Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 17. juni, Økonomiudvalget, Rudersdal

Ny strategi for anvendelse af iPads på skolerne

Børne- og Skoleudvalget godkendte på mødet den 11. marts 2026 den årlige anlægsbevilling til udskiftning af skolernes digitale enheder og drift af MDMsystemet.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • 3. og 4. årgang overgår til klassesæt for iPads som beskrevet i sagen i model 1
  • Besparelsen på indkøb af iPads i model 1 indarbejdes i investeringsoversigten til
  • Der indkøbes analoge læremidler som beskrevet i sagen i model 1 som

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Økonomiudvalget, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 17. juni 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalget tiltræder Børne- og Skoleudvalget indstilling ad pkt. 3 og 4 inklusiv Børne- og Soleudvalgets bemærkning Ad punkt 1. Økonomiudvalget tiltræder Børne- og Skoleudvalgets indstilling med 8 stemmer for (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Liberal Alliance, Lokallisten og Enhedslisten) og 2 stemmer i mod (Venstre).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Forvaltningen har på baggrund af Børne- og Skoleudvalgets ønske på mødet den 11. marts
2026, vurderet mulighederne for en nedjustering af antallet af Ipads på skolerne samt en
beregning af besparelsen.
Digitaliseringsstrategien
Digitaliseringsstrategi for Dagtilbud og Skole, som blev godkendt af Børne- og Skoleudvalget 2.
december 2020, sætter den overordnede retning for det pædagogiske arbejde med
digitalisering i Rudersdal Kommune (se bilag 1). Strategien indebærer, at børn og unge i
Rudersdal møde digitale teknologier i både dagtilbud og skole til understøttelse af læring og
dannelsen i digital dømmekraft. Det sker blandt andet gennem:
Elevernes egen produktion: digitale læremidler understøtter elevers undersøgende,
skabende og formidlende arbejde med fagligt indhold.
Læse- og skrivehjælp: personlige digitale hjælpemidler understøtter elevers adgang til

fagligt indhold og deltagelse i undervisningen.
Kritisk sans: undervisning i digitale teknologier og kunstig intelligens styrker elevers
kildekritik, dømmekraft og forståelse af bias.

Målet med anvendelse af digitale redskaber har været at leve op til lovgivningen, og
at skabe øgede muligheder for undervisningsdifferentiering og løbende inddragelse af nyt
undervisningsmateriale. IPads og øvrige digitale devices benyttes til dette formål.
IT og Medier
Udover digitaliseringsstrategien i Rudersdal Kommune rammesættes brugen af digitale
læremidler også af en række nationale forudsætninger.
IT og medier indgår som et obligatorisk tværgående tema i folkeskolen. Kvalificeret brug af IT
og medier i undervisningen kræver, at IT ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af
undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af
undervisningen. IT og medier skal derfor indtænkes i alle folkeskolens obligatoriske fag.
Digitale læremidler
Til at understøtte digitaliseringsstrategien indkøbes digitale enheder til elever og medarbejdere
på skolerne. I modellen for genanskaffelse af digitale redskaber i skolen, besluttet af Børne- og
Skoleudvalget den 7. marts 2018, indkøbes:
Klassesæt af iPads til 0. -2. klasse svarende til en iPad per tre elever
En iPad per elev i 3.-7. klasse
En iPad per pædagog
En MacBook per lærer og leder på skolen

Nationale anbefalinger for brug af skærm
Gennem de senere år er der kommet en række generelle nationale anbefalinger til at reducere
og styre brugen af skærme i højere grad end tidligere. Det gælder blandt andet
Trivselskommissionens anbefalinger, samt anbefalinger fra Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet (STUK).
Anbefalingerne fokuserer bl.a. på restriktion af skærme og smartphones til de mindste
børn, mobilpolitikker, firewalls, fælles aftaler om skærmbrug, spærring af ikke-relevante
hjemmesider, smartphonefrie grundskoler og at der skal gives plads til analog læring.
Skolerne i Rudersdal Kommune har løbende arbejdet med anbefalingerne, og justeret praksis,
med bl.a. mobilpolitikker samt øget styring af skolernes netværk og devices gennem MDMsystemet, som fortsat er under implementering.
Nedjustering af iPads
Forvaltningen vurderer, at det er muligt at nedjustere antallet af iPads i

