Roskilde
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 30. september, Økonomiudvalget, Roskilde

Orientering om klagestatistik på børneområdet 2025

En gang årligt offentliggøres omgørelsesprocenter for klagesager i Ankestyrelsen vedrørende kommunernes afgørelser inden for det specialiserede socialområde. Omgørelsesprocenterne skal forelægges Byrådet.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Roskilde Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsen behandler klager over de kommunale afgørelser på socialområdet.
Ankestyrelsen kan være enig i kommunens afgørelse, ændre afgørelsen eller hjemvise sagen
til ny behandling i kommunen. Resultatet af Ankestyrelsens behandling af klagesagerne
offentliggøres en gang årligt af Social- og Boligministeriet på et Danmarkskort over
omgørelsesprocenter på socialområdet. Der offentliggøres et Danmarkskort for det
specialiserede socialområde (samlet for både børn og voksne) og to særskilte kort for
henholdsvis børne- og voksenhandicapområdet. Links til Danmarkskortene fremgår af bilag
sammen med uddybende oplysninger
Skole- og Børneudvalget er ansvarlig for sager, som indgår i Danmarkskortet for
børnehandicapområdet, og for børnesocialområdet, der indgår som en del af at
Danmarkskortet for socialområdet. Omgørelsesprocenterne skal jf. retssikkerhedslovens § 79 b
forelægges byrådet.
Børnehandicapområdet
I 2025 har Roskilde Kommune truffet 865 afgørelser om ydelser til forældre til børn med
handicap, hvoraf de fleste vedrører merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen har
behandlet 43 klagesager i 2025, svarende til 5% af afgørelserne på dette område.
Omgørelsesprocenten var i 2025 på 37% for Roskilde Kommunes sager på
børnehandicapområdet, da 16 ud af 43 sager blev omgjort eller hjemvist. På landsplan er

omgørelsesprocenten 59% i 2025.
Børnesocialområdet
Omgørelsesprocenten i forhold til sager på børnesocialområdet opgøres ikke på et særskilt
Danmarkskort, men indgår sammen med voksenområdets sager. Roskilde Kommune har i
2025 truffet 1.652 afgørelser vedrørende blandt andet støtte til familiebehandling og
anbringelser Ankestyrelsen har behandlet 20 klagesager svarende til under 1% af
afgørelserne. Omgørelsesprocenten i 2025 var 60% for Roskilde Kommunes sager, da 12 ud
af 20 sager blev ændret eller hjemvist. På landsplan var omgørelsesprocenten 47%.
Arbejdet med kvalitet i sagsbehandlingen
Forvaltningen arbejder fortsat målrettet på at sikre den generelle kvalitet i sagsbehandlingen,
og Skole- og Børneudvalget har senest den 14. april 2026 behandlet en sag om en handleplan
med fire fokusområder.
Forvaltningen følger de afgørelser der træffes på området gennem 4 årlige sagsgennemgange
med hver rådgiver, det generelle og temabaserede ledelsestilsyn, revisionens gennemgang af
udvalgte sager, ankestyrelsens afgørelser og særlige fokuspunkter som eksempelvis
forældrebetaling. På baggrund af læringen fra disse udarbejdes der hvert år et årshjul for
kompetenceudvikling af rådgiverne der understøtter kvaliteten i sagsbehandlingen. Der ud over
arbejdes der med at understøtte en høj kvalitet i sagsbehandlingen gennem oplæring af nye
medarbejdere i forhold til, hvordan der træffes afgørelser, ligesom afgørelsespraksis m.m.
drøftes på møder i de enkelte afdelinger og på tværs.
Forvaltningen vurderer, at de igangsatte aktiviteter er tilstrækkelige til at sikre en lav
omgørelsesprocent og løbende justering af Roskilde Kommunes praksis til Ankestyrelsens
afgørelser. Aktiviteterne indgår også i handleplanen for kvalitet i sagsbehandlingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026.

Sagens forløb
18/08/2026 Skole- og Børneudvalget
Anbefales.

Beslutning

Fremstilling

Kilde: Roskilde Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.