Vandforsyningsplan 2026-2036 i høring - Godkendelse

Sagsfremstilling

Kommunerne er, jf. vandforsyningslovens §14, forpligtede til at udarbejde planer for, hvorledes
vandforsyningen tilrettelægges, herunder hvilke anlæg vandforsyningen skal bygge på nu og i
fremtiden samt hvilke forsyningsområder, de enkelte anlæg skal forsyne.
Forvaltningen har i tæt samarbejde med Birkerød Vandforsyning og Novafos A/S udarbejdet et
forslag til vandforsyningsplan 2026–2036. Vandforsyningsplanen 2026-2036 bliver den første
samlede vandforsyningsplan siden kommunesammenlægningen i 2006.
De tre overordnede planmål i Vandforsyningsplan 2026-2036 er:
At sikre en robust og fremtidssikret vandforsyning med en tilstrækkelig reservekapacitet.
At sikre at kvaliteten af drikkevandet overholder de gældende kvalitetskriterier, og at
indholdet af miljøfremmede stoffer er så lavt som muligt i drikkevandet.
At sikre at vandforsyningen foregår så bæredygtigt som muligt.

Hvert planmål har tilhørende delmål, som beskriver konkret, hvordan målopfyldelsen sikres i
planperioden.
Målsætningerne under de fleste af delmålene arbejder Rudersdal Kommune og forsyningerne
allerede med, og de videreføres i planen:
Vandforsyningen er i dag baseret på egen indvinding i kommunen og regionalt
samarbejde ift. vandudveksling/nødforsyning.
Drikkevandet overholder lovgivningens grænseværdier samt vandprøvefrekvens.
Forsyningerne udtager endda flere vandprøver end loven kræver for at være på forkant
og bidrage til den overordnede viden i branchen.

I forbindelse med renoverings- og anlægsprojekter samt den daglige drift arbejder
forsyningerne med at anvende de mest bæredygtige og mindst CO2-belastende
løsninger. Derudover arbejdes der løbende med at nedbringe vandspild, hvilket bl.a. har
resulteret i, at Novafos har reduceret deres vandspild fra 7,9 % i 2024 til 5 % i 2025.

Vandforsyningsplanen 2026-2036 indeholder nye mål, der skal sikre en mere robust og
fremtidssikret vandforsyning i Rudersdal Kommune via øget fokus på forsyningssikkerhed og
beredskab:
Forsyningerne skal sikre en reservekapacitet på 25 % af den samlede
indvindingstilladelse, som er til rådighed i tilfælde af forurening ved en eller flere boringer.
Nødforsyning fra andre vandværker skal kunne dække hele kommunes vandbehov, og
de enkelte vandværker skal kunne levere vand via generator/vandtårn ved strømnedbrud.
Vandforsyningerne skal sikre sig mod eksterne trusler og have fokus på cybersikkerhed
via opfyldelse af NIS2-direktivet og CER-lovningen samt kunne opretholde
vandforsyningen uafhængigt af centrale og decentrale IT-systemer (ø-drift).
Målsætningen er stadig at benytte simpel vandbehandling, men der åbnes for
muligheden for videregående vandbehandling (udvidet renseteknologi) ifm. akut
forurening samt forebyggelse.
Grundvandsparker er i planen nu nævnt som eksempel på tiltag til
grundvandsbeskyttelse.

Det bemærkes, at konkrete tiltag og handleplaner ift. grundvandsbeskyttelse varetages i en
kommende indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Rudersdal Kommune. Indsatsplanen
forventes opstartet ultimo 2026.
Miljøvurdering og høring
Vandforsyningsplanen er omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1.
Forvaltningen har i den forbindelse truffet afgørelse om, at Vandforsyningsplanen 2026-2036
ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, og at en særskilt miljøvurdering derfor ikke er
nødvendig. Se afgørelse i bilag 11 til Vandforsyningsplan 2026-3036.
Forslag til Vandforsyningsplan 2026-2036 udsendes i otte ugers høring, hvorefter
vandforsyningsplanen bliver forelagt til endelig godkendelse.

Affaldsordningerne i Rudersdal Kommune er gebyrfinansierede og opkræves i dag via to rater
under ejendomsbidragsbilletten, hhv. 1. januar og 1. juli.
Da renovation til og med 2023 blev opkrævet sammen med ejendomsskatterne, og da det var
et krav, at ejendomsskatter skulle opkræves i to eller flere rater, blev denne praksis også
anvendt for renovation.
Gældsstyrelsen har fastlagt, at kommunen alene kan opkræve gebyr hos den grundejer, der er
registreret som ejer af ejendommen pr. 1. januar i gebyråret. I praksis betyder det, at 2. rate 1.
juli i nogle tilfælde skal sendes til en tidligere ejer af en ejendom.
Problemstillingen er også kendt i andre kommuner. Blandt andet er Gentofte Kommune fra
2025 overgået til opkrævning via én årlig rate, hvilket har fungeret uproblematisk.
Forvaltningen lægger op til, at grundejere, der har svært ved at betale via én rate, fortsat vil
have mulighed for at indgå en afdragsordning frem til næste opkrævning, dvs. i op til 12
måneder.
Gebyr for rottebekæmpelse opkræves allerede i dag via én årlig rate sammen med 1. rate af
affaldsgebyrerne.

