Besluttet 23. september, Beskæftigelses- og Socialudvalget, Roskilde
Strategiske pejlemærker
Der fremlægges tre strategiske pejlemærker for Beskæftigelses- og Socialudvalgets arbejde i den kommende byrådsperiode. Pejlemærkerne er blevet til gennem en bred og involverende proces med Handicaprådet, Udsatterådet, Integrationsrådet og Beskæftigelsesrådet.
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelses- og Socialudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter og godkender de tre strategiske pejlemærker.
Beslutningskompetence
Beskæftigelses- og Socialudvalget
Sagsfremstilling
Beskæftigelses- og Socialudvalget besluttede på møde den 4. februar 2026, punkt 15, at
udarbejde strategiske pejlemærker for udvalgets arbejde i den kommende byrådsperiode. Det
blev samtidig besluttet, at pejlemærkerne skulle udvikles i dialog med centrale råd på udvalgets
område.
Formålet har været at skabe en tydelig og fælles retning for de kommende fire års arbejde i
udvalget.
Handicaprådet, Udsatterådet, Integrationsrådet og Beskæftigelsesrådet har været inddraget i
processen. De fire råd repræsenterer forskellige perspektiver og erfaringer, som tilsammen har
bidraget til et bredt og nuanceret grundlag for udvalgets strategiske retning.
Hen over foråret og sommeren 2026 er der gennemført fokusgruppeinterview med hvert af de
fire råd. Her bidrog rådene med deres viden om, hvad der har størst betydning for borgernes
trivsel, muligheder for at deltage i samfundslivet og oplevelse af mødet med kommunen.
Interviewene gav samtidig mulighed for at identificere både fælles ambitioner og særlige
opmærksomhedspunkter på tværs af udvalgets område. Herudover er der foretaget interview
med alle udvalgsmedlemmer.
I juni 2026 blev der desuden afholdt en fælles workshop med deltagelse af repræsentanter fra
de fire råd, medlemmer af Beskæftigelses- og Socialudvalget og forvaltningen. På
workshoppen blev perspektiverne fra fokusgruppeinterviewene drøftet og omsat til fælles
temaer og mulige pejlemærker. Processen har dermed skabt et fælles rum, hvor politiske
ambitioner, borgerperspektiver og faglig viden er blevet bragt sammen.
På baggrund af dialogerne foreslås følgende tre strategiske pejlemærker:
Borgere i trivsel
Tryghed og sammenhæng
Stærke lokalsamfund
Pejlemærkerne skal fungere som en fælles strategisk ramme for udvalgets arbejde og være
retningsgivende for udviklingen af indsatser og samarbejder i byrådsperioden. Rådenes
bidrag vil også fremover være væsentlige i dialogen om, hvordan pejlemærkerne omsættes til
mærkbare forbedringer for borgerne.
De tre forslag til pejlemærker er nærmere beskrevet i bilag og fremlægges til drøftelse i
udvalget.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.
Beslutning
Godkendt.
Fremstilling
Kilde: Roskilde Kommune, Beskæftigelses- og Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.