Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 19. august, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Rudersdal

Afsluttende rapport fra Task Forcen om sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde

Det daværende Børne- og Skoleudvalg besluttede den 30. november 2022 at indgå i et 2-årigt udviklings- og læringsforløb med Task Forcen om sagsbehandling på det specialiserede børneområde. Task Forcen er er forankret i Social- og Boligstyrelsen i samarbejde med Ankestyrelsen og VISO.

Boliger

Kort fortalt

Hvem
Social- og Beskæftigelsesudvalget, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Task Forcens afsluttende rapport, som er vedhæftet som bilag 1, er udarbejdet på baggrund af
6 statusmøder med børnemyndigheds ledelse og medarbejdere, sagsgennemgang af konkrete
sager, opfølgninger på de udarbejdede udviklingsplaner, forvaltningens selvevaluering og
afsluttende redegørelse vedrørende Task Force forløbet.

På baggrund af rapporten har Task Forcen vurderet, hvorvidt Rudersdal Kommunes praksis i
lav grad, mindre grad, nogen grad eller høj grad afspejler Task Forcens forståelse af god
kvalitet i sagsbehandlingen. Task Forcen vurderer, at Rudersdal Kommune i nogen grad lever
op til kvalitetskriterierne, og understreger samtidig, at der er sket markante og tydelige
fremskridt i kvaliteten i sagsbehandlingen under udviklingsforløbet. Kommunen fremstår i dag
med høj udviklings- og forandringskapacitet, en styrke der vurderes afgørende for den videre
organisatoriske udvikling og modenhed.
I Task Forcens afsluttende rapport fremgår det, at der er sket en række centrale forbedringer i
forvaltningens praksis. Forbedringerne ses især indenfor følgende tre områder:
Styring og ledelse
Faglige standarder, arbejdsgange og fraser i DUBU er udviklet og implementeret. DUBU
er et fælleskommunalt it-system, som sagsbehandlere bruger i deres arbejde.
Ledelsestilsynet fungerer nu som et aktivt og systematisk styringsredskab.
Der er etableret stærkere strukturer for faglig sparring og videndeling.

Sagsbehandling og praksis
Kvaliteten i børneinddragelse er styrket markant via børnevenligt materiale og
kompetenceudvikling
Der er skabt mere ensartet systematik i sagsoplysning, analyse og faglige vurderinger
Opfølgninger er blevet hyppigere, mere kvalificerede og bedre forberedte.

Samarbejde
Myndighedsrollen er blevet styrket og tydeligere i sagsforløbene
Samarbejdet med udfører- og almenområdet er forbedret, bl.a. via Samarbejdsguiden og
nye faste fora.

På trods af klare fremskridt peger Task Forcens afsluttende rapport også på fortsatte
udviklingspunkter, som forvaltningen anbefales at arbejde systematisk videre med. Det drejer
sig om følgende områder, som alle er indarbejdet i forvaltningens udviklingsplan for
børnemyndighed i 2026:
På kort sigt
Sikre, at børnevenligt materiale anvendes i alle relevante sager
Fastholde fokus på konsekvent brug af arbejdsgangsbeskrivelser
Tydeliggøre rammer og formål for faglige udredning i hver sag

Sikre systematisk og begrundet praksis for barnets plan og opfølgningstidspunkter.

På længere sigt
Implementere en fælles socialfaglig metode i myndighedsområdet
Videreføre implementeringen af samarbejdsguiden bredt i organisationen
Etablere tydeligere politiske og strategiske målsætninger for området
Forankre det fælles børnesyn på tværs af hele kommunen.

Overordnet konklusion
Task Forcens overordnede konklusion er, at Rudersdal Kommune har gennemført et
substantielt kvalitetsløft. Fra et afsæt med betydelige udviklingsbehov har afdelingen nu
etableret stærke styringsmekanismer, en klarere faglig retning og en markant forbedret praksis.
Task Forcen vurderer, at kommunen står et godt sted for at fortsætte udviklingen - forudsat et
fortsat ledelsesmæssigt fokus på implementering, fastholdelse og konsistens i den daglige
praksis.

Indstilling

Direktion foreslår, at sagen forelægges til orientering.

Beslutning

SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET tiltræder Direktionens forslag
Julie Quass (V) og Malene Barkhus (V) deltog ikke under sagens behandling

Kilde: Rudersdal Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.