Forvaltningen vil lave en informationsindsats om ændringen i efteråret 2026. Det kan dog
forventes, at der det første år vil være henvendelser fra borgere om ændringen.
Rentetilskrivning ophører
Da kommunen opkrævede ejendomsskatter til og med 2023, blev der tilskrevet renter ved for
sen betaling. Rentetilskrivningen er lovpligtig og gælder også for de efterreguleringer af
ejendomsskatter vedr. skatteårene 2021-2023, som kommunen fortsat opkræver, selv om
kommunen ikke har indflydelse på størrelsen af efterreguleringerne.
Da renovation til og med 2023 er blevet opkrævet via ejendomsskattebilletten, tilskrives der
også renter for renovation – samt for de andre mindre ydelser på billetten, herunder
rottebekæmpelse og vejbidrag. Det er dog valgfrit for kommunen at opkræve renter af for sen
betaling af renovation mv.
Forvaltningen foreslår, at der ikke opkræves renter af renovation og andre ydelser, dvs.
rottebekæmpelse og vejbidrag, på ejendomsbidragsbilletten pr. 1. januar 2027. Det sker for at
lette overgangen til opkrævning via én rate samt for at harmonisere opkrævningen af
renovation med andre ydelser i kommunen.
Det bemærkes, at kommunen fortsat opkræver to rykkergebyrer, af hver 250 kr., ved for sen
betaling af renovation, i lighed med øvrige regninger udsendt af kommunen.
Økonomiske konsekvenser
Ophøret af rentetilskrivning betyder isoleret set en begrænset mindre indtægt på renter på ca.
120.000 kr. årligt. Denne opvejes dog af en lavere renteudgift på kommunens kassekredit som
følge af, at kommunen modtager betalingen for renovation tidligere på året. Det svarer til ca.
450.000 kr. ved det nuværende renteniveau.
Forslaget har ikke betydning for de samlede indtægter fra affaldsgebyrer i løbet af året og
dermed ikke kommunens kassebeholdning/likviditet ultimo året, men det får en væsentlig effekt
på den ”gennemsnitlige” likviditet, som er et vigtigt styringsmål for kommunen. Den
gennemsnitlige likviditet måles som et gennemsnit over kommunens indestående på bl.a.
bankkonti målt over de seneste 365 dage. Den gennemsnitlige likviditet vil derfor stige med ca.
20 mio. kr. ved udgangen af 2027 som følge af forslaget.
Forvaltningen vil indarbejde konsekvenserne i budgetforslaget for 2027-2030 og den tilknyttede
likviditetsprognose.

Status og proces for de tre projektforslag gennemgås her, og kort over områderne er vedlagt
som bilag.
Det er en central forudsætning for godkendelsen og gennemførelsen af nye
fjernevarmeprojekter, at varmeproduktionen kan øges lokalt i form nye anlæg. Norfors og
forvaltningen har derfor arbejdet aktivt på at tilvejebringe varmekapacitet til at forsyne
områderne i projektforslagene, bl.a. ved at afsøge mulighederne for etablering af et luft-tilvand- varmepumpeanlæg på Blokken 47 i Birkerød samt ved at afsøge mulige lokaliteter til
produktion af fjernvarme via geotermi.
Norfors står overfor at skulle omstille den nuværende fjernvarmeproduktion fra
affaldsforbrænding til andre varmekilder, ligesom udbygningen af fjernvarmenettet vil kræve
betydelig ekstra varmeproduktionskapacitet. Norfors præsenterer i en parallel sag processen
for omstilling af fjernvarmeproduktionen og fremtidsperspektiverne herfor.
Projektforslag for Gl. Holte, Trørød, Nærum, Søllerød og Skodsborg - herunder muligheder for
geotermi

