt Hans.
4. takster for timebetaling, beboer-, pendler- og erhvervslicenser fastsættes som foreslået
nedenfor nedenfor og indarbejdes i takstbladet for 2027.

Sagsfremstilling

Som følge af Strategi for Mobilitet og Parkering på Sankt Hans godkendte byrådet på møde
den 19. juni 2024, punkt 138, indførelse af en ny parkeringszone på Sankt Hans (se link til
strategien: strategi-for-moblitet-og-parkering.pdf). Optagelse af parkeringsarealer som offentlig vej
behandles i en selvstændig sag. I dialog med nuværende brugere og ejere er der søgt en
model, der balancerer forskellige hensyn og foreslår en indfasning pr. 1. januar 2027.
Udviklingen af Sankt Hans indebærer en væsentlig ændring i behovet for parkering i området.
Sankt Hans ligger ikke stationsnært. Sankt Hans ligger i 10-15 minutters cykelafstand fra
Roskilde Bymidte og med mulighed for bus direkte til Roskilde Station. I dag kører bussen en
gang i timen, men ved at øge frekvensen for afgange kan behov for bilparkering nedbringes.
Sankt Hans er et afgrænset geografisk område omkranset af naturområder og private arealer.
Her kan kun parkeres lovligt i begrænset omfang inden for de parkeringsarealer, der er
reguleret ved rammelokalplan 714 for Sankt Hans, for at kunne beholde de særlige
landskabelige værdier i området. En udvidelse af parkeringszonen med Bistrup Allé og
parkeringsplads ved de fredede naturarealer giver bedre mulighed for at regulere
uhensigtsmæssig parkering i nærområdet.
Ved at indføre betalingsparkering og licenser til udvalgte grupper er formålet at regulere
parkering, således at der er tilstrækkelig parkeringskapacitet til de beboere og erhverv, der skal
bruge dem tæt på deres adresser på det rigtige tidspunkt. En analyse af brugergrupperne har
vist, at det primært er pendlere og fritidsgæster, der har mulighed for planlægge deres besøg
anderledes, og restriktionerne anbefales derfor tilpasset, så der er incitament til, at disse
brugere benytter alternative transportmidler.
Forvaltningens anbefaling er derfor, at der indføres betaling i tidsrummet kl. 8-20 - en times
gratis parkering, herefter betaling. Når området er yderligere udbygget og busbetjening
forbedret, kan der blive indført betaling fra time nul, suppleret med korttidsparkering. Taksten
foreslås til 25 kr. i timen, resten af døgnet er gratis.
For parkeringslicenser foreslås en model, hvor der kun kan opnås én beboerlicens pr. bolig, og
hvor prisen herfor fastsættes til 1.200 kr./år for 2027.
Der foreslås endvidere, at prisen på erhvervslicenser og pendlerlicenser, som tilbydes
virksomhedens medarbejdere, fastsættes til 6.000 kr./år i 2027. Der foreslås dertil en model,
hvor der kan opnås 1 pendlerlicens pr. 3 medarbejdere, hvor pendlerlicensen kan deles, men
kun benyttes til en parkering ad gangen, ligesom på Musicon.
Udviklingen følges nøje, og hvis parkeringsmønstret ikke bliver som forventet, kan regler og
takster ændres. Erhvervs- og pendlerlicenser udstedes inden for en ramme på 200 stk. for
området. Disse udstedes 1 gang årligt, og i den forbindelse kan man tilpasse antallet for
virksomheder, såfremt det skulle blive nødvendigt.
På sigt kan der blive behov for at indføre supplerende gæstelicenser til overnattende gæster,
hvis der for eksempel skulle komme et vandrehjem i området.
Indtægter fra salg af licenser og betalt parkering anvendes til drift af de offentlige p-pladser på
terræn og i p-husene. Parkeringszonen og uddeling af licenser forberedes i efteråret 2026 og

træder i kraft den 1. januar 2027, for at sikre en fornuftig overgang for de etablerede brugere i
området.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
Sagen har bevillingsmæssig konsekvenser i 2027, men er udgiftsneutral, idet der er tale om
enslydende indtægts – og tilsvarende udgiftsbevilling på 0,25 mio. kr. i 2027 og frem.
Det er forventningen, at driftsomkostningerne til parkeringspladserne på Sankt Hans delvist
kan dækkes af indtægterne fra licenser og timebetaling. Der vil ske en tilpasning af rammen,
efterhånden som der anlægges nye parkeringspladser.

Beslutning

Udsættes.
Fraværende: Mikkel Grøndahl (C) og Julia Hunt (F)
Stedfortræder: Mette Truesen (F)

Fremstilling

Kilde: Roskilde Kommune, Plan- og Teknikudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.