Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 19. august, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Rudersdal

Evaluering af borgernes oplevelse af sagsbehandlingen i Børnemyndighed og PPR 2026

Social- og Beskæftigelsesudvalget besluttede den 11. marts 2026, at der skal gennemføres en ekstern undersøgelse af borgernes tilfredshed med samarbejdet med forvaltningen om deres sag på børne- og ungeområdet, og at forvaltningen skal indhente og fremlægge forslag til et undersøgelsesdesign fra en ekstern leverandør.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Social- og Beskæftigelsesudvalget, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Social- og Beskæftigelsesudvalget er optaget af borgernes tilfredshed med samarbejdet med
forvaltningen om deres sag. Social- og Beskæftigelsesudvalget besluttede den 11. marts 2026,
at der skal gennemføres en ekstern undersøgelse af borgernes tilfredshed med samarbejdet
med forvaltningen, som omfatter alle borgere, der har en myndighedssag på børneområdet i
Social Myndighed og Rådgivning.
Borgernes tilfredshed kan dreje sig både om borgernes oplevelse af 'procesretfærdighed' i
sagsforløbet og om oplevelserne af at blive set, hørt, forstået og inddraget i den løbende
dialog, om de indsatser, der samarbejdes om. Tilfredsheden kan ligeledes dreje sig om

oplevelsen af et respekt- og tillidsfuldt samarbejde og om oplevelsen af, at de iværksatte
indsatser har den ønskede effekt.
Forvaltningen har været i dialog med 2 eksterne leverandører i overensstemmelse med
anbefalingerne fra kommunens indkøbsafdeling, der skal sikre, at der handles økonomisk
forsvarligt.
Forvaltningen peger på det undersøgelsesdesign, som bedst imødekommer ønskerne indenfor
den økonomiske ramme, om en bred kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, kvalitative dele af
undersøgelsen ved interviews og derudover også indsamling af løbende feed-back i
undersøgelsesperioden.
Den kvantitative del af undersøgelsen består af en bred spørgeskemaundersøgelse, der
omfatter alle borgere, der har en sag i Social Myndighed og Rådgivning på børne- og
ungeområdet. Denne del vil give et generelt øjebliksbillede af tilfredsheden, hvoraf der kan
drages generelle mønstre angående tilfredsheden. Det foreslås, at både far, mor og unge fra
15 år og op indgår i undersøgelsen. Denne målgruppe udgør aktuelt ca. 900 aktive sagsforløb i
Social Myndighed og Rådgivning og dermed skal mere end 1.800 spørgeskemaer udsendes.
Det foreslås at supplere den kvantitative undersøgelse med en kvalitativ undersøgelse og
løbende indsamling af feed-back. Den kvalitative undersøgelse kan give et mere nuanceret og
detaljeret billede af den oplevede tilfredshed og være anvisende for, hvor det er mest relevant
at sætte ind med udviklingstiltag. Den kvalitative del af undersøgelsen kan bestå af
telefoninterviews med en større gruppe forældre og unge over 15 år, og dybdeinterviews med
en mindre gruppe borgere evt. som fokusgruppeinterviews. Grupperne, der indgår i interviews,
udvælges repræsentativt af den eksterne leverandør.
Den løbende feed-back kan vise noget om, hvorvidt de iværksatte tiltag har effekt i forhold til
den oplevede tilfredshed. Den løbende indsamling af feed-back i undersøgelsesperioden kan
fx foregå ved udsendelse af få udvalgte spørgsmål til alle telefoniske henvendelser og/eller alle
skriftlige henvendelser til forvaltningen.
Den eksterne undersøgelse og udarbejdelsen af en analyse af data vil kunne gennemføres i
løbet af efteråret 2026. Den afsluttende rapport kan forventeligt være færdig inden udgangen af
januar 2027.
Den valgte leverandør udarbejder et konkret oplæg til design af undersøgelsen, som
fremlægges for Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Økonomi

Der er afsat 250.000 kr. til gennemførelsen af en ekstern undersøgelse af borgernes
tilfredshed med samarbejdet med forvaltningen, som finansieres indenfor Social Myndighed og
Rådgivnings økonomiske ramme.

Indstilling

Direktionen foreslår, at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender det fremlagte
forslag.

Beslutning

SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET tiltræder Direktionens forslag
Julie Quass (V) og Malene Barkhus (V) deltog ikke under sagens behandling

Kilde: Rudersdal Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.