Arkitektur- og Byplanudvalgets besluttede den 5. februar 2025 (link) at afslutte planarbejdet
vedr. et luft-til-vand-varmepumpeanlæg ved Holtegårdsparken. I den forbindelse blev det
besluttet, at forvaltningen i samarbejde med Norfors skulle afklare mulighederne for geotermi
samt vurdere egnede alternative placeringer af et luft-til-vand-varmepumpeanlæg.
Det er Norfors og Innargis (geotermi-virksomhed) vurdering, at de bedste forhold for geotermi
er til stede i den nordligste del af Rudersdal. Innargi har på den baggrund søgt om geotermitilladelse ved Energistyrelsen for den nordligste del af Rudersdal.
Det vurderes dog ikke realistisk, at der på inden for projektforslagets tidshorisont kan etableres
fjernvarmeforsyning fra et nordligt liggende geotermi-anlæg til projektområdet Gl. Holte,
Trørød, Nærum, Søllerød og Skodsborg. Det vil, udover etableringen af selve anlægget, kræve
anlæg af en transmissionsledning til projektområdet. Det bemærkes, at samme vurdering gør
sig gældende ift. projektområdet for Holte og Øverød (nedenfor).
Ift. alternativ placering af luft-til-vand-varmepumpeanlægget besluttede Arkitektur- og
Byplanudvalget den 7. maj 2025, pkt. 3 (link), at forvaltningen skulle anmode Plan og
Landdistriktsstyrelsen om ændring af Fingerplanen, så der kan opnås mulighed for at placere
et luft-til-vand varmepumpeanlæg på Gammel Holtevej 24A og 24B (“spejdergrunden").
Inddragelse af yderligere areal omkring ”spejdergrunden” vil kunne skabe mulighed for
etablering af et tilstrækkeligt stort luft-til-vand-varmepumpeanlæg. Eventuel inddragelse af
yderligere areal vil herudover bero på en dispensation fra gældende fredning eller rejsning af
en ny fredning. Regeringen har fortsat ikke har præsenteret udkast til revideret Fingerplan,
hvorfor forvaltningen vurderer, at der indenfor projektforslagets tidshorisont ikke kan
tilvejebringes et plangrundlag, der kan muliggøre etablering af varmeproduktion her.
Norfors vurderer derfor, at projektforslaget ikke kan gennemføres i sin nuværende form, og at
projektforslaget trækkes tilbage.
Projektforslag for Birkerød og Bistrup
Projektområdet Birkerød og Bistrup skal forsynes med fjernvarme via et luft-tilvandvarmepumpeanlæg, som skal etableres på Blokken 47 i Birkerød samt
varmeakkumuleringstanke på Blokken 48. Lokalplanprocessen for anlægget, herunder VVMproces, er i gang og kører planmæssigt.
Norfors vurdering er, at man med anlægget på Blokken 47 vil kunne etablere varmeforsyning af
Birkerød og Bistrup, med en evt. tilpasning af projektområdet i løbet af 2026, såfremt
varmekapaciteten skulle blive begrænset af arealets indretning. Det er derfor Norfors
vurdering, at forudsætningen for at arbejde videre med projektforslaget for Birkerød og Bistrup
fortsat er til stede.
Norfors vil, når der foreligger et godkendt plangrundlag, præsentere en plan for afklaring af
interesse for fjernvarme i projektområdet, som er en anden afgørende forudsætning for
realiseringen af projektet.
Det bemærkes, at det allerede nu er Norfors’ vurdering, at anlægget ikke får tilstrækkelig

varmekapacitet til at kunne understøtte forsyningen af Holte og Øverød-projektområdet
(nedenfor).
Projektforslag for Holte og Øverød
Projektforslaget bygger på en forudsætning om, at hovedparten af varmeforsyningen skulle
dækkes af et af de to andre projektområder ovenfor.
Jf. ovenfor har det ikke vist sig muligt på kort sigt, og det har ligeledes ikke været muligt at
finde egnede lokaliteter til ny varmeforsyning lokalt, som vil kunne planlægges of etableres
indenfor projektets tidshorisont.
Norfors vurderer derfor, at projektforslaget ikke kan gennemføres i sin nuværende form, og at
projektforslaget trækkes tilbage.
Norfors ønsker at trække 2 ud af 3 projektforslag tilbage
Kommunalbestyrelsen gav i sin tid en betinget godkendelse af Norfors tre projektforslag med
en række vilkår. Et grundlæggende vilkår var tilvejebringelse af ny varmeproduktion til
gennemførelse af fjernvarmeudrulning, inden for tidshorisonten af projektforslagene. Norfors
har tilkendegivet, at de ønsker at trække to ud af tre projektforslag, da de vurderer ikke at
kunne opfylde det vilkår for to af projektforslagene, hvorfor godkendelsen af disse bortfalder.
Det betyder, at de to områder tilbageføres til den varmeforsyningsstatus, der var gældende før
Kommunalbestyrelsens godkendelse af de to projektforslag. Konkret betyder det, at de to
projektområder igen bliver gasområder. Evida vil således igen få forsyningspligten i disse
områder, og nye tilslutninger til gas vil være muligt. Derudover vil det igen være muligt at søge
om tilskud til varmepumper i disse områder.
Rammerne for aflysning, hvis et godkendt projektforslag ikke kan gennemføres, er vedlagt som
bilag.
Videre proces for projektforslag og forslag til ny varmeplan
Norfors vil, når der foreligger et godkendt plangrundlag, fremlægge en proces for det videre
arbejde med projektforslaget vedr. Birkerød og Bistrup samt tilbud til kunder i Birkerød og
Bistrup.
Den videre proces for Norfors’ tilbagetrækning af projektforslagene er:

A. Forvaltningen vil på baggrund af indsendt materiale fra Norfors vurdere, om det er
tilstrækkeligt fyldestgørende, hvorefter det sendes i 14-dages høring hos relevante
forsyningsselskaber.
B. Efter endt høring, træffer forvaltningen afgørelse om at projektgodkendelsen frafalder.
Herefter ændres status for projektforslagsområderne, så de ikke længere fremgår som
fjernvarmeområder i Plandata.dk og derved kan kommende varmepumpepuljer søges.