skolerne, og fortsat opnå tilstrækkelig fleksibel digital understøttelse af læringen i samspil og
balance med de analoge læremidler. De nationale anbefalinger om brug af skærm i
undervisningen fokuserer på balancen mellem digitale og analoge læremidler.
Besparelsen ved nedjustering af antallet af iPads kan medfinansiere konstitueringspartiernes
ønske om indkøb og øget brug af bøger samt skolebiblioteker på alle skoler. Det
fremgår bl.a. af konstitueringsaftalen, at “Vores mål er, at effekten af undervisningen stiger. Vi
ønsker desuden at mindske skærmtiden i skolerne og fremme fysiske bøger...”
Økonomiske konsekvenser
Forvaltningen har vurderet de økonomiske konsekvenser der er forbundet, med at overgå fra
1:1 løsning til klassesæt, som er baseret på en forudsætning om øget anvendelse af analoge
læremidler (se bilag 2). Med klassesæt deles eleverne om iPads i et omfang, der svarer til 1
iPad pr. 3 elever. Denne ordning er identisk med den model, der allerede anvendes i
indskolingen.
Der forudsættes indkøb af analoge læremidler som erstatning for iPads. Udgifterne hertil
afhænger af flere faktorer såsom fagets størrelse, og om der i den digitale fagportal fravælges
et helt fag - f.eks. dansk eller matematik. Analoge læremidler som bøger er generelt dyrere end
indkøb af digitale læremidler. Dette skyldes bl.a. at de faste årgangs-bogsystemer skal
suppleres med engangsmateriale hvert år.
Nedenstående tabel viser de anslåede besparelser og udgifter ved udskiftningen af iPads til
analoge læremidler ved en gradvis overgang i to modeller. Estimatet er foretaget på baggrund
af egne erfaringer samt erfaringer fra Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune.
Tabel 1. anslåede nettoudgifter ved erstatning af iPads med analoge midler for 3. og 4. årgang
(model 1) og 3. til 6. årgang (model 2).
Ramme/ønske

Model 1. Erstatning af 1:1-iPads med klassesæt for 3.
til 4. årgang

Model 2. Erstatning af 1:1-iPads med klassesæt for 3.
til 6. årgang

Anlægsrammen (1.000 kr.)

Driftsrammen (1.000 kr.)
Model 1. Indkøb af analoge læremidler som erstatning
for 1:1-iPads for 3. til 4. årgang

Model 2. Indkøb af analoge læremidler som erstatning
for 1:1-iPads for 3. til 6. årgang

Nettoudgift for alle skoler - model 1

Nettoudgift for alle skoler - Model 2

*Nettoudgiften medregner sparede udgifter til køb af iPads og indtægter ved gensalg af
brugte devices. Der er ikke medregnet afledte udgifter til eventuelt frikøb af faglige vejledere.
Udgifterne til indkøb af iPads afholdes via Børne- og Skoleudvalgets IT-pulje på
anlægsbudgettet. Indkøb af bøger og andre analoge læremidler skal afholdes via skolernes
driftsbudget på servicerammen.
Alt efter valg af model vil forvaltningen indarbejde besparelsen på anlægsbudgettet
i investeringsoversigten til budget 2027-2029. Besparelsen kan ikke uden videre overføres til
skolernes driftsbudget, da der er pres på kommunens serviceudgifter, hvilket gør det vanskeligt
at overholde kommunens serviceramme i budget 2027-2030.
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen foreslår model 1 - en gradvis overgang fra en 1:1-model til klassesæt for 3. og 4.
årgang. Med forslaget overgår 3. årgang til klassesæt i løbet af skoleåret 2027/28 mens 4.
årgang vil overgå til klassesæt i 2028/29. I 5. og 6. årgang anvendes digitale læremidler
og fagportalen i betydeligt omfang, og eleverne på disse årgange kan mere vanskeligt deles
om iPads i et klassesæt idet de bl.a. arbejder langt mere selvstændigt.
Forslaget frigør anlægsmidler svarende til ca. 164.000 kr. i 2027 stigende til ca. 500.000 kr. i
2030, og sikrer samtidig, at lærerne får tid til at planlægge undervisningen med anvendelse af
analoge læremidler i stedet for iPads samt indkøbe de relevante analoge læremidler. Model 1
nødvendiggør indkøb af analoge læremidler på driftsrammen på ca. 630.000 kroner i 2027 og
samlet ca. 4.1 millioner kroner i perioden. Nettoudgiften udgør ca. 467.000 kroner i 2027 og
samlet ca. 2.6 millioner kroner i perioden.
Derudover sikrer forslaget, at de iPads der blev indkøbt på baggrund af den Børne- og
Skoleudvalgets anlægsbevilling den 11. marts 2026 anvendes, og at udskiftningen sker i
forbindelse med den årlige udskiftning af devices.
Den videre proces
I forlængelse af udvalgets ønske om at behandle digitaliseringsstrategien,
samt konstitueringspartiernes ønske om øget brug af analoge læremidler, indkøb af bøger og
prioritering af skolebiblioteker på alle skoler, foreslår forvaltningen, at udvalget forelægges en
sag om revidering af digitaliseringsstrategien i efteråret 2026.

