Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 19. august, Børne- og Skoleudvalget, Rudersdal

Vision for Skoleområdet - udsendelse i høring

Børne- og Skoleudvalget behandlede på mødet den 27. maj 2026 et udkast til en samlet vision for Skoleområdet. Efterfølgende har partierne haft mulighed for at indsende bemærkninger til visionen. Forvaltningen har på den baggrund lavet et revideret forslag til en vision.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I konstitueringsaftalen lægges der vægt på at styrke faglighed og trivsel på skolerne i
Rudersdal samt inddrage skolerne i at skabe en fælles retning. På møde den 15. april
godkendte Børne- og Skoleudvalget en proces for udarbejdelse af en samlet vision med
bemærkning om, at der skal afholdes et ekstraordinært møde med henblik på en præcisering
af indholdet ud fra de bemærkninger, der fremkom på udvalgsmødet.
På Børne- og skoleudvalgets ekstraordinære møde den 27. maj besluttede udvalget
at udskyde beslutningen om godkendelse af et udkast til vision for skolerne, med henblik på
følgende reviderede tidsplan:
8. juni 2026: Partierne sender bemærkninger til forvaltningens udkast præsenteret for
Børne - og Skoleudvalget den 27. maj. 2026. Forvaltningen udarbejder nyt forslag til
vision på baggrund af de indsendte bemærkninger
19. august 2026: Børne- og Skoleudvalget godkender udkast til vision med henblik på at
sende det i høring i skolebestyrelser og MED-udvalg
24. august 2026: Dialog med de nye skolebestyrelser om visionsudkastet.
18. september 2026: Høringsfrist. Forvaltningen udarbejder forslag til endelig vision på
baggrund af det indsendte høringsmateriale
11. november 2026: Endelig behandling og godkendelse af visionen

På baggrund af
de indkomne bemærkninger har forvaltningen udarbejdet dette reviderede visionsudkast:
Høje faglige ambitioner, medborgerskab og karakterdannelse
I Rudersdal har vi højt præsterende skoler med lokal identitet, båret af:

Demokrati og dannelse
Eleverne skal forberedes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et
demokratisk samfund og opleve reel involvering
Forpligtende fællesskaber hele skoledagen, hvor vi er noget for hinanden – og stiller
krav til os selv og hinanden
Forpligtigende fællesskaber er afgørende for elevernes trivsel og stiller krav til den
enkelte elevs karakterdannelse, ordentlighed og ansvarlighed
Varieret og virkelighedsnær undervisning der er ambitiøs, udfordrer og løfter alle
Undervisningen varetages af dygtige medarbejdere som skaber nysgerrighed og
virkelyst for alle, relevant inddrager lokal kultur, natur og historie, og samarbejder med
foreninger og virksomheder
Elever der tager ansvar, fordyber sig og viser engagement
Eleverne skal lære at tro på egne evner, lære vedholdenhed, kunne samarbejde og
opnå indsigt i egen læring
Tydelige forventninger til samarbejdet mellem skole og forældre, hvor begge parter
tager ansvar
Skole/hjem-samarbejdet skal være båret af gensidig respekt og have fokus på den
enkelte elevs læring og trivsel som en del af fællesskabet og medvirke til
at undervisningsmiljøet er ambitiøst og præget af tryghed, tydelige rammer, ro og orden.

Visionen tager fortsat afsæt i det grundlag, der blev præsenteret for Børne- og Skoleudvalget
den 15. april, med vægt på konstitueringsaftalens indhold, partiernes
bemærkninger, folkeskolens formålsparagraf, Fælles Elevrådets mærkesager, det 21.
århundredes kompetencer samt Trivselskommissionens afrapportering fra februar 2025.
Med Børne- og Skoleudvalgets godkendelse vil ovenstående visionsudkast blive udsendt til
høring hos skolernes bestyrelser, de faglige organisationer og skolernes MED-udvalg med
høringsfrist den 18. september.

Indstilling

Direktionen foreslår, at Børne- og Skoleudvalget godkender at udkastet til en vision for
skolerne sendes i høring i skolebestyrelser og MED-udvalg med høringsfrist den 18.
september 2026.

Beslutning

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag
Julie Quass (V) deltog ikke under sagens behandling

Kilde: Rudersdal Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.