C. Breve med information, herunder alternativer til gas som varmekilde, sendes direkte til
borgere i de berørte områder, når ændringen i Plandata.dk er gennemført. Derudover vil
forvaltningen kommunikere bredt via forskellige platforme om alternativer til gas i de
berørte områder.
D. Forvaltningen vil i forbindelse med udarbejdelse af varmeplanen afklare alternative
muligheder for varmeforsyning af områderne.

I det vedtagne genbesøg af varmeplanen skal der igen tages stilling til, om områderne 1) Gl.
Holte, Trørød, Nærum, Søllerød og Skodsborg og 2) Holte og Øverød skal udpeges til
fjernvarmeforsyning eller individuel varmeforsyning.
Konsekvenser for borgerne
Borgerne vil efter afgørelse om, at deres område ikke længere indgår som et
fjernvarmeområde få mulighed for at søge tilskud til etablering af varmepumper, når der
kommer nye nationale puljer (varmepumpepuljen) til konvertering fra olie og gas til
varmepumper. Herudover vil det fortsat være muligt at søge afkoblingspuljen om tilskud til
afkobling fra gas.
Grundejere kan finde vejledning, blandt andet hos Energistyrelsens SparEnergi, om forskellige
former for individuelle varmeløsninger og hvilke overvejelser man bør gøre. Rudersdal
Kommune har udarbejdet en vejledning til den gode proces for konvertering til varmepumper.
Link til info om varmepumper: Sådan får du en varmepumpe | Rudersdal Kommune
Større bebyggelser såsom etageboliger eller rækkehuse, der ikke kan etablere individuelle
varmepumper på grund af pladsmangel, fredning eller støjgener, kan overveje at konvertere til
fælles varmepumpeløsninger baseret på eksempelvis jordvarme. Det er en længere proces,
som skal organiseres lokalt i boligforeningen. Forvaltningen har i 2023 udarbejdet et
inspirationskatalog om lokale, fælles varmeløsninger i samarbejde med Hørsholm Kommune.
På kommunens hjemmeside findes der yderligere materiale og vejledning til både
enfamiliehuse og større bebyggelser, og forvaltningen vil på kommende møder i forbindelse
med varmeplanen og klimahandlingsplanen orientere om de muligheder, kommunen har for at
understøtte konverteringen.
Forvaltningen vil på udvalgets møde i august fremlægge status for projektforslag E.ON.

Som konsekvens af Folketingets vedtagelse af Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi i 2020 (Klimaplanen), der blandt andet er implementeret ved lov 745, står Norfors
overfor at skulle omstille fjernvarmeproduktionen på affaldsforbrændingsanlægget
Usserødværket beliggende i Hørsholm Kommune.
På nuværende tidspunkt har Norfors fået en dispensation fra lovkravet om selskabsgørelse af
affaldsforbrændingsanlægget på vilkår om at stifte et selskab, når det er økonomisk muligt,
eller når der foreligger et godkendt projekt om lukning af affaldsforbrændingsanlægget. Norfors
har endvidere fået en midlertidig dispensation fra affaldsvarmeprisloftet for 2025 og 2026. Der
er behov for en forlængelse af denne dispensation.
Staten er desværre ikke kommet med en afklaring vedrørende kompensation i forbindelse med
en lukning af affaldsforbrændingsanlægget i Usserød. Ejerkommunerne har derfor den 29. maj
2026 været nødsaget til at stævne Staten for erstatning for ekspropriation som følge af
vedtagelsen af lov 745.
Idet Norfors har forsyningspligt overfor de eksisterende fjernvarmekunder, er det ikke muligt at
lukke Usserødværket uden at sørge for, at fjernvarmekunderne fortsat kan få leveret
fjernvarme på anden vis. Det er en bunden opgave.
Ejerkommunerne har – via varmeplanerne og vedtagelse af konkrete projektforslag –