Indstilling

Direktionen foreslår indstillet,

1. At 3. og 4. årgang overgår til klassesæt for iPads som beskrevet i sagen i model 1
2. At besparelsen på indkøb af iPads i model 1 indarbejdes i investeringsoversigten til
budget 2027-2030 med henblik på anlæg af skolebiblioteker (initialt bogindkøb)

3. At der indkøbes analoge læremidler som beskrevet i sagen i model 1 som
finansieres af de årlige varige driftsmidler i "læsepakken" afsat i budgetaftalen for
4. At forvaltningen forelægger en sag om revidering af digitaliseringsstrategien i
efteråret 2026

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Børne- og Skoleudvalget 2026-2029, den 10. juni 2026, punkt
BØRNE- OG SKOLEUDVALGET indstiller direktionens forslag tiltrådt og ønsker samtidig, at
der med indfasning i løbet af efteråret 2026, som hovedregel ikke anvendes skole-iPads i
SFO/SFK.
Julie Quass (V) stemte imod direktionens forslag punkt 1, blankt vedrørende punkt 2 og stemte
for punkt 3 og 4.
Forinden bortfaldt følgende ændringsforslag fremsat af Venstre med 1 stemme for (Venstre) og
6 stemmer imod (Konservative, Liberal Alliance, Lokalisten og Radikale Venstre)
Sagen udskydes med henblik på at forslaget sendes i høring hos skolebestyrelserne og
skolelederne inden vi træffer politisk beslutning.
Venstre havde følgende mindretalsudtalelse:
Venstre ønsker, at høre og inddrage skolebestyrelserne og skolelederne, før vi træffer
beslutning om ændringen af antal iPads i skolen.
Venstre ønsker at få skolernes holdning til, om det giver didaktisk mening at have ingen IPads,
klassesæt, IPads til alle eller computere på de forskellige klassetrin.

Beslutning

Økonomiudvalget tiltræder Børne- og Skoleudvalget indstilling ad pkt. 3 og 4 inklusiv
Børne- og Soleudvalgets bemærkning
Ad punkt 1. Økonomiudvalget tiltræder Børne- og Skoleudvalgets indstilling med 8
stemmer for (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF,
Liberal Alliance, Lokallisten og Enhedslisten) og 2 stemmer i mod (Venstre).
Ad pkt. 2 Økonomiudvalget tiltræder Børne- og Skoleudvalgets indstilling med 8 stemmer
for (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Liberal
Alliance, Lokallisten og Enhedslisten). 2 udlod at stemme (V)

Forinden bortfaldt følgende ændringsforslag fremsat af Venstre med 2 stemme for
(Venstre) og 8 stemmer imod (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative
Folkeparti, SF, Liberal Alliance, Lokallisten og Enhedslisten)
Sagen udskydes med henblik på at forslaget sendes i høring hos skolebestyrelserne og
skolelederne inden vi træffer politisk beslutning.
Venstre havde følgende mindretalsudtalelse:
Venstre ønsker, at høre og inddrage skolebestyrelserne og skolelederne, før vi træffer
beslutning om ændringen af antal iPads i skolen.
Venstre ønsker at få skolernes holdning til, om det giver didaktisk mening at have ingen
IPads, klassesæt, IPads til alle eller computere på de forskellige klassetrin.
Venstre benyttede standsningsretten, hvorfor sagen skal behandles på det kommende
møde i Kommunalbestyrelsen.
Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Kilde: Rudersdal Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 17. juni 2026, punkt 30. Læs den originale sag hos kommunen.