Besluttet 26. august, Økonomiudvalget, Rudersdal
Lønanalyse 2026
Økonomiudvalget blev i marts 2025 præsenteret for kommunens lønstrategi. Som opfølgning på strategien gennemfører forvaltningen hvert år en lønanalyse. Analysen viser, hvordan Rudersdal Kommunes lønniveau ligger i forhold til de øvrige 4Kkommuner, og hvor der kan være særlige opmærksomhedspunkter.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Rudersdal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget tiltræder direktionens forslag.
- Næste skridt
- Lønanalysen er ét af flere grundlag for den videre prioritering af de lokale lønmidler. Den peger på områder, hvor der er grund til at se nærmere på lønniveau, anciennitet, rekruttering og fastholdelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Forvaltningen følger hvert år op på lønstrategien med en lønanalyse. Analysen skal vise,
hvordan Rudersdal Kommunes lønniveau ligger i forhold til de øvrige 4K-kommuner, og om der
er faggrupper, hvor kommunen bør være særligt opmærksom i forhold til rekruttering og
tilknytning.
Forvaltningen har gennemført lønanalysen for 2026. Analysen sammenligner de største
personalegrupper i Rudersdal med tilsvarende grupper i de øvrige 4K-kommuner. Den ser
både på lønniveau og antal medarbejdere, opgjort som årsværk pr. 1.000 indbyggere. Der
tages samtidig højde for anciennitet, så medarbejdere med forskellig erfaring sammenlignes
mere retvisende.
Baggrunden er blandt andet trepartsaftalen fra december 2023 og OK26, hvor der er afsat nye
midler til lokal løndannelse. Lokal løndannelse betyder, at kommunen kan prioritere lønmidler til
egne behov, fx områder med rekrutterings- eller tilknytningsudfordringer eller særlige
nøglefunktioner. For Rudersdal Kommune udgør midlerne knap 6 mio. kr. i 2026 og ca. 7 mio.
kr. fra 2027. Midlerne er ikke på forhånd fordelt til bestemte faggrupper.
Lønanalysen er vedlagt som bilag. I denne sag fremhæves de vigtigste pointer, så
Økonomiudvalget får et overblik over, hvor Rudersdal ligger tæt på de øvrige 4K-kommuner, og
hvor der er forskelle, som kan være relevante for den videre prioritering af lønmidlerne.
Overordnede resultater
Det samlede billede er, at Rudersdal Kommune lønmæssigt ligger tæt på de øvrige 4Kkommuner for de største personalegrupper. Der er dog enkelte faggrupper og
anciennitetsniveauer, hvor Rudersdal adskiller sig. Det gælder både lønniveau og antal
medarbejdere, som kan have betydning for henholdsvis rekruttering, tilknytning, organisering
og prioriteringer.
Der har blandt andet været opmærksomhed på pædagogernes lønniveau. Analysen viser, at
pædagogerne samlet set ligger 1,5 pct. under gennemsnittet for de øvrige 4K-kommuner.
Forskellen findes især blandt pædagoger med høj anciennitet, mens pædagoger med 0-5 års
anciennitet ligger 0,6 pct. over niveauet i de øvrige 4K-kommuner. På sundhedsområdet ligger
især medarbejdere med kort anciennitet lavere lønmæssigt end i de øvrige 4K-kommuner.
Analysens vigtigste observationer:
Administrative medarbejdere (inkl. ledere og chefer)
Rudersdal har færre administrative medarbejdere end de øvrige 4K-kommuner, svarende
til ca. 75 årsværk. Det skal ses i sammenhæng med kommunens fokus på at reducere
administrative udgifter.
Inden for de administrative grupper er billedet forskelligt. HK-medarbejdere ligger samlet
set over lønniveauet i de øvrige 4K-kommuner, mens akademikere og socialrådgivere
ligger lavere.
Rudersdal har flere ledere og chefer, men færre special- og chefkonsulenter. Samlet har
de øvrige 4K-kommuner ca. 26 flere leder-, chef- og specialkonsulentårsværk end
Rudersdal.
Lønniveauet for ledere og chefer ligger samlet set tæt på niveauet i resten af 4K, og
lønforskellene er generelt blevet mindre siden 2025.
Den største afvigelse findes blandt ledende sygeplejersker, hvor lønniveauet er 7,8 pct.
lavere end i resten af 4K.
Sundhedsområdet (social- og sundhedspersonale samt sygeplejersker)
Rudersdal har flere sundhedsmedarbejdere end resten af 4K, svarende til ca. 29
årsværk.
Lønniveauet for social- og sundhedspersonalet er lavere i Rudersdal end i de øvrige 4Kkommuner.
På sundhedsområdet ligger især medarbejdere med kort anciennitet lavere lønmæssigt
end i de øvrige 4K-kommuner. Det kan være relevant for rekruttering af nye
medarbejdere.
Lærere og pædagogisk personale
Rudersdal har flere pædagogiske medarbejdere pr. 1.000 indbyggere end resten af 4K,
svarende til ca. 69 årsværk
På det pædagogiske område er lønniveauet for flere faggrupper lidt lavere end i de øvrige
4K-kommuner. Det gælder blandt andet pædagoger, socialpædagoger og pædagogiske
assistenter. Samtidig ligger nyuddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere lidt over
niveauet.
Rudersdal har lidt færre lærere pr. 1.000 indbyggere end sammenligningskommunerne.
Lønniveauet for lærere ligger samlet set tæt på niveauet i resten af 4K
Øvrige faggrupper (tekniske servicemedarbejdere, fys- og ergoterapeuter)
Rudersdal har samme antal fysioterapeuter som resten af 4K, lidt flere ergoterapeuter og
lidt færre tekniske servicemedarbejdere.
Lønniveauet for de tre faggrupper ligger samlet set på niveau med eller over niveauet i
resten af 4K.
Videre proces
Lønanalysen er ét af flere grundlag for den videre prioritering af de lokale lønmidler. Den peger
på områder, hvor der er grund til at se nærmere på lønniveau, anciennitet, rekruttering og
fastholdelse.
I forbindelse med de kommende budgetforhandlinger vil forvaltningen udarbejde et forslag til,
hvordan midlerne kan prioriteres, så de bedst understøtter kommunens behov for at rekruttere,
fastholde og sikre vigtige funktioner.
Indstilling
Direktionen foreslår, at lønanalysen forelægges til orientering og indgår som grundlag for
udmøntningen af de særlige lønpuljer til de kommende budgetforhandlinger.
Beslutning
Økonomiudvalget tiltræder direktionens forslag.
Kilde: Rudersdal Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.