Besluttet 18. august, Skole- og Børneudvalget, Roskilde
Den politiske mødeplan 2027
Den politiske mødeplan for 2027 skal vedtages.
Kort fortalt
- Hvem
- Skole- og Børneudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1: Skole- og Børneudvalget godkender mødetidspunkt for SBU. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. Plan- og Teknikudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Skole- og
Børneudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget og
Økonomiudvalget godkender deres eget mødetidspunkt.
2. Byrådet godkender den samlede mødeplan.
Sagsfremstilling
Med udgangspunkt i mødeplanen for 2026, er der udarbejdet et forslag til mødeplan for 2027.
Fagudvalgene skal godkende deres eget mødetidspunkt, og byrådet skal godkende den samlede
mødeplan.
Der er i mødeplanen taget højde for skoleferier og helligdage. Derudover er der også så vidt muligt taget
hensyn til allerede planlagte aktiviteter gennem KL som KØF og KL Topmødet samt andre
udvalgsaktiviteter arrangeret af KL.
Byrådets møde vil så vidt muligt blive afholdt den sidste onsdag i måneden. Derudover er der planlagt
byrådets time forud for byrådsmøderne 3 gange i 2027.
Møderne i fagudvalgene er som udgangspunkt planlagt til at blive afholdt tirsdag, onsdag og torsdag i
den første uge af en måned.
Dagsordenen til udvalgsmøderne vil blive udsendt torsdag ugen før.
Hvis et fagudvalgsmøde falder sammen med en udvalgstur, så er det op til fagudvalget selv at beslutte et
alternativt mødetidspunkt. Udsendelse af dagsordenen til et flyttet møde, vil fortsat være på samme
tidspunkt som udsendelse af dagsorden til de øvrigt planlagte møder.
Afholdes et udsat møde for tæt på økonomiudvalgets andet møde, vil fagudvalgets sager som
udgangspunkt først komme på økonomiudvalget og byrådet i den efterfølgende måned.
I de måneder, hvor økonomiudvalgets andet møde ligger i ugen efter udvalgsmøderne, vil
økonomiudvalgets dagsorden først blive udsendt om fredagen. I de måneder, hvor der en mødefri uge
mellem fagudvalgsmøderne og økonomiudvalgets andet møde, vil økonomiudvalgets dagsorden så vidt
muligt blive udsendt om torsdagen.
Det tilsigtes, at byrådets dagsorden udsendes om torsdagen ugen før byrådets møde.
August-oktober er med reduceret antal møder.
Byrådsmøder
I februar er byrådets møde flyttet til den første onsdag i marts grundet vinterferien i uge 8.
I juni er byrådsmødet flyttet til tirsdag den 22. juni, da det er Sankt Hans aften om onsdagen.
Seminarer mm
Byrådets forårsseminar er planlagt til afholdes den 20.-21. maj 2027.
Efterårsseminariet samt budgetforhandlinger er planlagt til afholdes den 30.-31. august 2027.
Økonomiudvalget deltager som udgangspunkt ikke i KØF i 2027. Der er i stedet planlagt et ØU- og
Direktionsseminar den 4.-5. februar 2027.
KL Topmødet afholdes den 18.-19. marts 2027. Der vil være afrejse til Aalborg onsdag den 17. marts
Flytning af møder
Grundet Social- og Sundhedspolitisk Forum i maj foreslås flytning af møderne i BSU og SOU. Det
foreslås at flytte SOU til den 18. maj kl 17.00-20.00 og BSU til den 19. maj kl 15.45-17.45. Det er i denne
forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at der i den pågældende uge også planlægges afholdelse af
byrådets forårsseminar den 20. – 21. maj.
Gruppemøder
Det er op til de enkelte partier, hvornår de ønsker at afholde gruppemøder, men der er i mødeplanen
afsat tid til dem mandag i de uger, hvor fagudvalgene holder møde.
Studieture
Nogle fagudvalg har allerede planlagt, hvornår de ønsker at tage på studietur i 2027. Der er planlagt
følgende studieture i 2027.
PTU: 9.-11. juni
KIU: 27.-29. september
Udkastet til mødeplanen er vedhæftet som bilag.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
Sagens forløb
18/08/2026 Plan- og Teknikudvalget
Ad indstillingens punkt 1.: Godkendt.
Fraværende: Mikkel Grøndahl (C) og Julia Hunt (F)
Stedfortræder: Mette Truesen (F)
Afbud: Julia Hunt, Mikkel Grøndahl
Beslutning
Ad 1: Skole- og Børneudvalget godkender mødetidspunkt for SBU.
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Skole- og Børneudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.