endvidere et ønske om at kunne tilbyde flere borgerne kollektiv fjernvarme.
Norfors ønsker derfor sammen med ejerkommunerne at igangsætte en proces, der skal lede
hen til en omstilling og gradvis udbygning af fjernvarmeproduktionen i Norfors.
Det kræver et grundigt analysearbejde, idet beslutning om omstilling og investering i anden
varmeproduktionskilde er langsigtet og vil påvirke varmeforsyningen, økonomien og miljøet i
mange år frem.
Norfors og ejerkommunerne har udarbejdet en proces- og tidsplan for beslutningsgrundlaget
for omstilling og udbygning af varmeproduktionen i Norfors. Proces- og tidsplanen, der blev
godkendt i Norfors bestyrelse den 21. april 2026, er vedlagt som bilag.
Processen
Processen er inddelt i tre faser. Fase 1 er tilrettelæggelsesfasen, fase 2 er analysefasen og
fase 3 er beslutningsfasen.
Processen indebærer bl.a. fem politiske forelæggelser i ejerkommunerne, hvor fagudvalg,
økonomiudvalg og kommunalbestyrelserne får forelagt proces og resultater til drøftelse og
henholdsvis godkendelse, alt afhængig af hvor i processen den politiske forelæggelse
optræder. Der er endvidere planlagt to borgerinformationsmøder, som det er op til de enkelte
ejerkommuner om de ønsker at afholde.
Nærmere om faserne:
Fase 1 – Tilrettelæggelsesfasen
I denne fase tilrettelægges arbejdet, og der nedsættes en følgegruppe bestående af de
tekniske direktører i henholdsvis Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Kommuner
(fjernvarmeudbygningen i Helsingør Kommune forestås af Forsyning Helsingør) samt chef for
strategi- og sekretariatet og projektchefen i Norfors.
Henholdsvis bestyrelsen i Norfors og ejerkommunerne træffer beslutning om igangsættelse af
processen for omstilling og udbygning af fjernvarmeproduktionen i Norfors. Nærværende sag
er 1. politiske sag til behandling i ejerkommunerne.
Efter beslutning om iværksættelse af processen afholdes der borgerinformationsmøder i de
ejerkommunerne, der ønsker det.
I denne fase kommer Norfors med oplæg til kommissorium for analysefasen, herunder hvilke
analyser, der er behov for. Der udarbejdes en politisk sag (2. politiske sag), hvor bestyrelsen
og kommunerne skal godkende oplæg til kommissorium for analysefasen samt oplæg til
analyser.
Fase 2 – Analysefasen
Analysefasen gennemføres for at etablere et fælles, gennemarbejdet og tværkommunalt
beslutningsgrundlag for bestyrelsens valg af fremtidig varmeproduktionsteknologi og for den
efterfølgende udbygning af fjernvarmen.

Norfors leverer det nødvendige materiale og analyserne. Følgegruppen sikrer det kommunale
perspektiv. Resultaterne stilles til rådighed for både bestyrelsen og ejerkommunerne, og giver
mulighed for lokalpolitisk behandling (3. politiske sag), herunder temamøder i relevante
fagudvalg og borgerinddragelse (2. borgerinformationsmøde).
Analysen omfatter en teknisk vurdering af relevante teknologier, indeholdende kapacitet,
arealbehov, økonomi, tidsplaner og risici samt organisering og driftsomkostninger. Økonomien
belyses gennem en business case for omstilling og udbygning, varmeprisprognoser og
vurdering af investeringer. Endvidere undersøges konsekvenserne af tempo og skalering, da
hurtig realisering har betydning for varmepris og robusthed.
Analysearbejdet adresserer også juridiske krav, forsyningspligt, miljø- og arealmæssige forhold
samt sammenhæng til behovet for en revidering af kommunernes varmeplaner.
Outputtet er et sammenhængende analysegrundlag, der resulterer i forskellige scenarier med
beskrivelse af fordele og ulemper. Herefter udarbejdes en fælles anbefaling til bestyrelsen, der
efterfølgende behandles i ejerkommunerne (3. politiske sag).
Til yderligere validering af beslutningsgrundlaget indhenter ejerkommunerne en second opinion
fra et eksternt konsulentfirma, der forelægges bestyrelsen og ejerkommunerne (4. politiske
sag).
Fase 3 – Beslutningsfasen
Efter dialogen med ejerkommunerne i analysefasen udarbejdes et endeligt
beslutningsgrundlag. Beslutningsgrundlaget vil indeholde følgende:
Valg af teknologi(er) til omstilling og udbygning.
Kapacitetsbehov i kommunerne for fjernvarme og kapacitetsopfølgning i organisering hos
Norfors.
Økonomi for Norfors og ejerkommuner og varmepris for slutkunde.
Vurdering af de økonomiske risici for Norfors, ejerkommunerne samt varmekunderne.
Juridiske, økonomiske og miljømæssige forhold.
Kommunikationsramme og implementering.
Projektplan og forløb for omstilling og udbygning.

Når der foreligger et tilstrækkeligt klart og gennemarbejdet beslutningsgrundlag, udarbejdes
der et fælles dagsordenspunkt med indstilling af valg af teknologi til omstilling og udbygning af
varmeproduktionen (5. politiske sag).
Tidshorisont
Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at processen vil kunne være afsluttet ved
udgangen af 2027, hvorefter Norfors forbereder omstillingen til valgt teknologi og udarbejdelse

af projektforslag.
Der er imidlertid mange indbyrdes afhængigheder i analyserne, der kan betyde en forskydning i
tid.

Havarthigården er et kultur-, fritids- og medborgerhus i Holte, der bruges bredt til
borgeraktiviteter, foreningsaktiviteter og private arrangementer. Havarthigården er en
selvejende institution med egen bestyrelse.
Havarthigården ønsker at etablere en elevator i deres faciliteter for at gøre faciliteterne mere
tilgængelige for personer med handicap. Etableringen af elevatoren kan udføres i sommeren
2026, hvor etableringsarbejdet vil være til mindst mulig gene for brugerne.
I budgetaftalen 2026-2029 for Rudersdal Kommune er der afsat 0,25 mio. kr. til at forbedre
tilgængeligheden på Havarthigården for personer med handicap. Forvaltningen foreslår derfor,
at der gives en anlægsbevilling på 0,25 mio. kr. i 2026 til realisering af elevatorprojektet,
finansieret af projekt 452092 Handicaptilgængelighed på Havarthigården.
Etableringen af elevatoren vil ske i dialog med Ejendomme i Rudersdal Kommune.

