Roskilde
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 22. september, Plan- og Teknikudvalget, Roskilde

Orientering om sagsbehandlingstider for byggesager 2. kvartal 2026

Forvaltningen fremlægger opgørelse af sagsbehandlingstider for byggesager modtaget i 2. kvartal 2026. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider overholder servicemålene. Beslutningskompetence Plan- og Teknikudvalget

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Teknikudvalget, Roskilde Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Boligsager
Der er i 2. kvartal 2026 oprettet 532 sager i Byggesag. Antallet af oprettede sager i 2. kvartal 2026 er
faldet med ca. 8 % sammenlignet med samme periode sidste år. Ved Plan- og Teknikudvalgets møde
den 19. august 2025, punkt 134, var antallet af sager 578 i 2. kvartal 2025.
Servicemålet for mindre komplicerede byggesager er 40 dage, målt fra sagen er fyldestgørende. Der er i
2. kvartal 2026 registreret en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 27 dage (netto), målt fra sagen er
fyldestgørende, til der meddeles tilladelse. Servicemålet er overholdt for 83 % af de byggetilladelser, som
er meddelt i denne periode. Det betyder, at 17 % af tilladelserne har haft en sagsbehandlingstid på over
40 dage. Der var en gennemsnitlig bruttosagsbehandlingstid på 98 dage i 2. kvartal målt fra
ansøgningsdato til tilladelse.

Sagsbehandlingstider måles via Bygnings- og Boligregistret (BBR), da der ikke kan trækkes
retvisende data fra Byg og Miljø (BOM).
I kvartalet har der været følgende klageafgørelser:
Afgørelse fra Planklagenævnet i sag om afslag til opførelse af et enfamiliehus, idet det
ansøgte overskred lokalplanens bestemmelser om terrænregulering og vejbyggelinje.
Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse
gælder.
Afgørelse fra Planklagenævnet i en sag om tilladelse til renovering af et bevaringsværdigt
enfamiliehus og tilbygning hertil, hvor der er meddelt dispensation til flere forhold.
Planklagenævnet giver kommune medhold i de meddelte dispensationer til renovering,
en mindre terrænregulering, ændret tagform og facadehøjde. Planklagenævnet ophæver

kommunens afgørelse vedr. dispensation til etablering af solceller. Nævnet finder, at
solcellerne er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, og derfor ikke kræver dispensation.
Kommunens afgørelse om byggetilladelse er derfor fortsat gældende.
Afgørelse fra Byggeklageenheden i sag om afslag til anvendelsesændring fra erhverv til
bolig. Byggeklageenheden finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens
vurdering af, at der ikke med den ansøgte ombygning vil kunne sikres tilfredsstillende friog opholdsarealer i overensstemmelse med bygningsreglementet. Byggeklageenheden
kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder.
Samme afgørelse blev også påklaget til Planklagenævnet. Planklagenævnet finder, at
den ansøgte anvendelsesændring ikke i sig selv pålægger ejeren en handlepligt til at
ændre placeringen af den eksisterende parkeringsplads. Anvendelsesændringen er
således ikke i strid med lokalplanen og kræver derfor ikke dispensation. Det bemærkes
dog, at kommunens afslag i henhold til byggeloven stadig er gældende.
Desuden har Planklagenævnet afvist at behandle en klage over, at kommunen har besluttet
ikke at ville håndhæve en servituts bestemmelser om mindsteafstand til vej, i forbindelse med
at kommunen traf afgørelse om at tillade en tilbygning.
Forvaltningen oplever, at Planklagenævnet i stigende grad træffer afgørelser om, at
lokalplanbestemmelser ikke kan håndhæves, fordi de med nutidens øjne er uklart formuleret, og således
også i to af de nævnte afgørelser. En bestemmelse i en lokalplan må – for at kunne håndhæves som en
bindende bestemmelse – være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt
den er overholdt eller ej i den situation, som sagen vedrører. Det betyder altså, at det, der har været
intentionen med at indføre visse bestemmelser i lokalplanerne, ikke kan håndhæves.

Byggesager vedr. erhvervs-/etagebyggeri, institutioner mv.
Der blev i 2. kvartal 2026 oprettet 203 sager om erhvervs- og etagebyggeri, hvilket er en forøgelse i
forhold til samme periode sidste år, hvor der blev modtaget 169 sager.

Servicemålet er 8 uger (56 dage) for erhvervssager, målt fra sagen er fyldestgørende.
Der er i 2. kvartal 2026 registreret en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 19 dage (netto),
målt fra sagen er fyldestgørende, til der meddeles tilladelse. Servicemålet er overholdt i 97 %
af de erhvervs- og etageboligsager som blev afgjort i 2 kvartal.
Der var i perioden en gennemsnitlig bruttosagsbehandlingstid på 56 dage målt fra
ansøgningsdato til tilladelse. Den længere bruttotid skyldes, at mange byggeansøgninger ikke
er fyldestgørende på ansøgningstidspunktet.
Der er til orientering modtaget en afgørelse fra Nævnenes Hus i 2. kvartal 2026. Nævnenes
Hus har stadfæstet kommunens afgørelse i en klagesag, hvor kommunen har givet påbud om
fysisk lovliggørelse af en ulovlig opsat reklameskærm, der er orienteret mod Østre Ringvej.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.

Beslutning

Fremstilling

Kilde: Roskilde Kommune, Plan- og Teknikudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.