Der er store samfundsmæssige gevinster ved udbredelsen af dosispakket medicin, idet
ordningen forbedrer patientsikkerheden og frigiver allerede begrænsede sygeplejefaglige
ressourcer i kommunerne.
Kommunens borgere kan få hjælp til at dosere medicin på to måder. Enten ved at en social- og
sundhedsassistent eller en sygeplejerske tæller tabletter i doseringsæsker eller via dosispakket
medicin, hvor apoteket pakker medicinen maskinelt til 14 dage ad gangen. Ved dosispakket
medicin pakker apoteket borgerens medicin maskinelt til borgeren.
Den politiske Sundhedsklynge omkring Herlev og Gentofte Hospital har i 2025 igangsat en
tværsektoriel implementeringsproces mhp. at øge brugen af dosispakket medicin.
For at udnytte det fulde potentiale af ordningen anbefaler forvaltningen, at dosispakket medicin
bliver førstevalg til borgere med behov for hjælp til at få doseret medicin.
Projektmidlerne går til frikøb af medarbejdertimer til afprøvning af arbejdsgang samt dialog og
samarbejde med praktiserende læger og apoteker for at øge udbredelsen af dosispakket
medicin.

Indtægterne og udgifterne forbundet med Sundhedsklyngemidler til udbredelse af dosispakket
medicin fremgår af tabel 1.
Tabel 1 – Udgift- og indtægtsbevilling
Politisk udvalg

Politikområde 2026

Udgifter til udbredelse af dosispakket
medicin

Ældre, Omsorg og
Sundhed

Sundhed

Indtægter Sundhedsklyngemidler

Ældre, Omsorg og
Sundhed

Sundhed

Hele kr.

Samlet/Kassepåvirkning

Rudersdal Kommune har, ligesom landets øvrige kommuner, set en stigning i antallet af elever med behov for
støtte i en specialklasse. Udviklingen har blandt andet ført til behovet for at udvide kapaciteten for
Dronninggårdklasserne og en øget indsats for, at flere elever kan rummes inden for den almene folkeskole. Den
stigende visitationsudvikling medfører fra det kommende skoleår kapacitetsudfordringer for specialklasserne på
Skovlyskolen (E-sporet).
Nedenstående graf viser udviklingen i antallet og andelen af elever i specialtilbud udenfor folkeskolen i
Rudersdal Kommune.

E-sporet er en specialklasserække på Skovlyskolen for børn og unge 0.-9. klasse, der er præget af sociale
og/eller følelsesmæssige vanskeligheder, samt med vanskeligheder med regulering af
opmærksomhed. Målgruppen er for normaltbegavede børn og unge med:

Sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder
ADHD evt. i kombination med andre psykiske vanskeligheder
Særlig sårbarhed ift. angst, skoleværing, selvskadende, kravafvisende.

Klasserne er således kendetegnet ved et behov for tryghed og forudsigelighed, særligt tilrettelagt undervisning,
mindre grupper af elever samt faste rammer og struktur.
E-sporet har, som kommunens øvrige specialtilbud, set en stigning i antallet af elever. Derfor er det nødvendigt,
at der fra det kommende skoleår skal findes midlertidige løsninger til at rumme de ekstra elever og sikring af
ekstra midlertidig kapacitet indtil der kan etableres en mere permanent løsning.
Forvaltningen foreslår derfor, at der etableres pavilloner ved Skovlyskolen, som kan rumme to hold. Da der er
leveringstid på pavillonerne, forventes de først at være klar til januar 2027. Indtil da, vil den øgede elevtilgang
midlertidigt kunne rummes med en mere fleksibel brug af de eksisterende rammer, i samspil med etablering af
praksisorienterede og kreative læringsforløb i et samarbejde med Rudersdal Musik- og Billedskole på
Kulturcenter Mariehøj. Skovlyskolen såvel som Rudersdal Musik- og Billedskole er interesseret i, at udvikle et
sådan samarbejde til glæde for børnene på E-sporet og med mulighed for også, at involvere børn fra
Skovlyskolens almenklasser.
På trods af afstanden til Skovlyskolen, vil udearealerne ved Kulturcenter Mariehøj kunne anvendes i endnu
større udstrækning end de gør i forvejen. Det vil navnlig dreje sig om naturlegepladsen og bålpladsen, men
også minigolfbanen.
Øget brug af udendørsfaciliteterne giver gode muligheder for at udvikle undervisning og pædagogiske aktiviteter
med et stærkere natur- og bevægelsesfokus. Dette vurderes særligt relevant i arbejdet med elever, der
profiterer af mere praksisnære og sanselige læringsmiljøer. Dette vil også muliggøre, at den begrænsede
indendørs kapacitet på Skovlyskolens ikke presses yderligere, indtil pavillonerne er etableret.
Der er direkte busforbindelse mellem lokationerne. For Skovlyskolens ældste elever vil det desuden være muligt
at transportere sig mellem matriklerne til fods eller cykel. Den geografiske beliggenhed vurderes derfor, at
skabe gode muligheder for en fleksibel og sammenhængende anvendelse af faciliteterne i skolens daglige drift
og pædagogiske arbejde.
Tabel 1. Overslag på anlægsomkostninger ved leje og etablering af pavilloner ved Skovlyskolen i 3 år:
Leje af pavallioner

Opstilling og nedtagning

Inventar, IT mv.

Byggeansøgning

i alt

Forvaltningen foreslår, at anlægsinvesteringen på i alt ca. 2,4 mio. kr. indarbejdes i investeringsoversigten til
budgetforslaget for 2027-2030, således at den endelige politiske godkendelse sker i forbindelse med processen
for vedtagelsen af budget 2027-2030.
Såfremt der i løbet af efteråret sker yderligere stigning i antallet af visiterede elever til Skovlyskolens E-spor, kan
der etableres ekstra længerevarende midlertidig kapacitet, ved at oprette E-spors hold på Søholmskolens
afdeling Bistrup. Her er der plads til, at eleverne fra E-sporet kan få deres eget område, men stadig være i
nærhed af børn fra almenskolen.

Koncernøkonomi fremlægger: oversigt over udvikling i likviditeten, oversigt over anlægsudgifter
i forhold til givne anlægsbevillinger og rådighedsbeløb samt oversigt over tillægsbevillinger fra
dagsordenens punkter til budget for året 2026 samt virkninger på årene 2027-2030.

Indstilling

Direktionen foreslår indstillet, at forslag til Vandforsyningsplan 2026 – 2036 godkendes til
udsendelse i otte ugers offentlig høring.

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Klima- og Miljøudvalget 2026-2029, den 10. juni 2026, punkt
KLIMA- OG MILJØUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget
Direktionen foreslår indstillet, at affaldsgebyrer fra 2027 opkræves via én rate.
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Direktionen foreslår indstillet:

1. at affaldsgebyrer fra 2027 opkræves via én rate, og
2. at der fremover ikke opkræves renter ved for sen betaling af ydelser på
ejendomsbidragsbilletten.

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Klima- og Miljøudvalget 2026-2029, den 10. juni 2026, punkt
KLIMA- OG MILJØUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

Direktionen foreslår indstillet, at forvaltningen bemyndiges til at træffe afgørelse om at
projektgodkendelsen for henholdsvis Gl. Holte, Trørød, Nærum, Søllerød og Skodsborg
og Holte og Øverød frafalder.

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Klima- og Miljøudvalget 2026-2029, den 10. juni 2026, punkt
KLIMA- OG MILJØUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.
Forinden bortfaldt ændringsforslag stillet af Jens Kloppenborg (V): Sagens videre behandling
og afgørelse udsættes, og forvaltningen pålægges at undersøge hvilke muligheder, der findes
for enten at få fremskyndet energiselskabernes afgørelse om hvorvidt de ønsker at benytte sig
af deres ret til at levere fjernvarme eller vil fraskrive sig det, eller at undersøge hvilke
muligheder kommunen har for at fremskynde ophævelsen af udpegningen af områder til
fjernvarme, som i dag ikke er udnyttet. Udvalget kan støtte, at forvaltningen bemyndiges til at
træffe afgørelse om at de benævnte projektgodkendelser i indstillingen frafalder. Der var seks
stemmer imod Lars Høyer Holmqvist (I), Alexander Friborg (C), Christian Fink Elkjær (B), Court
Møller (B), Christoffer Emil Jexen (Ø) og Martin Barfoed (C) og en stemme for Jens
Kloppenborg (V).

Direktionen foreslår indstillet, at processen med omstilling og udbygning af
fjernvarmeproduktionen i Norfors godkendes.

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Klima- og Miljøudvalget 2026-2029, den 10. juni 2026, punkt
KLIMA- OG MILJØUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

Direktionen foreslår indstillet, at der gives en anlægsbevilling på 0,25 mio. kr. i 2026 til
etablering af elevator på Havarthigården med henblik på at fremme tilgængeligheden for
personer med handicap, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på projekt 452092
Handicaptilgængelighed på Havarthigården.

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Kultur- og Fritidsudvalget 2026-2029, den 10. juni 2026, punkt
KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET indstiller direktionens forslag tiltrådt.

Direktionen foreslår indstillet, at politikområde Sundhed ydes en indtægtsbevilling på
123.000 kr. og en tilsvarende udgiftsbevilling på 123.000 kr. i 2026.

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed, den 10. juni 2026,
punkt 5:
UDVALGET FOR ÆLDRE, OMSORG OG SUNDHED indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET
Direktionen forslår indstillet, at
1. Der etableres ekstra midlertidig kapacitet på E-sporet som beskrevet i sagen
2. Forvaltningen indarbejder anlægsinvesteringen på i alt ca. 2,4 mio. kr. i investeringsoversigten til
budgetforslaget for 2027-2030

SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET og KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET
Direktionen forslår, at sagen forelægges til orientering

Vedtagelse fra udvalg

Vedtagelse fra Børne- og Skoleudvalget 2026-2029, den 10. juni 2026, punkt 10:
BØRNE- OG SKOLEUDVALGET indstiller direktionens forslag tiltrådt og ønsker samtidig særlig
opmærksomhed på, at Skovlyskolen hensigtsmæssigt tilrettelægger læringsforløbene i samarbejde med Musikog Billedskolen for både elever fra E-sporet og almen-sporet, samtidig med, at der sikres tryg transport mellem
lokationerne for alle elever. Udvalget ønsker endvidere, at følge kapacitetsudfordringen tæt, og at forvaltningen
på et kommende møde forelægger en sag, der afdækker mulighederne for en permanent løsning for E-sporet.
Beslutningen blev vedtaget med følgende stemmefordeling: 5 stemmer for (Konservative, Venstre, Lokalisten
og Radikale Venstre) og 1 stemme imod (Liberal Alliance).
Liberal Alliance havde følgende mindretalsudtalelse:
LA mener ikke at det ikke er en holdbar løsning, som er til gavn for eleverne. Vi ønsker en afdækning og varig
løsning.
Nicola Emily Larsen (Konservative) deltog ikke under sagens behandling.

Direktionen foreslår, at sagen forelægges til orientering.

Beslutning

Økonomiudvalget indstiller Klima- og Miljøudvalgets indstilling tiltrådt.
Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i punktets behandling.

Opkrævning af affaldsgebyrer via én rate fra 2027 og ophør af
rentetilskrivning - Godkendelse

Økonomiudvalget indstiller Klima- og Miljøudvalgets indstilling tiltrådt.
Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i punktets behandling.

Genbesøg af projektforslag om fjernvarme - Godkendelse

Økonomiudvalget indstiller Klima- og Miljøudvalgets indstilling tiltrådt.
Forinden bortfaldt følgende ændringsforslag fremsat af Jens Kloppenborg (V) med 2
stemmer for Venstre og 8 imod (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative
Folkeparti, SF, Liberal Alliance, Lokallisten og Enhedslisten)
Økonomiudvalget tiltræder indstillingen om at træffe afgørelse om, at
projektgodkendelserne for henholdsvis Gl. Holte, Trørød, Nærum, Søllerød og Skodsborg
& Holte og Øverød bortfalder. Samtidig pålægges forvaltningen snarest muligt, at indlede
drøftelser med Norfors og Eon, med henblik på at udtage de to sidste fjernvarmeprojekter
i Birkerød og i Vedbæk, så disse projekter også bortfalder i erkendelse af, at en
fjernvarmeløsning vil blive alt for dyr for varmebrugerne.
Venstre afgav følgende mindretalsudtalelse:
I erkendelse af at en udrulning af fjernvarme i Rudersdal ikke har nogen klimaeffekt, og
helt påviseligt kun vil gøre det dyrere at være varmekunde i kommunen, opfordrer
Venstre til at forvaltningen arbejder for at såvel Norfors som Eon allerede nu trækker
stikket til alle fire fjernvarmeprojekter i Rudersdal, og ikke kun to af projekterne. Derfor
ønsker Venstre at også Norfors og Eons fjernvarmeprojekter i Birkerød og Vedbæk tages
ud af fjernvarmeplanen, så borgerne i de berørte områder igen kan planlægge med
individuelle grønne løsninger og eller gasfyr med biogas.

Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i punktets behandling.

Proces for omstilling og udbygning af Norfors fjernvarmeproduktionen Godkendelse

Økonomiudvalget indstiller Klima- og Miljøudvalgets indstilling tiltrådt.
Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i punktets behandling.

Havarthigården - anlægsbevilling til øget tilgængelighed

Økonomiudvalget indstiller Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling tiltrådt.
Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i punktets behandling.

Midler til udbredelse af dosispakket medicin

Økonomiudvalget indstiller Udvalget fro Ældre, Omsorg og Sundheds indstilling tiltrådt.
Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i punktets behandling.

Etablering af midlertidig ekstra kapacitet for Skovlyskolens E-spor

Økonomiudvalget tiltræder Børne- og Skoleudvalgets indstilling tiltrådt med 9 stemmer for
(Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Venstre og Enhedslisten) og 1
imod (Liberal Alliance)
Økonomiudvalget tiltrådte protokolbemærkningen fra Børne- og Skoleudvalget.
Liberal Alliance afgav følgende mindretalsudtalelse:
Liberal Alliance mener ikke at det er en holdbar løsning, som er til gavn for eleverne. Vi ønsker en
afdækning og en varig løsning.
Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i punktets behandling.

Orientering om likviditetsudvikling samt anlægs- og tillægsbevillinger

Økonomiudvalget tiltræder direktionens forslag.
Nicola Emily Larsen (C) deltog ikke i punktets behandling.

Beslutningsprotokol og underskriftsark

Beslutningsprotokol blev godkendt.